Kroppen går i forfald, energien er ikke, hvad den har været, venner og familie går bort, og man er måske afhængig af hjælp fra andre til gøremål, man aldrig troede, man skulle involvere et andet menneske i.
Det kan være svært at blive gammel. Men at nærme sig livets endestation bør ikke være ensbetydende med, at lysten til livet forsvinder. Det fortæller Lars Larsen, som er psykolog og leder af det nyoprettede Center for Livskvalitet, som er blevet til i et samarbejde mellem Aarhus Kommune og psykologisk institut på Aarhus Universitet.
”Der er en tendens til at tænke, at det er helt naturligt, at ældre kan være lidt trætte af livet og som følge deraf ikke rigtig trives. Men det er ikke naturligt og almindeligt, at de har det sådan. Ældre mennesker er forbavsende resistente over for alle de svære ting, der følger med at blive gammel. De udvikler en modstandsdygtighed, som måske hænger sammen med, hvad man har af forventninger til, hvad livet skal være,” siger han.
Fordi det netop ikke er naturgivent, at alderdom skal være lig med tungsind og tristesse, bør der være større opmærksomhed på, når ældre mennesker ikke trives. Selvfølgelig først og fremmest for deres eget mentale velbefindendes skyld, men også fordi det kan influere på deres fysiske funktionsniveau. Forsvinder livslysten, er det sværere at holde sig fysisk i gang, og kroppen forfalder hurtigere.
Det kan for eksempel føre til, at man nemmere falder og måske er uheldig at få et brud på knoglerne.
Det er netop for at imødekomme ældre, og især plejekrævende, borgeres dårlige mentale trivsel, at Center for Livskvalitet er blevet til.
”Selvom ældre mennesker er modstandsdygtige, kan de indimellem blive for overbelastede. Samtidig ved vi fra undersøgelser, at vi kan hjælpe dem, og at de ligesom alle andre profiterer rigtig meget af psykologsamtaler. Hos Center for Livskvalitet er målet at fremme de ældres trivsel i perioder, hvor tilværelsen er svær, og hvor de har ondt i livet. Det kan være i forbindelse med tab af fysisk og kognitiv art, ensomhed, smerter, dødsfald i netværket eller tanker om livets afslutning og døden,” siger Lars Larsen.
Måden at nå de borgere på, der måtte slås med nedsat livskvalitet, er ofte gennem pleje- eller sundhedspersonale. Men det er også muligt, at de ældre selv kan henvende sig, hvis de føler et behov. Det er dog ikke de fleste, der gør det, for ifølge Lars Larsen er der særligt én udfordring i forhold til at hjælpe de ældre mennesker hos Center for Livskvalitet.
”Den ældre generation, vi har nu, har meget lidt erfaring med psykologer. Og når man ikke har erfaringer, kan man risikere at få nogle forkerte forestillinger om, hvad en psykolog kan og vil. De ældre kan tro, at det handler om, at vi mener, at de er psykisk syge. Men det gør det jo ikke, så der har vi en stor oplysningsopgave. Og så tror jeg, at det vil se anderledes ud allerede med næste generations ældre, som kender meget mere til psykologernes eksistens og arbejde,” siger han.
Hvordan man griber arbejdet an med de ældre på det nye center, afhænger af den enkeltes behov og problemstilling. Psykologerne på det nye center har en bred vifte af metoder, de kan bruge, for eksempel såkaldt intensiv dynamisk korttidsterapi eller medfølelsesfokuseret terapi. I gruppesammenhæng kan man anvende mindfulness. Et forløb hos psykologen tager udgangspunkt i den enkeltes behov, men strækker sig typisk over to til otte gange.
”For nylig blev en af vores psykologer kontaktet af en ældre borger, fordi hun havde nogle ting, hun gerne ville have sat på plads. Efter to samtaler meddelte hun, at nu havde hun ikke brug for mere, for nu havde hun fået styr på det, hun gik og sloges med i tankerne. Og det er slet ikke unormalt, at man kan gå rundt med noget, man måske fortryder i sit liv, eller at man har en undskyldning, man gerne vil nå at have givet. Og her må vi finde strategier, som kan hjælpe og aflaste den enkelte,” siger Lars Larsen.
Målet med Center for Livskvalitet, som er finansieret af den såkaldte værdighedsmilliard, der blev afsat på sidste års finanslov for at løfte ældresektoren, er, at de berørte borgere får mere livskvalitet og en god og rolig alderdom.
Det siger Jette Skive (DF), der er rådmand for sundhed og omsorg i Aarhus Kommune.
”Vi håber, at det kan gavne vores ældre, så de ikke på deres sidste alderdomstrin sidder og har det dårligt, fordi de grubler over noget, de ikke kan komme af med. Ældre har et stort forbrug af både lykkepiller og sovemedicin, og jeg synes, det kunne være fantastisk, selvfølgelig for det enkelte menneske, men også set i et samfundsøkonomisk perspektiv, hvis vi kunne få formindsket det forbrug,” siger hun.