Prøv avisen

Aakjærs ånd bliver taget under kærlig behandling af seniorerne i Salling

Johan Knickrehm (på stigen) og Henning Linderoth er ikke helt enige om, hvordan billederne af Jeppe Aakjær skal hænge. Foto: Jens Bach

Nanna og Jeppe Aakjærs kunstnerhjem, Jenle i Salling, kører i dag nærmest som et socialt eksperiment, siger formanden for Aakjær-selskabet, Henning Linderoth. Han har over 100 aktive ældre lønnede og frivillige, som brænder for at bidrage til at bevare kulturhistorien

En pensioneret landmand kommer gående gennem laden med et gammelt, frønnet bræt. Det er Anton Mehlsen, som er i gang med at rydde op efter renoveringen af høloftet på Jenle, som var digteren Jeppe Aakjærs og hans hustru, billedskæreren Nanna Aakjærs, hjem. Stedet er i dag ejet af Naturstyrelsen, som har lejet det ud til Skive Kommune. Den har så fremlejet Jenle til Aakjærselskabet, som nu driver museet som forening med omkring 30 lønnede rundvisere og butiksansatte og mindst 90 frivillige, som bidrager til vedligeholdelse og udvikling af stedet.

Det ville sikkert have glædet Jeppe Aakjær, at der nu kommer landmænd på Jenle, som arbejder frivilligt, mener Anton Mehlsen.

”Bønderne var jo sure på ham dengang. Han skrev jo om, hvor dårlige arbejdsforhold der var i landbruget, og naboerne til Jenle ville ikke sætte deres ben her. Jeg har selv som ung sovet i kulden under de bare tagplader og mener, at han gjorde os en stor gerning ved at få tingene frem i lyset. Jeg holder også meget af hans sange, hvor jeg kan se hele landskabet for mig, og jeg nyder at komme her og tage del i det store sociale fælleskab,” siger Anton Mehlsen.

Han er kommet her gennem otte år og er på træholdet sammen med blandt andre tømreren Børge Jensen, som han ikke er helt enig med politisk. Men det betyder ifølge tømreren ikke noget her.

”Ja, vi får mange gode diskussioner, mens vi arbejder. Jeg sagde ja til lidt arbejde her, efter at jeg gik på pension, for at holde håndværket ved lige. Men det er blevet til en del mere end det. Vi byggede blandt andet kulisserne til skuespillet sidste år. Og min kone står i butikken, så vi hygger os her og får aldrig nok af udsigten over Limfjorden,” siger Børge Jensen.

”Er det sådan, du vil have det, Henning,” råber Johan Knickrehm, som er ved at hænge to malerier af Aakjær op på væggen i forsamlingshuset.

Han er tidligere major i flyvevåbnet og var med sidste år, da Skive Amatørteater Forening spillede et af Aakjærs skuespil, ”Ulvens søn”, der blev opført på Jenle for første gang. Han skal nu lave lys og lyd til den nye udstilling, og han har også fået til opgave at få styr på alle de optagelser med dialekter, som er indtalt med Aakjærs tekster.

”Jeg er den nyeste her, og man bliver bare accepteret, når man har noget at byde ind med. Jeg ved ikke så meget om Jeppe Aakjær, andet end at han har skrevet, 'Ole sad på en knold og sang', men det er jo fascinerende at gå i kulturhistoriens fodspor i de rum, hvor Aakjær har boet,” siger majoren.

Han afslører, at det var hans egen idé at hænge de to portrætter på samme væg. Det var ikke sådan, at formanden, Henning Linderoth, havde tænkt. Men han accepterer det og indrømmer, at det kræver sin mand at arbejde med så mange frivillige.

”Vi er jo et socialt eksperiment forstået på den måde, at de fleste ansatte er over 60 år og kommer her og udvider deres arbejdsliv. For os er det helt fundamentalt, for det er dem, vi lever af. De kører det hele. Men det kan være vanskeligt at organisere og blive enige, for det er jo samtidig et socialt sted, hvor folk skal hygge sig,” beretter formanden for selskabet, der har knap 2000 medlemmer og omkring 10.00 gæster årligt på Jenle. Men han bærer med smil sin byrde.

”Jeg laver aldrig mere skitser over, hvad min plan er, for der kommer så mange andre forslag, som er langt bedre. De er medbestemmende, jeg skal bare trykke på nogle knapper. Det bliver aldrig, som jeg har forestillet mig, det bliver altid bedre. Og jeg er stolt af den modstand, jeg får. Det er fantastisk, at de involverer sig så meget,” siger Henning Linderoth.

I øjeblikket er der 26 netværksgrupper, som arbejder frivilligt med forskellige opgaver. Butiksgruppen har ansvaret for en god betjening af gæsterne i form af rundvisning og museumsbesøg. Nogle arrangerer den årlige Jenle-fest, fredagsfortællinger og alle de koncerter, som foregår her på stedet. Og der er ofte uenighed om, hvad det må koste, fortæller Henning Linderoth på en rundvisning.

Der er en dialektgruppe og en landsdækkende musik- og foredragsgruppe, der tager rundt og beretter om Jeppe Aakjær og Jenle. Der er en skolegruppe, der arbejder med undervisningsmateriale, og en forskningsgruppe, som blandt andet besvarer spørgsmål fra en række institutioner, der ønsker oplysninger om Aakjærs forfatterskab og livet på Jenle. Der er folk, der søger fonde, og mange andre grupper, som sidder hjemme og arbejder. I sommerperioden summer det af folk i de arbejdende værksteder, og så kommer alle ad hoc-opgaverne, når der for eksempel skal bages og laves mad til skuespillere og andre optrædende, så er der endnu flere frivillige seniorer at trække på.

Henning Linderoth blev selv hyret som frivillig til at lave hjemmeside for stedet. Han har været formand i Aakjærselskabet i 11 år og gik på pension for fem år siden.

”Det er mit et og alt. Jeg bruger 60 timer om ugen i denne periode, hvor vi planlægger hele året og har gang i mange projekter blandt andet for at blive færdig til indvielsen af høloftet og frem mod alt det, der skal ske i 2016, som er 150-året for Jeppe Aakjærs fødsel. Jeg arbejder mest med at promovere Jenle, annoncer, hjemmeside og alt det udadvendte. Jeg deltager i alle de møder, der er, og tager med på bogmesser rundt i landet,” siger Henning Linderoth, som også er et omvandrende leksikon i viden om Aakjær.

”Det har betydet meget i mit liv at forstå Aakjær så dybt. Hele den filosofi, der ligger bagved. Han skriver for eksempel i begyndelsen af 1900-tallet sangen 'Se dig ud en sommerdag'. Den handler om, at Danmark ikke er større, og at vi ikke behøver dele os op i land og by. Det er det, vi er i fuld gang med at gøre nu. Han skriver også en roman i år 1900, 'Bondens søn'. Der sidder han i København og tænker over, hvad det er for et liv der. Han oplever det som et sted, som slet ikke er godt for noget menneske, hvor de skulle komme ud på landet og få noget frisk luft,” fortæller Henning Linderoth.

Han deler kærligheden til Aakjær med sin hustru, Vinnie Linderoth, som også har en akademisk baggrund og er med i bestyrelsen på Jenle. Lige nu står hun med en boremaskine og flytter skilte i museet over på den nye blå baggrund i udstillingen. Hun har brugt vinteren på at få skolet rundviserne, så det, de fortæller, når de viser rundt i Jeppe Aakjærs private gemakker, er sandt og forståeligt.

”De nye rundvisere hører de tidligere rundvisere og oplever, hvordan de formidler deres viden. De prøver derefter selv foran de andre, for det er vigtigt, at de har sig selv med i deres fortællinger, så det bliver ægte at lytte til og ikke bare noget, de læser op,” siger Vinnie Linderoth.

Nu er det længe siden, alle de frivillige har været samlet, og Henning Linderoth kan mærke, at det er forår, og de står og logrer med halen i kulissen for at komme i gang med en nye sæson. Han er helt sikker på, at alt foregår i Aakjærs ånd, hvor man også sendte bud efter alle, der havde noget på hjerte, som de gerne ville ud med.

Men Aakjær har taget fejl på ét punkt, understreger Henning Linderoth. Han har ikke kunnet forestillet sig, hvor mange der ville komme her og følge ham i eftertiden, for han har engang skrevet, ”For turister er Jenle uinteressant”.

De frivillige er i gang med at sætte Jeppe Aakjærs ting sættes på plads på det nye, renoverede høloft, som skal bruges til de grupper, som kommer for at opleve en dag på Jenle. Her findes også en udstilling med Aakjærs berejste søn, Esben. På billedet er det fra venstre Henning Linderoth, Johan Knickrehm, Anton Mehlsen, Vinnie Linderoth, Kirsten Borger Wodstrup og siddende Børge Jensen. Foto: Jens Bach