Ove Korsgaard, professor på Institut for uddannelse og pædagogik på Aarhus Universitet, voksede op i et grundtvigsk hjem, hvor Højskolesangbogen blev brugt flittigt. I sangene stødte han ofte på ordet ”folk”, og han fortæller, at han hele sin barndom havde den opfattelse, at nation og folk var to begreber, der hørte uløseligt sammen, og det havde de gjort i 1000 år.
Senere fandt han ved at slå op i Ordbog over det danske Sprog ud af, at ”folk” ikke tidligere blev kædet sammen med nation, men betød slægt og husstand, hvilket kom som en stor overraskelse for ham.
Han gjorde også den erfaring, at ikke kun grundtvigianerne knyttede an til begrebet ”folk”. Også for Socialdemokratiet og arbejderklassen havde det en stor værdi. Som i sangen ”Danmark for folket” af Oskar Hansen (1895-1968) fra 1934. Tredje vers lyder således:
”Danmark for folket
det klinger fra Nord,
plads for os alle,
ved samfundets bord.
Kamp imod dem, der vil storme og slå de friheds lyse skanser, som vort folk bygger på.Plads for hver tanke, der levende gror, Det er vor stærke tone i det store verdenskor. Plads for dem alle, plads for alle, der vilDanmark for folket.”
”Da jeg blev ældre, fandt jeg ud af, at folk er et plastisk begreb, der har forandret betydning gennem historien, og at de to store folkelige bevægelser, som har bygget det moderne danske samfund arbejderbevægelsen og grundtvigianismen begge havde folket som et centralt begreb,” siger den 71-årige Ove Korsgaard og giver følgende tolkning af Oskar Hansens sang:
”I sangen formuleres der en lighedsopfattelse, der indebærer, at alle, der vil, har ret til en plads ved samfundets bord. Der skal ikke længere være et herskabsbord med herskabsmad og et folkebord med folkemad som i gamle dage vi er alle berettigede til at spise ved det samme bord,” siger han.
For Ove Korsgaard er begrebet folk vigtigt at værne om, og han mener ikke, at det, som nogle vil hævde, er gammeldags og uaktuelt.
”Demokrati bygger jo på begrebet folk, idet demokratiets kerne er folkesuverænitet. Og vil man ikke vedkende sig det, så mener jeg, at man har et demokratisk problem. Jeg mener ikke, vi kan undvære begrebet men vi trænger til at børste støvet af det og præge det med ny betydning,” siger han.
Ove Korsgaard mener, at Socialdemokratiet, for hvem ordet førhen havde så stor betydning, har glemt, at partiet ikke primært er et arbejderparti, men et folkeparti. Med Stauning i spidsen insisterede partiet i 1930erne på at være et folkeparti, på trods af at nazister brugte ordet folk til at fremme deres egen racistiske ideologi.
”Der knytter sig en meget stærk kraft til det ord, og derfor er det problematisk, at Socialdemokratiet i stor udstrækning har opgivet at definere sig som et folkeparti. I dag er der mange, der slet ikke vil bruge ordet, fordi Dansk Folkeparti bruger det, og de er dygtige til politisk at profitere af den kraft, der knytter sig til begrebet. Men dermed overlader man et vigtigt begreb til dem, som man måske er uenig med,” siger Korsgaard.
Hvordan begrebet folk præcis kan nyfortolkes, er Ove Korsgaard forsigtig med at give sit bud på. Det vil ifølge ham kræve en længere diskussion om både EU, immigration og historie.
”Men ud over at der er så meget identitet og historie forbundet med begrebet, er det som sagt alene af demokratiske grunde vigtigt at værne om og vedkende sig det,” siger han.