Vaner skal brydes ned, og nye rutiner indarbejdes for at dæmme op for nattetisseriet. Der er ingen vej udenom, hvis man vil have en bedre nattesøvn. Det er ganske almindeligt, at mennesker over 60 år skal op en til to gange om natten. Er man over 70 år, stiger frekvensen til to til tre gange hver nat og så videre og så videre, jo ældre vi bliver. Det er helt normalt, har jeg fået at vide, og behøver ikke nødvendigvis at blive behandlet. Men der er den hage, at det kan være svært at falde i søvn igen, ikke mindst hvis man vågner og skal op at tisse ud på de tidlige morgentimer. De mange, der sikkert kender til problemet, ved, at dagen kan være lang at komme igennem, hvis man mangler et par timers søvn. Man bliver nemmere irritabel, og humøret og overbærenheden over for hverdagens små tilskikkelser falder.
Nattetisseri er et tema, som næsten er for banalt og kedsommeligt til, at man orker at tale selv med de nærmeste om det endsige sin egen læge. Men temaet er nu nok værd at bruge tid på. Problemer med nattesøvnen er ganske udbredte, og halvdelen af alle voksne over 65 år oplever det som et problem. Nogle gange kan søvnbesværet skyldes sygdom eller stress. Hvis man går og spekulerer over ting i dagens løb, er det nemt at tage alle tankerne med i seng. Der er medicin, som påvirker søvnen. Det sammen gør lys, støj og skiftende døgnrytmer. Jetlag efter en lang flyrejse er meget sværere at overvinde end for 30 år siden. Ens hjerne har brug for, at man sover godt. Jo bedre man sover, jo mere kan man huske af det, man har lært og foretaget sig. Som der står i en artikel på Ældre Sagens hjemmeside: ”Use it - or lose it”. Brug den, eller mist den! Under søvnen gentager man det, man foretog sig og lærte dagen før. Man kan selv gøre meget for at holde hjernen skarp og i form. Men en vigtig forudsætning er ordentlig nattesøvn.
Derfor er der al mulig grund til at få sat en bremse på nattetisseriet. Det er her, vanerne kommer ind. Nogle drikker meget lidt om aftenen og går tidligt i seng. De er nok blandt de heldige, der ikke er så plaget af de natlige ture. Men mange har vaner, som bestemt ikke er befordrende for en god nattesøvn. Da jeg selv berørte temaet over for min læge for nogle år siden - sådan lidt i forbifarten - sagde hun lakonisk, at ”så må du lade være med at drikke noget de sidste tre-fire timer, før du skal i seng.” Suk. Sikke nogle aftener tænkte jeg. Ikke noget vand, slut med et glas rødvin til maden, ikke mere urtete før sengetid. Men drikker man meget væske om aftenen, er det ganske logisk, at blæren skal tømmes. Især te, kaffe og alkohol virker vanddrivende.
Det er selvfølgelig vigtigt at få nok væske. Det er ikke den rigtige løsning at skære ned på indtag af væske. Men det meste skal igennem kroppen i dagtimerne, siger professor, dr.med. Steen Walter i en artikel på netdoktor.dk om natlig vandladning, nykturi, som det hedder på lægesprog.Hos mænd kan nattetisseriet også skyldes en forstørrelse af blærehalskirtlen, prostata. I de tilfælde, hvor mistanken om sygdom eller medicin er årsagen, skal man naturligvis tale med sin læge. Men mange af os andre kan blive klogere på vores aftendrikkevaner ved at udfylde et væske- og vandladningsskema, som findes på netdoktor.dk. Deraf vil det fremgå sort på hvidt, at hvad der kommer ind i kroppen, skal ud igen. Drikker man meget væske om aftenen, er svaret klart.
Vanerne skal ændres, selvom de er godt og grundigt indarbejdede gennem mange år. Det kan være svært - men ikke umuligt.
Måske ligger svaret for de fleste der midt imellem yderpunkterne, hvor der bliver justeret lidt på de ”dårlige” vaner, lidt mindre væske om aftenen, den faste sengetid bliver overholdt, og glad og frisk springer man ud af sengen til en dejlig dag efter kun at have været oppe at tisse én gang. Det er et forsøg værd.