Prøv avisen

68-årige Anne-Marie nægter at gå i ét med tapetet

68-årige Anne-Marie Bruun fra Virum vil med sin blog ”Stil med fru Bruun” vise, at ældre også har noget at skulle have sagt i modens verden. Foto: Privatfoto fra bloggen

68-årige Anne-Marie er en af de mange ældre, der er begyndt at vise billeder af ”dagens outfit” på deres respektive blogs. Ældre i dag bør turde skille sig ud med stil og påklædning frem for at blive usynlige, mener tidligere moderedaktør

Anne-Marie Bruun har sat højre hånd i siden, vippet højre hofte lidt frem og bøjet let i knæet, så den ene højhælede fod står foran den anden.

Hun er elegant klædt i et sort, todelt sæt fra det italienske tøjmærke Max Mara. Jakken er taljeret med en sort roset på reverset, og nederdelen opslidset bagtil.

Hun har rød læbestift, markante sorte briller og pagehår.

Anne-Marie Bruun fra Virum er en af Danmarks mange modebloggere, men er samtidig ikke en af dem, der går flest af på dusinet. Hendes pagefrisure er nemlig grå, og hun er 68 år. Det klassiske sæt fra Max Mara har hun haft i 18 år.

Hun er cand.mag. i nordisk litteratur, køn og kultur, har arbejdet med undervisning og kommunikation, men er nu gået på pension.

De seneste fire år har hun haft bloggen ”Stil med fru Bruun”, hvor hun deler ud af sit liv og skriver om og viser billeder af mode, som hun altid har interesseret sig meget for. Men som hun opdagede, at hun ikke længere var repræsenteret i.

”Jeg har altid fulgt med i blade og magasiner, men i takt med at man bliver ældre, opdager man, at man ikke længere kan finde sig selv i bladene. Som ung i 1960'erne købte jeg bladet Eva, hvor jeg kunne spejle mig i det tøj og de modeller, de viste. I dag holder jeg flere internationale magasiner som eksempelvis Elle. Og efterhånden spurgte jeg mig selv, hvor jeg blev af. Jeg blev irriteret over, at jeg ikke længere kunne genkende mig selv i modebladene.”

Kombineret med hendes interesse for mode var det denne indignation og et kærligt skub fra hendes voksne døtre, der ansporede hende til at lave sin egen modeblog. Hun havde troet, at hun sikkert ville støde på andre kvinder på den alder, der bloggede om mode, men det var ikke tilfældet. Til gengæld får hun tit mails fra jævnaldrende kvinder.

Dagligt læser mellem 150-300 hendes blog.

”De kender også til ikke at se godt ud i de ankelsokker og posede kjoler, de unge modeller har på i bladene. Og de kender til at stå i Magasin og ikke længere kunne passe tøjet fra det mærke, de plejer at købe. Når man når en vis alder, kan man ikke længere have sine arme i de skjorter og frakker, man ellers gerne ville købe. Og så bliver man tvunget til at købe det, man kan passe, frem for det, der er smart,” siger hun.

Flere internationale modefirmaer har de seneste år gjort en dyd ud af at have en ældre model med på catwalken eller i en kampagne i bladene. Men Anne-Marie Bruun synes, at det virker en smule letkøbt.

”Jeg kan godt få den følelse, at det mere handler om at være smart med de smarte, og 'nu skal I se, hvad vi også har i folden'. Hvis de mener det alvorligt, burde de lave en hel serie kun med ældre kvinder, hvor de giver dem tøj på, som virkelig klæder dem, frem for de der ankelsokker, der ser herrens ud.”

80-årige Lotte Freddie, journalist, forfatter og tidligere moderedaktør, mener, det er helt naturligt, at der ikke er mange ældre modeller i bladene - ”fordi tøjet bare ser pænere ud på unge mennesker”. Men det skal man ikke lade sig slå ud af.

Tværtimod skal man bruge sin fantasi. For alder i dag har ikke længere meget at sige, i forhold til hvordan man klæder sig, mener hun.

”Alt for mange ældre mennesker har det med at sige, 'der er ikke længere noget tøj for mig', og mange har også den forhistoriske indstilling, at når man bliver ældre, skal man ikke skille sig ud, og så ender man i beige og gråt tøj, der gør én endnu mere usynlig, og det er ikke meningen. I dag er der ikke længere noget, der hedder 'ældretøj', og lige bortset fra hotpants og helt korte kjoler kan både unge og ældre lade sig inspirere af den samme stil. Man må have fantasi til at kunne erstatte modellens ansigt med sit eget og således se, at noget af tøjet vil kunne klæde én.”

Den erfarne modeekspert synes i høj grad, det er de ældres egen skyld, hvis de føler sig usynlige.

Rundt om i verden findes en række inspirerende modeikoner med stor livserfaring. Et af dem er 94-årige amerikanske Iris Apfel, der er kendt for en unik, farverig stil.

”Hvis man klæder sig i ingenting-farver, der ikke er befordrende for nogen, kan man ikke regne med at blive lagt mærke til. Hvis man derimod går ud og leder og gør en indsats, skal man nok finde frem til noget, der klæder en. Iris Apfel er et perfekt eksempel på en, der tør noget. Hun er et ikon, der inspirerer designerne, fordi hun tør noget. I stedet for at sætte sig hen i et hjørne opfinder hun netop sin egen stil,” siger Lotte Freddie.

På den anden side af Øresund, i Malmø i Sverige, passer 84-årige Stig Bergstrand sin blog, ”Magnatens”. Han har haft bloggen, siden han var 80 år, og beskriver sig selv som ”en spændstig 84-årig, der begynder dagen med en sang”. Han fik hjælp fra sit barnebarn til at begynde at blogge og blev så grebet af det, at han nu skriver flere indlæg om ugen.

Som Anne-Marie Bruun tager han også jævnligt billeder af ”dagens outfit”, hvor han skriver, hvor tøj og sko er købt. For eksempel skriver han om sit nye sæt træningstøj:

”Som I kan se, har jeg fået nyt træningstøj af mærket Puma, det samme som den ikke ukendte Usain Bolt. Altså har vi samme sponsor, hvilket forpligter til stordåd.”

Det er dog ikke så tit, han køber nyt tøj - og hans indlæg er som regel skrevet med et glimt i øjet.

”Jeg synes primært, det er morsomt at skrive, og nogle gange kan jeg da godt finde på at købe et flot kostume at tage på. Men ellers er det mest noget gammelt, jeg har i skabet i forvejen. Jeg får mange positive tilkendegivelser fra læsere i alle aldre. Også fra en del unge, som synes, det er inspirerende at læse,” siger Stig Bergstrand.

Også kunstneren Sergei Sviatchenko, 63 år, der står bag bloggen Close Up And Private, inspirerer alle aldre med sin blog, hvor han både har vist billeder af sin søn Erik på 24 år og af Alfred på 91 år, en ven af familien. Selv er Sergei Sviatchenko flere gange blevet kåret til en af Danmarks mest stilfulde mænd, som er kendt for sit fokus på klassiske detaljer.

Han mener, at vi i skal blive langt bedre til at se vores påklædning som en del af noget kulturelt. Vi taler for eksempel meget om god mad, men næsten intet om god kvalitet inden for tøj, påpeger han.

”Tøj er en vigtig del af vores kultur, og for mig er det ikke bare en handelsvare, jo, det koster penge, men det er også et middel til at sende et signal til verden omkring os: Jeg har det godt, jeg respekterer jer, eller jeg vil være noget andet. Der er meget, man kan sige igennem tøjet. Vi skal tage tøjet alvorligt, det er et led mellem generationer, det er mikroskopisk i undervisning i æstetik og historie, men ikke astrofysik. Med hensyn til om man bliver usynlig med alderen, så tror jeg, de grå hår kompenseres af særlige kompetencer og respekt fra dine omgivelser,” siger Sergei Sviatchenko.

Og selvom man har rundet de 60 år, kan man sagtens være inspirationskilde for yngre. Det påpeger skønhedsekspert og forfatter Charlotte Torpegaard.

Hun har i flere år researchet på det fænomen, hun kalder ”glammy grannies” (glamourøse bedstemødre), som er kvinder, der trods en høj alder ikke skruer ned for tøj, hår og makeup.

Hun ser det som en klar tendens i tiden, at der kommer mere fokus på stilfulde kvinder, og at man generelt i langt højere grad også byder dem indenfor i modeverdenen.

”Voksne mænd og kvinder har aldrig været særlig repræsenteret i modemagasiner, reklamer og ved modeshows, men der sker rigtig meget på den front nu. For eksempel brugte det franske modehus Céline den amerikanske forfatter Joan Didion (født 1934, red.) som model for nylig, og jeg tror, det vil sætte sine positive spor. Det betyder noget for vores skønhedsideal, at hun optræder i kampagnerne, ligesom det har en effekt, når en kvinde som 77-årige Jane Fonda bliver ansigt for L'Oréal. Det vil flytte noget. Især for de kommende generationer. I mine øjne er det først den dag, du ikke længere går op i læbestifter og smukke kjoler, at du kan klassificeres som gammel,” vurderer Charlotte Torpegaard.