Ældre plejehjemsbeboere slår bremsen i kørestolen

Lidt civilt oprør og ulydighed som på et plejehjem i Klitmøller skærper bevidstheden om retssikkerheden

Beboere på plejehjem er beskyttet af lejeloven ligesom alle andre.
Beboere på plejehjem er beskyttet af lejeloven ligesom alle andre. Foto: Adam Sund.

”Samtlige beboere på et plejehjem i Thisted Kommune vil slå bremsen i rullestolen og nægter at flytte til et nyt plejehjem næste år.”

For nylig læste jeg den lille notits i en avis, og den fik mig til at løfte øjenbrynet. Hvad gemte der sig bag den meget korte historie? Læserne fik også at vide, at de ældre demente beboere med lejeloven i hånden tilsyneladende har retten på deres side. Beboere på plejehjem i dagens Danmark er næsten alle meget dårlige. Hvad enten de har demens eller hjerneskade. Enkelte er bare ikke i stand til at klare sig selv rent fysisk, men er ellers nogenlunde klare i hovedet.

Fra mine egne besøg på plejehjem eller plejecentre, som de i dag oftest hedder, ved jeg, at langt de fleste beboere er meget dårlige, fysisk og mentalt.

Men vi lever i et retssamfund, og uanset hvor dement du måtte være, har du din retssikkerhed ligesom alle andre borgere i dette land. Hvis ikke du selv kan tage vare på dine rettigheder, har du en værge. Typisk et familiemedlem.

Men retssikkerheden har du uanset din tilstand. Beboere på plejehjem er beskyttet af lejeloven ligesom alle andre. Bare for at slå det fast. En beboer på et plejehjem kan kun opsiges med et lovligt opsigelsesvarsel, og samtidig skal kommunens lejer eller beboeren på plejehjemmet tilbydes en anden passende bolig.

På Ældre Sagens hjemmeside findes flere informative artikler om reglerne for lukning af plejehjem og beboernes rettigheder skrevet af chefkonsulent, cand.jur. Margrethe Kähler. Tilbage til Thisted Kommune og flytningen af samtlige beboere på plejehjemmet Klitrosen i Klitmøller. Sundheds- og ældrechef i Thisted Kommune, Jan Bendix-Jensen, siger:

”Kommunalbestyrelsen besluttede før sommerferien at øge specialiseringen på kommunens plejehjem, en specialisering som indtil nu har været spredt på flere mindre plejehjem. Flere af de mindre steder lukkes. Andre ændrer målgruppe, og Klitrosen skal fremover huse ældre psykiatriske beboere og beboere med hjerneskader. Tanken bag er en mere kvalificeret pasning og pleje af kommunens ældre borgere.”

Men Jan Bendix-Jensen lægger ikke skjul på, at det er en svær øvelse at prøve at få den kabale til at gå op. Der bliver nu holdt samtaler med alle beboerne og deres pårørende på de berørte steder. Tanken om at flytte kan virke skræmmende og skabe utryghed.

”Vi prøver at tale med beboerne og deres pårørende om, hvad det betyder for deres hverdag, at der kommer en anden slags beboere ind. Det ligger kommunalbestyrelsen meget på sinde, at flytningerne skal foregå så ordentligt og respektfuldt som overhovedet muligt. Ingen vil blive tvunget til at flytte,” understreger sundheds- og ældrechefen i Thisted Kommune.

Så langt så godt. Lad mig citere Margrethe Kähler fra Ældre Sagen: ”Civil ulydighed kan somme tider være befriende.”

Man kan kun gætte, men mon ikke de ældre og deres pårørende med deres aktion har medvirket til, at kommunen gør sig endnu mere umage med hele processen omkring flytningen? Samtidig med at vi skal påskønne og glæde os over, at vi lever i et retssamfund, som blandt andet måles på, hvordan vi behandler samfundet svageste, så synes jeg også, vi skal huske hinanden på, at retssikkerheden for den enkelte i et samfund ikke er en selvfølge. Vi skal hele tiden være opmærksomme, sige fra over for politikere og myndigheder og deltage i den frie debat, som er et andet kendetegn ved et retssamfund.

Min mand og jeg har i et stykke tid været involveret i frivilligt arbejde som støtte og hjælp til en flok flygtninge fra Syrien, Afghanistan, Iran med videre.

Billede fra danseeftermiddag på Spjald Plejehjem. - Foto: Jørn Deleuran.
Billede fra danseeftermiddag på Spjald Plejehjem. - Foto: Jørn Deleuran.

De har fået asyl og er i fuld gang med sprogundervisning, de søger arbejde, og vi hjælper dem med at tale dansk og forstå kulturen i det land, de nu er kommet til. Deres gruopvækkende historier fra hjemlandene sætter retssikkerheden for vore ældre og svage medborgere i Danmark i perspektiv. Vi lever på mange måder i et enestående lille samfund, Danmark, hvor vi har rettigheder og kan tro, tænke og tale frit. Men vi har også en pligt til at deltage i debatten og være aktive med- og modspillere til vore politikere og myndigheder. Ingenting er, som det altid har været. Samfundet er hele tiden under forandring, og det er vores fælles ansvar at holde fast i de grundlæggende værdier.