Den 1. november skal alle Danmarks borgere være ”digitale”.
Det betyder, at al post fra det offentlige fremover skal hentes i en såkaldt indbakke på nettet, e-Post. For at komme ind skal alle kunne finde ud af at bruge NemID og det lille, hvide nøglekort med nummerkoder, der følger med.
”Digitalisering af den offentlige sektor skal (...) forenkle såvel borgernes som virksomhedernes samspil med den offentlige sektor” og ”vil give borgerne en bedre oplevelse af den offentlige service”, hed det i 2011 i et notat fra regeringens vækstforum om digitalisering.
Men det er langtfra alle, der oplever, at digitalisering forenkler. Ægteparret Guri og Jørgen Spohr fra Vordingborg på henholdsvis 70 og 75 år betragter generelt sig selv som velfungerende og har gennem mange år klaret skattepapirer, bilens indkaldelse til syn og anden kommunikation med det offentlige uden problemer. Men nu begynder nervøsiteten for de før så vante rutiner at melde sig. For fra den 1. november skal det hele ske på skærmen og ikke på papiret.
”For mig har det virket uoverskueligt, kompliceret og dumt,” siger Guri Spohr.
”Før kunne jeg klare det hele pr. brev eller gå ned på kommunen. Men nu skal jeg sætte en masse tid af til at få det ud af den computer. Jeg aner knap nok, hvordan den fungerer.”
Ægtemanden Jørgen, der ”nogenlunde ved, hvilke knapper der skal trykkes på”, er lidt mildere stemt over for digitaliseringen af kontakten med det offentlige.
”Mit problem er, at jeg er en del af en generation, som ikke er vokset op med it, så jeg famler mig frem,” siger han.
”Jeg hader, at der er så mange kodeord, der skal huskes. Og så er jeg bange for, at ting forsvinder ud i den blå luft. Lige pludselig får man besked om, at der var noget, man skulle have læst for tre uger siden. Og så begynder man at blive lidt nervøs, for hvad har man mere glemt?”.
Tal fra Danmarks Statistik viste for nylig, at 41 procent af de ældre over 75 år aldrig har været på internettet. Derimod er de 65-74-årige langt bedre med; her er det kun 12 procent, der aldrig har benyttet internettet. I alt er der 500.000 danskere, der aldrig har været på internettet, og her er 400.000 over 65 år.
Hos Ældre Sagens rådgivning drejer rigtig mange henvendelser sig i øjeblikket om, hvordan man i fremtiden kan blive fritaget for at få sin post digitalt. Det kan man nemlig godt, hvis man har en gyldig grund, for eksempel at man ikke ejer en computer.
”Nogle af de ældre er superdygtige og har stort gåpåmod i forhold til det digitale, men for andre kan det være helt uoverskueligt. Og der er det er rigtig vigtigt, at man stadig i dag har mulighed at blive fritaget for digital post, hvis man ikke ønsker det. At man for eksempel stadig kan søge om at få et hjælpemiddel ved at tage kontakt til Borgerservice på en anden måde end digitalt,” siger Ingrid S. Laursen, jurist og konsulent på it-området i Ældre Sagen.
Men det har lange udsigter. Ifølge Marianne Sørensen, kontorchef i Digitaliseringsstyrelsen, lader det sig ikke gøre at blive totalt fri for alt digitalt.
”Man kan ikke få en fritagelse, der gælder én gang for alle. Men man kan godt blive fritaget fra gang til gang, hvis man henvender sig til Borgerservice og siger, at man ikke kan finde ud af digital selvbetjening i forbindelse med for eksempel en ansøgning om støtte. Her vil man typisk spørge: 'Skal jeg så ikke vise dig det?', men hvis man som borger ønsker behandling på papir, kan man også det,” siger hun.
Inden den 1. november er det i første omgang vigtigt at få meldt fra, hvis man ikke vil have sin post fra det offentlige digitalt. Det kræver, at man selv møder op ved skranken i den lokale Borgerservice og legitimerer sig, oplyser Digitaliseringsstyrelsen.
Hvis kommunerne finder, at man har tungtvejende grunde til at blive fritaget, får man en kvittering. For ældre, der ikke er mobile nok til selv at stå i kø på Borgerservice, kan en fuldmagt til en af de nærmeste pårørende gøre det. Og for demente plejehjemsbeboere sørger kommunen automatisk for fritagelse.
En ny undersøgelse, som Gallup har foretaget for Ældre Sagen blandt kommunerne, viser, at flere end 500.000 danskere skønnes at søge om fritagelse for at få digital post. Undersøgelsen viser samtidig, at 18 procent af kommunerne ikke informerer deres borgere om, at fritagelsen for digital post kun gælder for posten og ikke brug af digitale selvbetjeningsløsninger over nettet som for eksempel ansøgning om støtte til køb af ny rollator. Det er ikke godt nok, mener Ingrid S. Laursen.
”Det er tankevækkende. Man skulle synes, at det var en selvfølge, at kommunerne oplyste om, at 'fritagelse' fra det digitale faktisk kun er en fritagelse for den digitale post. Det kan skabe misforståelser, og her er der behov for mere oplysning,” siger hun.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Kommunernes Landsforening, der i stedet henviser til en række eksempler på, at kommunerne hjælper it-udfordrede i gang med digitaliseringen.
I Horsens Kommune kan man eksempelvis bestille en såkaldt ”hjemmevejleder”, der møder op i hjemmet hos den ældre og tager sig tid til at guide gennem de forskellige trin i at åbne sin digitale postkasse. Og mange andre steder i landet er der gratis kurser i computerafdelingen på det lokale bibliotek.
Guri Spohr ville gerne fritages for digital post og stod i den forbindelse i kø på Borgerservice i Vordingborg. Men fordi hun ejer en lille virksomhed, fik hun besked om, at fritagelse er umulig. Hun må derfor affinde sig med den ny virkelighed, selvom hun langt hellere vil have breve.
Ægtemanden Jørgen Spohr har efterhånden ”overgivet sig” og fik for nylig en computerkyndig ven til at vise sig, hvordan man får sin digitale postkasse op at køre.
”Jeg bliver mere og mere rutineret, men jeg ved også, der er nogle, der har det værre end mig. Hvis det skal være på denne måde, hvorfor er det så, man ikke laver en brugervenlig ældreudgave af postkassen, som går stille og roligt frem med små skridt? Vi mennesker er jo forskellige, og man kan vel ikke forlange, at vi alle skal kunne det hele i samme tempo?”.