Prøv avisen

Ældres sorg bør tages mere alvorligt

Også for ældre mennesker kan sorgen over at miste en ægtefælle vokse sig så stor, at livslysten helt forsvinder. Den sorg har der dog ifølge Jorit Tellervo, projektleder hos Palliativt Videnscenter, hidtil været en tendens til at lukke øjnene for.

Kommunerne går alt for usystematisk til værks i forhold til ældre med psykisk mistrivsel og selvmordsadfærd, siger eksperter og efterlyser særligt fokus på ældre, der mister. Det vil også give økonomisk gevinst

"Den største Sorg i Verden her, Er dog at miste den, man har kjer."

Som der står i Steen Steensen Blichers novelle Hosekræmmeren fra 1829, kan sorgen over at miste den, man har kær, være ubærlig. I Hosekræmmeren er det den unge Cecilia, der mister sin kære Esben og i tilgift ender i vanviddets favn. Men sorgen over at miste sin livsledsager og nå derud, hvor livet ikke mere føles værd at leve, er ikke forbeholdt ungdommen.

Også for ældre mennesker kan sorgen over at miste en ægtefælle vokse sig så stor, at livslysten helt forsvinder. Den sorg har der dog ifølge Jorit Tellervo, projektleder hos Palliativt Videnscenter, hidtil været en tendens til at lukke øjnene for.

Man kan ikke romantisere ældre tab

"Opfattelsen har været, at det blot var naturens gang, når man som gammel mistede sin ægtefælle. Det var noget, man måtte regne med, og i mange tilfælde har man nærmest romantiseret tabet og sagt: Jamen, I har da også haft så mange gode år sammen. Det skal du være taknemmelig for og glæde dig over. Men man kan ikke romantisere tabet, for i dag ved vi, at det ikke har noget med alder at gøre, hvordan vi oplever det at miste vores ægtefælle. Og man kan ikke foregribe den sorg og det kolossale tab, det er, når et menneske mister den, som det har været forbundet med gennem mange år," siger Jorit Tellervo.

Ældre, der mister en ægtefælle, har øget risiko for at udvikle en kompliceret sorg med psykisk og social mistrivsel til følge og i værste tilfælde selvmordsadfærd. Derfor er der ifølge flere eksperter, som Kristeligt Dagblad har talt med, behov for en ændring af tilgangen til ældre, der mister. En ny rapport fra Socialstyrelsen, Kortlægning af kommunale indsatser til forebyggelse af selvmordsadfærd blandt ældre, bekræfter, at der er plads til forbedring i kommunalt regi.

LÆS OGSÅ: Det overhørte råb om hjælp

I alt 84 af landets 98 kommuner har deltaget i undersøgelsen bag rapporten, og ud af disse har 51 tilkendegivet, at de har en indsats over for ældre i særligt sårbare livssituationer, hvilket blandt andet dækker over tab af ægtefælle. Men i mange af kommunerne foregår opsøgningen af disse ældre usystematisk, fremgår det af rapporten. Kommunerne angiver, at de for eksempel får kontakt med de sårbare ældre på foranledning af borgeren selv, en pårørende eller af hjemmeplejen. Men herved risikerer man at overse de mest sårbare, der typisk mangler et socialt netværk og ikke selv er opsøgende.

Men det er der råd for, påpeger Jorit Tellervo. Hun opfordrer kommunerne til at udtrække data fra et centralt dataregister, så de automatisk får besked, når en borger i kommunen dør og efterlader en ægtefælle på adressen. Nogle kommuner gør det allerede.

"Det bør være ukompliceret at registrere på den måde for derefter at tilbyde et besøg, som eventuelt kan blive til flere. Vi ved, at efterladte, der tilbydes et sådan besøg fra kommunen, stort set altid siger ja," siger Jorit Tellervo og afviser samtidig, at det lovpligtige tilbud om et forebyggende hjemmebesøg, når borgere bliver 75 år, batter noget.

"Vi kan se, at mange takker nej til det rutinebesøg, fordi en stor del af os i dag trods alt stadig har det godt, når vi fylder 75. Desuden er det problematisk, at man først tilbyder besøget så sent i Danmark mister vi vores ægtefæller allerede fra 65-årsalderen," siger hun.

Svært at anerkende ældres sorg

Hvorfor vi i Danmark først inden for de seneste år er begyndt at anerkende ældres sorg, har kulturforsker og ph.d. Anne Leonora Blaakilde et bud på.

I sammenligning med andre aldersgrupper halter opmærksomheden på de ældre oftest lidt bagefter. Allerede for 20 år siden startede man med sorgarbejde for børn. Men der har været en kulturel forståelse af, at det at miste sin ægtefælle sent i livet bare var et livsvilkår, man måtte affinde sig med. Først sent er man blevet opmærksom på, hvad det kan gøre ved et ældre menneske at blive ladt tilbage. Med den høje selvmordsrate for ældre er det godt, at vi er blevet mere reflekterede, og at der gradvis kommer mere fokus på området, siger hun.

En af de kommuner, som har en målrettet indsats mod ældre, der bliver alene, er Jammerbugt Kommune i Nordjylland. Formand for Social- og sundhedsudvalget og tidligere sognepræst Ejler Winkel (Borgerlisten) mener, at det er naturligt, at kommunen yder en indsats på området.

Ældresorg er også kommuners opgave

"Det er helt klart en opgave for kommunen, det skal ikke kun bæres af frivillige. Jeg mener, at vi skal målrette hjælpen og bruge ekstra ressourcer, hvor der er behov. Som kommune kan vi også se, at jo mere vi gør ud af vores opsøgende arbejde, jo mere sparer vi rent økonomisk. Det er rationelt, og vi får borgere, der får mere livskvalitet og trives bedre," siger han.

Når det lykkes kommunerne at finde frem til ældre efterladte, der har brug for ekstra omsorg og hjælp, er det ikke ligegyldigt, hvordan de griber det an. Især er det vigtigt at sætte ind med kompetent personale. Det mener Jan-Henrik Winsløv, der er funktionsansvarlig psykolog på Enhed for Selvmordsforebyggelse på Aalborg Universitetshospital og repræsentant i Socialstyrelsens nedsatte ekspertgruppe vedrørende forebyggelse af selvmordsadfærd blandt ældre.

Det er utrolig vigtigt at få klædt personalet ordentligt på, så de kender til de risikofaktorer og forhold, der øger ældres selvmordsrisiko. Det er også væsentligt, at man har tænkt på rammerne for samtalen, når man skal spørge ind til ældres selvmordstanker. Noget af det, der er en forudsætning for overhovedet at turde spørge ind til emnet, er, at man ved, hvad man skal gøre, og hvor man går hen, når man finder ud af, at man sidder med et menneske, der har brug for ekstra hjælp eller omsorg, siger han og opfordrer til, at man som personale altid er bevidst om sine egne holdninger og tanker om, hvad det vil sige at være selvmordstruet.

Man må ikke blive indlevende på den forkerte måde og tænke: Jamen selvfølgelig har hun det skidt, det kan jeg godt forstå, hun har jo mistet sin mand. Så er der nemlig risiko for, at man ikke går rigtigt ind i det og prøver at forstå, hvordan den ældre egentlig har det, og risikerer herved at overse, at vedkommende har brug for hjælp, siger Jan-Henrik Winsløv.

Denmark skip Angelina Jensen shouts instructions to her team in her draw against China during the World Womens Curling Championships in Swift Current, Saskatchewan, March 21, 2010. Foto: colourbox.com