Modsat P1 må Radio24syv kun genudsende i meget begrænset omfang, og det er derfor nødvendigt at fylde nyt indhold i sendeplanen, selv på tidspunkter, hvor lyttertallene er meget lave. Det er måske den triste pointe med programmet ”Bladet fra munden”, som bød på sniksnak i tomgang, skriver Kurt Strand
Den bibelske og kirkelige terminologi udtrykker i høj grad den menneskelige erfaring. Jeg er hverken teolog eller præst, men ved, hvor betydningsfuldt det har været for mine studerende at turde bruge disse begreber, skriver filosof og forfatter
Et sigende afrikansk ordsprog lyder ”det kræver en landsby at opdrage et barn”. Det sætter ord på, hvor stor en opgave det er at opfostre et barn godt. Det kræver i bedste fald ikke bare forældre, men måske også bedsteforældre, onkler, tanter og, ja, måske også fodboldtræneren, skriver efterskoleforstander
Det er min erfaring, at mennesker med svær sygdom og handicap har begrænsede ressourcer og behov for realistiske råd og støtte til at komme godt igennem processen, skriver Bente Bøllingtoft Lindstrøm, som selv har en kronisk sygdom
Falck har med afsløringerne vist sig at være en dårlig taber. Og med hjælp fra et par ansete kommunikationsbureauer lykkedes det at så alvorlig tvivl om konkurrentens evne til at sikre borgerne den nødvendige tryghed, skriver journalist Kurt Strand
Den vesttyske by Hannover har publiceret en vejledning til kønsneutralt sprog. Nødvendigt opgør med patriarkalsk kultur, mener magasinet Cicero. Stærkt problematisk, for kønsneutralt sprog er aldrig neutralt, mener ugeavisen Die Zeit
Hvis man tager retten til at drive friskole fra folk, der mener, at bestemte religiøse embeder er forbeholdt mænd, så lukker man ikke bare en lang række katolske, muslimske og jødiske friskoler. Man gør også helt grundlæggende op med den danske friskoletradition, lyder det fra flere skribenter
Debat
Sigurd Victor Stubbergaard, sognepræst, Brøndbyvester Kirke
Vi mennesker har brug for bånd, der binder os. Det er derfor, det føles mere meningsfuldt at stå op og tage på arbejde eller studere hver dag end at lade være, skriver Freja Gru, der holder sabbatår
Kristeligt Dagblad bør i denne sag fokusere mere på bolden end manden. Børn, der udsættes for negativ social kontrol, skal have hjælp – uanset etnisk baggrund og religiøst tilhørsforhold, skriver direktør i Børns Vilkår
Når det japanske oprydningsfænomen Marie Kondo står klar med Østens løfte om ro, harmoni og balance gennem oprydning, så står jeg forrest i flokken, der føler sig fristet, skriver højskolelærer
Flere mænd bliver tabermænd og får svært ved at samle sig op fra samfundets bund. Og som samfund glemmer vi at tale om, hvad der danner den gode, velfungerende mand, mener korshærspræst Morten Aagaard
Mange af os har oplevet at få en tåre i øjet under en vigtig national idrætsbegivenhed. Følelsen af at høre sammen med vores nation kan tjene opbyggelige formål. Men som historien viser, kan den også føre til selvforherligelse og aggression, skriver historiker Michael Böss
Hvis folkekirken skal gøre sig håb om at tiltrække sig personer med anden universitetsuddannelse og kærlighed til kirken, må man se i øjnene, at lønnen vil være medvirkende til at gøre et skifte attraktivt
Som forhenværende amerikaner har det altid undret mig, at mit nye land ikke kan acceptere, at det blev bygget ikke alene med sten, men også med ånd og tro, skriver professor emeritus Brian Patrick McGuire
Ifølge lektor Keld Skovmand har der været megen forståelig klynk og jammer blandt folkeskolens lærere siden lockouten og skolereformen i 2013. Men nu er det tid at komme videre, mener Skovmand, som vil genrejse lærergerningen ved hjælp af luthersk kaldsetik, og som i ny debatbog opstiller 10 bud til lærerne
Boldholdsporten er et billede på tilværelsen med dens uforudsigelighed kombineret med vilje og vedholdenhed. Det spil mellem tilfælde og vilje, vi alle er en del af hver dag, skriver forfatter Merete Pryds Helle
Prins Joachim har gennem årene fulgt en noget slingrende kurs med skilsmisse fra grevinde Alexandra, opbrud fra Schackenborg Slot og et image som lidt akavet og utilgængelig. Men noget er ved at ændre sig, skriver Sørine Gotfredsen
Det kan være svært som forælder at stå på sidelinjen, når vores børn kommunikerer, gamer og flirter løs i en verden, som vi ikke kender til. Så hvordan sikrer vi os så i det mindste, at vores børn og unge ikke får deres grænser overskredet, spørger Lene Stavngaard, der er national chef i Sex & Samfund
Mange længes efter at gøre sig fri af sociale medier og skærme. Det kan ses i sammenhæng med en bredere strømning om at sætte tempoet ned. Men det såkaldt simple liv kan vise sig at være ganske stressende, skriver filosof Søren Harnow Klausen
Hvis nogen skulle tro, at den nye læreruddannelse fra 2012 og folkeskolereformen fra 2013 er baseret på solid, evidensbaseret forskning, bør man tilsyneladende tro om igen, skriver Jørgen Carlsen i "ugens debat"
De sociale medier beskyldes for at sluge vores tid og gøre os stressede og ensomme, men er der behov for et decideret opgør med dem? Kristeligt Dagblad har spurgt to medieforskere og en filosof
Tv-paneldebatter er ofte samtaler uden nerve og reel viden, og så står vi tilbage med et klassisk moderne mediefænomen – en slags evigt kværnende konsensusmaskine, der over sig har et strejf af ideologisk ensretning, skriver Sørine Gotfredsen
At nedsætte et stresspanel er umiddelbart et sympatisk tiltag, men samtidig også en behagelig nem måde for regeringen at give folket en fornemmelse af, at man gør noget ved problemet, skriver hospitalspræst
For danskere i almindelighed kan den klassisk indremissionske linje med ingen sex før ægteskabet ofte komme til at virke snerpet og indskrænkende. Den er dog efter min bedste overbevisning ingen af delene, skriver Peter Højlund, der er teologistuderende
Flere ønsker at forlade de sociale medier. Men det er blevet en fast del af vores identitet, at vi kan vise os frem, så det er en større supertanker, der skal vendes. De sociale medier er usunde for os, så vi må ændre kurs, mener sociolog Anders Petersen
Hvis staten ser sig selv som en magt, der skal tage vare på retfærdighed og fred og omsorg for den svage, så vil den se kirken og andre religiøse fællesskaber og trossamfund, der kalder mennesket ud over sin egoisme og egeninteresse, som en støtte
Der er enighed om, at tonen blandt er blevet grovere, og tirsdag aften tog TV 2 på besøg på Langeskov Skole på Fyn, hvor børnene fortalte, at det barske sprog påvirker dem
Det er uklart for os, hvad Mette Frederiksen og Socialdemokratiet vil for Danmark, hvis de vinder regeringsmagten. De taler primært om, at der skal lægges afstand til den økonomiske politik, der blev ført under S-R-SF-regeringen. Men dette giver intet billede af, hvilken politik de selv vil føre efter det kommende valg, skriver politikere
Det er de få idérige, der tør tage chancer og nogle gange rammer rigtigt, der skaber arbejdspladser og velstand for Danmark. Nu har vi skabt en ungdom med for lidt kreativitet. Men alle taber, når vi indoktrineres til middelmådighed, skriver dagens kronikør
Hvis vi vil børn det bedste, er det altså ikke nok blot at ændre karakterskalaen. Vi skal også ændre dens betydning. Og så i stedet holde fokus på, hvem vores børn gerne vil være, og hvordan de kan få det til at ske, skriver stifter af Nordic Parenting
De store milliontal samler sig især omkring landskampe, ”Badehotellet”, ”X Factor” og royale begivenheder, og det synes ret oplagt at tolke dette som et slags vidnesbyrd om menneskets lidt indadvendte, nationalt sindede natur, skriver Sørine Gotfredsen
Med henvisning til det ældgamle albanske æresbegreb ”besa”, der betyder ”at holde sit løfte” og ”udvise gæstfrihed til dem, som har brug for det”, skjulte muslimske familier og landsbyer deres jødiske medborgere i flere år, selvom det kunne have kostet dem livet, skriver Aminah Tønnsen
Thorkild Olesen, Rasmus Kjeldahl, Benny Andersen, Mads Bilstrup, Liselotte Hyveled, Tina Lambrecht og Tina Nør Langager
Når dåbsdebatten senere på foråret kan begynde på ny med afsæt i fagudvalgets rapport, vil vi opfordre alle uanset faglig baggrund til at melde sig i debatten med deres syn på dåbens betydning, skriver Kristeligt Dagblads debatredaktør Johannes Henriksen