Prøv avisen

Velfungerende ældre behøver også hjælp til at bruge computer

Marianne Vestergaard Nielsen hjælper ældre med alt fra at lære at bruge en mus til oprettelse af hjemmesider. Her er hun på besøg hos 80-årige Rita Larsen. - Foto: Paw Gissel

Selvom flere og flere ældre kommer på nettet, er der stadig mange, der aldrig har tændt en computer. Dem har Marianne Vestergaard Nielsen sat sig for at hjælpe

”Hvordan kommer jeg tilbage til den anden side?”, spørger Rita Larsen.

I hånden har hun den tablet - lette, bærbare computer - hun for nylig fik i 80-årsfødselsdagsgave af sin familie, og fingrene forsøger at finde frem til busplanerne på Movias hjemmeside. Hun er i gang med at lære at bruge sin tablet, og den volder lidt besvær.

Derfor har hun ringet til 41-årige Marianne Vester-gaard Nielsen, som nu sidder ved siden af hende i sofaen på femte sal på Frederiksberg i København. For nogle uger siden oprettede Marianne Vestergaard Nielsen firmaet ”Din E-Hjælp”, som er et tilbud til it-besværede ældre i Københavnsområdet. Hver dag hjælper hun to-tre ældre med at komme på nettet, bruge en computer, bruge en tablet, eller hvad der nu ellers kan være brug for. I dag er det Rita Larsens tur.

”Jeg oplever, at der er enormt mange ældre, som er virkelig kompetente til mange ting. Og så har de lige en blind vinkel på det med it. Det kan hurtigt få dem til at føle sig helt hægtet af, og det synes jeg er synd,” forklarer Marianne Vestergaard Nielsen.

Det anslås ellers, at flere og flere ældre kommer på internettet. Tal fra Danmarks Statistik viser, at i 2014 har 86 procent af de 65-74-årige internetforbindelse derhjemme. I 2010 var tallet 63 procent. For de 75-89-årige gælder det, at 42 procent i dag er på nettet mindst en gang om ugen, mens det kun var 23 procent af samme aldersgruppe, der var det i 2010. Men mens antallet af ældre, der aldrig har været på internettet, svinder hurtigt, er der stadig omkring 231.000 ældre mellem 65 og 89 år, der ikke har været på internettet.

Dem er Rita Larsen ikke en af. Ud over den nyerhvervede tablet har hun i forvejen en bærbar computer, som hun har haft i tre år. Den bruger hun til dagligdags ting som at tjekke mail, spille hjerterfri, lægge kabale eller slå informationer op. Med sin nye tablet kan hun sidde i stolen og spille spil og behøver ikke slæbe rundt på den noget større bærbare computer. Og så har hun to veninder i opgangen, der er ferme til det med computere og tablets, og Rita Larsen vil også være med på noderne.

Ifølge Marianne Vester-gaard Nielsen er Rita Larsen godt med, når det kommer til it, da hun kan finde ud af de basale ting som at bruge en mus og navigere rundt på hjemmesider. Men sådan er det ikke med alle, og derfor bliver hun vred over, at alle danskere over 15 år får ”trukket digitaliseringen ned over hovedet”.

”Der er mange ældre, som slet ingen interesse har i det digitale og slet ikke har lyst til at lære det. For dem kan det virke overvældende, at det offentlige nu for eksempel vil have, at al kontakt med myndighederne skal gå over internettet,” siger Marianne Vestergaard Nielsen.

”Der er tale om ældre, som er velfungerende på alle andre punkter. Jeg var ude hos en mand, som i sit arbejdsliv havde bygget store huse, og som havde haft et stort firma med ansatte, der ordnede alt det praktiske. Men han kunne ikke bruge en mus. Det er da uværdigt.”

Hun oplever også, at de ældre bliver talt ned til, når de henvender sig på Borgerservice eller i banken og ikke kan bruge internettet.

Rita Larsen har lært sig at bruge den digitale post, men har for nylig haft sin faster på over 90 år i røret. Hun var panisk over, om hun nu nogensinde ville få post, når hun ikke kunne finde ud af at gå på nettet.

Den situation kender Marianne Vestergaard Nielsen godt. Det er meget forskellige behov, folk har, når hun kommer ud på sine besøg. Nogle ældre kan ikke tænde en computer og skal have hjælp til de mest basale ting, mens andre selv kan finde ud af at gå på netbank, men skal have hjælp til at oprette deres egen hjemmeside.

Nogle af problemerne kan også opstå, hvis de ældre har gammelt maskineri, langsom internetforbindelse, eller hvis de ikke bruger computeren ofte nok og derved glemmer at kunne bruge den.

”Mange er faktisk rigtig gode til det med computere og internettet, men går i stå nogle steder, hvor de ikke burde gå i stå. Det kan være ting som, at man kan scrolle, altså at der er mere på hjemmesiden, end bare det skærmen viser, og at man kan bruge musen til at køre ned på siden,” siger Marianne Vestergaard Nielsen.

”De kan synes, det er besværligt at spørge familien om hjælp. Eller måske vil de ikke tage den tid, de nu har med børnebørnene, og bruge den på at lære computerting, når de kan bruge den på noget meget rarere.”

Rita Larsen havde før henvendt sig til Ældre Sagen for at få hjælp til den nye tablet, men alle deres kurser var overtegnet, og da hun så Marianne Vestergaard Nielsens annonce i lokalavisen, sprang hun til.

”Du bliver nok nødt til at komme resten af året,” griner Rita Larsen, da tabletten bøvler. Hun ved godt, at hun ikke bliver lige så hurtig på tasterne som veninderne i opgangen, men hun er ivrig efter at lære og er endda også lidt hurtigere på fingrene, end den ellers spritnye tablet kan klare. I dag er det anden gang, hun har haft Marianne Vestergaard Nielsen ude for at hjælpe, ellers kan hun typisk spørge sine venner, naboer eller familie om hjælp.

Selvom Marianne Vester-gaard Nielsens firma stadig er ungt, oplever hun allerede en stor efterspørgsel.

Selvom hun oplever, at internettet og det at kunne bruge en computer er et nødvendigt onde for mange ældre, er der også stor vilje til at lære nyt.

Marianne Vestergaard Nielsen er uddannet journalist og har for nylig fået en fratrædelsesordning hos et stort dagblad, som gør, at hun har mulighed for at tage ud til de ældre. Derudover gør hun det, fordi hun synes, det er hyggeligt at komme ud og møde de ældre og hjælpe dem med at komme i gang. Og der bliver da også grinet en del i sofaen på Frederiksberg, mens Rita Larsens fingre finder rundt på tablettens overflade.