Prøv avisen

Ældre skal spise sig til livskvalitet

Der bliver taget flere og flere initiativer, der sikre, at ældre får gode måltidsoplevelser, blandt andet ved at fokusere på det sociale aspekt. - Arkivfoto

Ældremad har mildest talt et dårligt ry, men flere og flere initiativer vil sikre, at ældre får gode måltidsoplevelser. En landsdækkende undersøgelse skal nu bidrage med viden om, hvordan man definerer det gode måltid for ældre

Plejehjemsbeboere i Odsherred Kommune vil denne sommer få en særlig indflydelse på den mad, der bliver serveret. Fra juni til november løber projektet ”Fra jord til bord – smag på Geoparken” af stablen, hvor de ældre får mulighed for at være med i hele processen fra mark til middagsbord.

Det betyder, at de kommer med ud på de lokale marker og hiver grøntsager op og er selv med til at tilberede maden.

Projektet er ikke enkeltstående. Landet over dukker flere initiativer op, som skal sikre, at ældre får et godt måltid mad, påpeger Anna Wilroth, der er konsulent i Ældre Sagen.

”Der er kommet et større fokus på maden, og hvad den gør for ens livskvalitet. Mad har en enorm betydning for de ældre – ernæringsmæssigt fordi vi taler om mennesker, der er både fysisk og psykisk svækkede, men det skaber også samvær og kan bringe mange minder frem,” siger hun.

Et hjem uden et køkken vil for mange være svært at forestille sig, og det samme gælder for de ældre på landets plejecentre. Derfor forsøger flere af landets kommuner, heriblandt København og Aarhus, at flytte madlavningen fra storkøkkener tilbage på plejehjemmene.

”Det betyder, at tilberedningen af maden kommer tættere på beboerne, så de kan opleve duften af mad og den hjemmefølelse, det skaber at have et køkken tæt på, som man har haft gennem hele livet i sit eget hjem. Det frembringer nogle minder, som også kan gøre beboere med demens mere nærværende, fordi man bedre kan komme i kontakt med dem, hvis man aktiverer deres sanser,” forklarer Anna Wilroth.

Men for at maden kan gøre gavn, skal de ældre også spise den.

20 procent af landets plejehjemsbeboere er underernærede. Det kan skyldes en tilstand, dysfagi, hvor man har svært ved at tygge og synke, eller en manglende appetit, fordi man er deprimeret. I den sammenhæng kan de store måltider virke uoverskuelige. Derfor lancerede Vallensbæk Kommune i december 2015 projektet ”Smag på livet” for at hjælpe appetitten på vej med diætist Christina Viola Christiansen som projektleder. Ud over dagens tre faste måltider bliver plejehjemsbeboerne tilbudt tre små måltider fra den såkaldte fristevogn.

”På fristevognene er der forskellige tilbud i meget små portioner, som man som ældre kan overskue at spise, når man har en nedsat appetit. Det er vigtigt, at maden på vognen er velovervejet og energitæt, så selv en lille portion er fyldt med en masse næring,” forklarer Christina Viola Christiansen.

I sommervarmen kan en af vognens fristelser eksempelvis være hjemmelavet koldskål med ekstra pasteuriseret æggeblomme og fløde. Andre små fristelser kan være citronfromage eller et lille glas frugtsmoothie.

Især de demente spiser ikke nok.

Det har man fundet en farverig løsning på i Meta Mariehjemmet i Gadbjerg ved Vejle. Der spiser de demente beboere af røde tallerkner og med gule dækkeservietter. Ved måltider kan demente blive rastløse og urolige, men det farverige service har vist sig at skabe ro, påpeger forstander Karina Lange.

”Farverne gør det nemmere for de demente at se og skelne mellem, hvad der er på bordet. Det kan være svært for dem, hvis både dug og tallerken er hvid,” siger hun.

Det farvede service blev indført for halvandet år siden til stor gavn for beboerne, som har fået en større appetit og mere sul på kroppen.

En beboer tog to kilo på i løbet af to måneder. Den største udfordring er at anskaffe de røde tallerkener, og de arbejder på at udskifte plastikservicet med rød porcelæn for at skabe større kvalitet om måltidet.

Andre initiativer har større fokus på det sociale samvær under måltidet, hvor der flere steder i landet arrangeres spisegrupper for ældre, som spiser sammen og mødes på skift hos hinanden eller spisevenner, hvor en frivillig besøger og spiser med en ældre.

Netop det sociale aspekt ved måltidet er videnskabelig assistent ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet Helle Huus Bjerge ved at undersøge i forbindelse med en ny landsdækkende undersøgelse, som har fokus på ældres syn på mad, og hvad der definerer det gode måltid.

Forud for undersøgelsen var hun en del af et pilotprojekt, hvor en gruppe ældre blev interviewet om deres syn på mad og måltid. Af interviewene fremgik det, at det sociale kun havde en begrænset betydning for de ældre.

”Det peger i retning af, at de ældre gerne vil have selskab, men ikke for enhver pris. Når de vil have selskab under måltidet, er det med venner og familie frem for fremmede. Det er et af de områder, vi dykker mere ned i i den landsdækkende undersøgelse for at finde ud af, om initiativer som spisevenner og måltidscaféer reelt er noget, der gør en forskel for de ældre, eller om man skal lægge kræfterne et andet sted,” forklarer Helle Huus Bjerge.

Projektet forventes afsluttet i slutningen af efteråret.