Ældre i frit fald

Både kondition, sikkerhed og faldteknik bliver trænet hos seniorer til selvforsvar. Risikoen for overfald daler med alderen, men risikoen for at falde vokser og her kan teknikken komme de ældre til hjælp

Den 70-årige Ole Peter Bangsgaard, eller ”Bangs” som han bliver kaldt i selvforsvarsklubben, har ingen problemer med stive led eller forpustethed. Her må klubkammeraten, den 57-årige Hans-Jørn Bertelsen (th.) parere et målrettet spark, mens træner Kurt Ørum ser på.–
Den 70-årige Ole Peter Bangsgaard, eller ”Bangs” som han bliver kaldt i selvforsvarsklubben, har ingen problemer med stive led eller forpustethed. Her må klubkammeraten, den 57-årige Hans-Jørn Bertelsen (th.) parere et målrettet spark, mens træner Kurt Ørum ser på.–. Foto: Lars Aarø/Fokus.

Den 70-årige Ole Peter Bangsgaards ansigt er vagtsomt og koncentreret, for han kæmper med den noget yngre Hans-Jørn Bertelsen, og det gælder om at forudse dennes næste træk. De to tjatter tøvende til hinanden, men tempoet for de prøvende udfald stiger, og slag og spark rammer snart her og der. Så Hans-Jørn Bertelsen må lige hen og lægge brillerne fra sig.

LÆS OGSÅ:
Hjemmeside vil inspirere seniorer til aktivt liv

De fleste udfald er bare markeringer af, hvor et rigtigt slag ville ramme, som da Hans-Jørn Bertelsen sætter sin albue på Ole Peter Bangsgaards hvidhårede isse. Men visse kast sender dog modstanderen i gulvet.

Smæk!

Så ligger Ole Peter Bangsgaard på den aarhusianske sals lyse brædder, hvilket fungerer som et pausesignal for de to herrer, der puster ud og fortsætter den udstrækning af alle kroppens lemmer, der gør dem i stand til at bevæge sig smidigt og behændigt.

Hans-Jørn Bertelsen går i split og siger til Ole Peter Bangsgaard:

Det er da vist din kondi, vi skal til at arbejde med.

Det er, fordi jeg er forkølet, forsvarer Ole Peter Bangsgaard sig og drikker grådigt af en halvliters cola-flaske med vand.

De to herrer dyrker selvforsvar, og det har de gjort i flere år. Ole Peter Bangsgaard er i tre år kommet i foreningen Dai Ki Haku.

Mange ældre tænker nok: jeg kan da ikke holde til sådan noget kampsport. Det er lige spændende nok med unge, der springer og sparker, det skal jeg ikke stå model til, siger han og fortæller, at virkeligheden dog er noget anderledes og i et andet tempo:

Instruktørerne er så gode, og hvis der er noget, man ikke lige kan eller ikke føler sig tryg ved, viser de bare en en anden øvelse. Jeg har fået en god kondi. Nogle gange bliver jeg dog lidt for ivrig og kommer op i et for højt tempo. Jeg tror jo, jeg er 30 år igen til sådan en træning! Indtil bagefter, griner han og fortsætter:

Nogle løber og løber og tror, at det vil give dem 20 år mere at leve i, men de ligner nogle, der er ved at gå til. Men det her, det synes jeg er rigtig godt.

Hans-Jørn Bertelsen og Ole Peter Bangsgaard er ikke de eneste ældre, der dyrker selvforsvar.

Judo er en af de største selvforsvarsformer herhjemme, og Martin Kirkhammer er formand for Judo Danmark, hvor han ser en tendens til, at flere seniorer melder sig ind i selvforsvarsklubberne. Der findes dog ikke præcise tal for, hvor mange ældre det drejer sig om.

For 10 år siden var det yderst sjældent, at vi så folk over 40 år. Men det er ganske normalt at se ældre træne selvforsvar nu. Vi har også oplevet, at bedsteforældre starter, fordi børnebørnene gør det, siger han og tilføjer:

Man kan starte, når man ikke bruger ble længere, og blive ved, til man dør.

Det skal dog ikke være nyhedsindslag om hjemmerøverier eller overfald af ældre, der får seniorerne til at begynde til selvforsvar. Fra Det Kriminalpræventive Råd lyder det, at hvis man er mellem 50 og 74 år, er risikoen for at blive overfaldet meget lille. Faktisk er den faldet gennem de seneste 10 år og er nu på cirka 0,1 procent, mens unge mellem 16 og 19 år har 57 gange større risiko for at blive ramt end de ældre. Her er voldsrisikoen på 5,7 procent.

Men ifølge Martin Kirkhammer er det da heller nødvendigvis forsvar af en selv, man skal bruge selvforsvar til:

Selvforsvar har den egenskab, at ud over at man kan lære kaste- og låseteknikker til forsvar, lærer man også faldteknikker. Så hvis du skubbes ned eller selv snubler, kan det mindske uheld.

Her betyder balancen en del, forklarer Martin Kirkhammer.

Det er lige meget, hvad man vejer, eller hvor høj man er i forhold til den person, man står over for. I selvforsvar lærer man at udnytte den andens dårlige balance. Og her er det også lige meget, om man er 60 eller 20 år.

Ole Peter Bangsgaard har netop prøvet at bruge sit selvforsvar i en situation, hvor han var i undertal og stod over for nogle langt yngre mænd. På gaden i Viborg spændte en ung mand i en gruppe på fire ben for ham, da Ole Peter Bangs-gaard overhalede den unge på fortorvet.

Jeg blev slet ikke bange, men vred, og jeg for op og tog ham i kraven. Men så tænkte jeg alligevel: nej, du slår ham ikke.

Og ifølge Ole Peter Bangsgaards træningspartner Hans-Jørn Bertelsen er det hele pointen med at kunne selvforsvar. At blive så sikker på sig selv, at man næsten altid kan vende den anden kind til.

Man får et andet overskud til at tackle de forskellige situationer, man kommer ud for. Man har det altid med i bagagen, og det giver en selvtillid, så man tør stå frem og være med i alle mulige sammenhænge, siger han.

Deres træner, Kurt Ørum, mener, at selvforsvar og den mentale træning, der følger med, ligefrem mindsker risikoen for overfald.

Man får et overskud til sine medmennesker, og det gør, at man simpelthen ikke tiltrækker overfald. Man får en større forståelse for, hvordan man taler med andre, og det gør en mindre sårbar, lyder forklaringen.

I træningssalen i Aarhus viser selvforsvarets værdier som respekt, ydmyghed og ro sig i den måde, både unge og ældre omgås hinanden på. Alle hilser således med hånden på hjertet og et kort buk, før træningen begynder.

anne.jensen@k.dk