Prøv avisen

Ældre kvinder er de nye stilikoner

78-årige Jane Fonda (tv.) og 77-årige Lily Tomlin deler tanker i Netflix-serien ”Gracie and Frankie” Foto: Melissa Moseley/Netflix/AP/Polfoto

På forreste række til modeshows sidder kvinder, der for længst har passeret de 90 år, og modekampagner og tv-serier er fulde af gråhårede kvinder. Tendensen er udtryk for, at synet på den ældre kvinde er ved at ændre sig, men det kan også være endnu et ideal, der er svært at leve op til

Sidste år blev den 81-årige amerikanske journalist og forfatter Joan Didion kampagneansigt for tøjmærket Céline. Der var hendes rynkede hals og gamle ansigt bag store, sorte solbriller i et paparazzi-lignende kampagnefoto skudt af den berømte fotograf Jürgen Teller. 95-årige Iris Apfel har længe siddet forrest til modeshows med sine farverige gevandter og karakteristiske store, runde briller.

Den anerkendte blog Advanced Style består udelukkende af ulasteligt klædte ældre mænd og kvinder, som fotografen Ari Seth Cohen fotograferer på New Yorks gader. Og på Netflix kan man se serien ”Grace and Frankie”, der følger de to aldrende kvinder af samme navn, spillet af 78-årige Jane Fonda og 77-årige Lily Tomlin. I serien taler kvinderne frit og humoristisk om alt fra skavanker til seksualliv.

Der har aldrig været så mange gråhårede kvinder i bladene og på skærmen. Og deres tilstedeværelse er med til at ændre opfattelsen af, hvad det vil sige at være en ældre kvinde, siger professor på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet Anne Jerslev.

”Kvinderne viser, at spørgsmålet om, hvad der er alderssvarende eller alderspassende er bredere i dag, end det tidligere har været. Det er ikke nødvendigvis sådan, at bare fordi man er kommet over de 60 år, skal man være en lille grå mus, der falder i ét med tapetet og ikke gør opmærksom på sig selv. Det kan være med til at sige, at det at være ældre kvinde i dag har mange forskellige former og udtryk,” siger hun.

Chris Pedersen er enig. Han er tv-vært på DR K, hvor han særligt arbejder med mode. For tre år siden hyldede han fire ældre danske stilikoner i programserien ”Danmarks unikke stilikoner”.

”For kvinder har det altid være forbundet med skam at blive ældre, for så var man ikke sexet mere. Kjolen skulle helst være lang, hælene lave, og man måtte for Guds skyld ikke have langt hår, når man var over 45 år. Nu ser vi ældre kvinder, der gør oprør og siger ’nej, jeg er 82 år, og her er jeg i min store orange pels! Jeg insisterer på at være en synlig del af samfundet’. Og det er forfriskende,” siger han.

Han forklarer, at der er flere årsager til, at vi i disse år ser denne ”grå bølge”.

”Der er en ny generation af ældre, der ikke længere identificerer sig udelukkende med bedsteforælderrollen. De begynder at bruge deres penge selv, hvorimod deres forældre og bedsteforældre sparede op gennem et helt liv, så deres børn kunne arve. Og så er det en generation, der har haft det godt. De er ikke slidt ned af hårdt arbejde, og de har levet sundere end generationerne før dem. Med andre ord er de begyndt at tage for sig af det moderne liv,” forklarer han.

At den internationale modeverden hylder kvinder som Iris Apfel eller Zelda Kaplan, der var kendt for sin excentriske stil og døde, da hun som 95-årig faldt om til modeshow hos designeren Joanna Mastroianni, handler også om, at det er blevet smart at være en type og at vide, hvem man er.

”Siden slutningen af 1990’erne har der været en ekstrem fiksering på ungdom. Modellerne kunne ikke blive unge nok, og så kom 2000’erne med sociale medier, popstjerner på 13 år og teenagebloggere, der kom forrest til modeshows. Nu tror jeg, at trætheden er begyndt at melde sig. De unge er bare ikke interessante. De ved ikke, hvem de er endnu, og de har ikke attituden til at være sig selv. Jeg tror, at der er kommet en lyst til at se på mennesker med noget på hjertet,” siger han og henviser til, at Joan Didion først og fremmest er kendt for at være journalist og forfatter, og Iris Apfel har et langt liv som indretningsarkitekt bag sig, hvor hun blandt andet har indrettet Det Hvide Hus for ni præsidenter.

De har bevist deres værd og er ikoner i sig selv udover det stilmæssige.

Ifølge kultursociolog Emilia van Hauen handler tendensen også om, at synet på kvinden er ved at ændre sig.

”Ser man det helt sort på hvidt har det tidligere været sådan, at kvinden biologisk set bliver overflødig, når hun holder op med at være reproduktiv. Men i dag er kvindens værdi ikke længere koblet sammen med den biologiske reproduktion, for kvinder er ikke længere afhængige af mænd økonomisk og socialt, og derfor kan de pludselig være attraktive på andre måder,” siger hun og uddyber:

”Kvinder har både økonomisk, social og kulturel magt i dag og gør naturligvis brug af deres indflydelse for eksempel gennem deres indkøb. Derfor er de en målgruppe, som de store firmaer gerne vil nå. Og modne kvinder har ikke nødvendigvis lyst til at købe tøj, som 13-årige reklamerer for. De vil gerne spejle sig i nogle smukke rollemodeller på deres egen alder,” siger hun.

”Når vi i dag begynder at se med andre øjne på kvindelige skuespillere som Judi Dench (81 år), Helen Mirren (71 år) og Susan Sarandon (70 år) og peger på, at de er fysisk attraktive i en alder af 70 plus, ændrer det opfattelsen af kvindens værdi. Det er sjovt, for jeg talte engang med Jill Byrnit (primatolog og evolutionspsykolog, red.), som sagde, at i abeflokke er det den gamle hun, hende der har fået flest børn, der uden sammenligning er den mest attraktive at parre sig med, fordi hun jo har bevist, at hun kan levere varen. Voksne kvinder i dag beviser også, at de kan levere varen – bare på langt flere områder end det biologiske, og det er vel egentlig det, som samfundet er ved at få øjnene op for. Plus at kvinderne jo har fået magten og derfor også har magten til at være med til at skabe en verden, de gerne selv vil leve i,” siger hun.

For professor Anne Jerslev er der dog et men.

”De kvinder, vi ser i kampagnerne, både de kendte og ukendte, er meget tynde. Det betyder, at de i den forstand lever op til modens krav og udstråler, at man stadig skal leve op til nogle idealer, selvom man bliver ældre,” siger hun.

”Derudover har mode altid handlet om at gøre opmærksom på sig selv, chokere og skabe debat. Det gjorde billedet af Joan Didion, da det kom frem. Jeg tror, det er dobbelt: På den ene side ser vi, at der er kommet en mere købedygtig gruppe, og at vi har fået en mere udbredt forestilling om, at alder ikke er en spændetrøje, men kan være noget ligeså smukt, når man er 80 år, som når man er 20 år. På den anden side kan vi komme til at se ældre kvinder forsvinde fra modekampagnerne igen, når det ikke længere er nyt og spændende at bruge dem som blikfang,” siger hun.

Chris Pedersen er enig.

”Det er et dobbeltsidet sværd, for selvfølgelig er det dejligt, at man ikke behøver at være bange for at blive gammel, at det er fedt at være over de 60 år, og at der er masser af godt i vente. Men samtidig er det de år, hvor man endelig kan få lov til at slappe af. Bliver de nu invaderet af krav om perfektion, at man stadig skal være lækker, når man når 70, stadig løbe maraton og se godt ud? Det er da et pres, man skal tænke over,” siger han og fortsætter:

”Jeg tror, at det var Ritt Bjerregaard, der engang sagde, at det er fedt at blive gammel, indtil man får sin første skavank. Er man så mislykket med at være den seje 80-årige, hvis man får en ny hofte eller pludselig ikke kan høre så godt længere? Det pres, der i forvejen ligger på os, er jeg ikke sikker på, jeg har lyst til at fortsætte i, når jeg er 80 år,” siger han.

Men at der er kommet mere diversitet i dem, vi ser i modekampagner, i film og på tv, er trods alt et skridt i en rigtig retning, mener Anne Jerslev.

”Det kan godt være, at de ikke nødvendigvis er rollemodeller, men de er noget at spejle sig i. Måske ligner man ikke de kvinder, som regel gør man ikke, men i det mindste er der nogle historier, som handler om kvinder, der kan noget, vi måske ikke har set dem kunne så meget hidtil,” siger hun.