”Hellere skrive for sig selv og mangle et publikum end at skrive for et publikum og mangle et selv.”
Sætningen stammer fra den engelske forfatter Cyril Connolly (1903-1974), og komponist Karl Aage Rasmussen stødte på den i sin tid som ung studerende på konservatoriet i Aarhus.
Hvornår præcist han hørte den, husker han ikke nøjagtigt. Måske kom den fra forfatterens fætter, komponist Justin Connolly, som Karl Aage Rasmussen tilbragte en del tid sammen med på en musikfestival i Montepulciano i Italien. Måske var det i en avisartikel. Måske var det i en bog. Nej, komponist Karl Aage Rasmussen, 66 år, husker ikke nøjagtigt, hvor han hørte ordene, men de bed sig fast.
”Når man befinder sig inden for det felt, der af nogen kaldes 'moderne klassisk musik', hvor det ikke altid er så ligetil at få de mange til at høre på, hvad man laver, er det en sætning, som altid har været god at have i baghovedet for mig. At det handler om at gøre noget, som man kan se sig selv i frem for at forsøge på at appellere så bredt som muligt og sikre sig et større publikum,” siger Karl Aage Rasmussen, der senere på måneden udkommer med bogen ”Jord og himmel, lyt” om komponisten Bachs liv og musik.
”Det afgørende for mig er, at det, du laver, er noget, som netop du laver. Jeg er ikke meget for principper, men jeg har dog ét, nemlig lystprincippet. Hvis man vil lave noget, eksempelvis noget, man kan kalde kunst, så er det for mig indlysende væsentligt, at det også er noget, man har lyst til, noget, det er vigtigt for én at lave. Hvordan skal det ellers blive vigtigt for andre? Man kan måske nok lave noget, som vil tiltale flere, men der er jo ingen enkel opskrift på det, og risikoen er, at det slet ikke kommer til at udtrykke eller repræsentere én selv,” siger han.
Netop tanken om, at det er vigtigt at holde fast i sig selv, har rumsteret i baghovedet på Karl Aage Rasmussen og har fået ham til at ryste undrende på hovedet, når nogen har spurgt ham, hvorfor han dog ikke skriver en Grand Prix-melodi.
For det første mener han, at andre vil kunne gøre det langt bedre, simpelthen fordi de har lyst. For det andet henviser han til den tyske digter Goethes ord om, at ”dig selv kan du ikke flygte fra”. En tanke, han mener, man må anerkende. For hvis man anerkender sig selv, kan man faktisk slet ikke undgå at udtrykke sig personligt, mener han. Af samme grund undrer det da også til tider Karl Aage Rasmussen, at ordet ejendommelighed i dag som oftest anvendes i negativ betydning. Som noget, der hentyder til noget lidt for sært eller lidt for underligt.
”Vi har alle vores eget helt særlige væsen, vores ejendommelighed, vores selv, noget, som er forskelligt fra alle andre. Anerkender man ikke det, risikerer man nok at komme til at mangle et selv hen ad vejen,” siger han.