Kaare Christensen har siden 1982 spillet fodbold sammen med kammerater fra medicinstudiet. I mange år klarede holdet sig godt og mente selv, at de hørte til i en række under den, deres alder tilskrev. Men i dag, hvor de er kommet op i 50’erne, ser det anderledes ud.
”Når vi spiller mod et yngre hold, er det nærmest, som om vi står stille på banen. Hovedparten af holdet er skadet, når vi skal spille kamp, og der bliver længere og længere imellem træningen. Men selvom det begynder at blive svært at holde sammen på tropperne, er det kun nødtvungent, at man finder en anden sport. For nogle af os er det en del af vores identitet at spille fodbold, og derfor holder man ved det så længe,” siger Kaare Christensen.
For den 57-årige dr.med., professor og leder af dansk center for aldringsforskning ved Syddansk Universitet i Odense er historien om hans eget fodboldhold et eksempel på, at de fleste opfatter sig selv som yngre, end de er. Hvorfor det forholder sig sådan, er et af de mange aspekter af aldring, som han skriver om i sin nye bog, ”Skarpe hjørner & runde dage. Bogen til dig som fylder 50 – eller det der er værre?”, der udkommer den 1. november på forlaget Munksgaard.
Læs et uddrag af bogen her
Som det formuleres i pressemeddelelsen, kan man i bogen ”læse om nogle af de ubarmhjertige aspekter ved at blive ældre (...) og der vil forekomme stærke scener for midaldrende og ældre om, hvordan chancerne for at klare endnu 10 år falder, hvordan musklerne og hukommelsen svækkes, og flere skavanker støder til”. Men også om, hvordan vi ”generelt formår at spille vores kort klogere og forblive tilfredse med tilværelsen (...) og hvordan man øger chancerne for en god flyvehøjde fysisk og intellektuelt til fødselsdage efter de 50”.
Det hele er med udgangspunkt i den nyeste forskning på området og illustreret med faktabokse, fotografier af kendte mennesker i forskellige aldre og anekdoter som denne sagt af den amerikanske filminstruktør Woody Allen: ”Evigheden er kedelig, især hen mod slutningen”.
Kaare Christensen oplevede sin egen 50-årsfødselsdag som et skarpt hjørne at runde.
”Det var tanken om, at man godt nok var inde i anden halvleg, og det var svært at opretholde forestillingen om, at ’være ung i det’. At der var grænser for, hvor mange dramatiske ændringer man kunne foretage i sit liv, og at det var slut med sportslig max-performance,” siger han i telefonen fra Odense, hvor han bor sammen med sin kone.
”Det er tærskler, der kommer gradvist. Og når de kan være svære at erkende, er det, fordi vi i det meste af vores liv har været yngre, end vi er nu. Meget af vores personlighed ændrer sig ikke voldsomt med årene. Vi forbliver indadvendte eller udadvendte, man er sig selv hele vejen, og det går egentlig meget godt.”
”Men vi har samtidig en nådegave. Selvom det går ned ad bakke med hurtighed, udholdenhed og maximal performance, har vi fået erfaring, og vores netværk er blevet større, og så fokuserer vi på det. Undersøgelser viser, at når det handler om tilfredshed med tilværelsen, er der ingen forskel på, om man er 45 eller 85 år. Vi lægger mærke til andre ting, værdsætter det, vi er gode til, og marginaliserer det, som det går dårligere med.”
Den dårlige nyhed i forhold til aldring er ifølge Kaare Christensen, at der ikke er sket flere fremskridt med hensyn til behandling af demens.
”Der er få muligheder for at forebygge og ingen gode handlingsmæssige muligheder. Den gode nyhed er, at risikoen for at få demens i alle aldre er faldende. Men samtidig bliver vi ældre, så de to ting peger i hver sin retning.”
”Meget tyder på, at de kommende generationer vil klare sig bedre som ældre med hensyn til kognitive evner. Det er en effekt af, at de også var kvikkere som unge op gennem det 20. århundrede, og betyder, at ældre i de kommende år starter ud på et højere intellektuelt niveau end tidligere. Det hænger blandt andet sammen med bedre uddannelser, bedre ernæring og boligforhold, færre infektioner og bedre behandling. Samtidig er de blevet stimuleret og er blevet bedre til at se muligheder i tilværelsen,” siger Kaare Christensen.
Han understreger, at der ikke findes nogen hemmelighed bag det at få et langt godt liv.
”Man kan i dag ikke fortælle ældre noget, som de ikke ved i forvejen angående sund livstil og værdien af for eksempel et godt socialt netværk. Udfordringen er at få os til at efterleve det, vi ved. Der, hvor man får mest for pengene, er ved at holde op med at ryge. Og så er der mere og mere, der tyder på, at motion ikke bare er godt for kredsløb og hjerte, men også at det måske kan nedsætte risikoen for demens. Det er noget af det mest lovende i forhold til ny forskning.”
”Forskningen viser også, at der aldrig før i verdenshistorien har været et så godt tidspunkt som nu at være ældre på – både når det handler om overlevelse og om, hvordan man har det fysisk. I det meste af menneskehedens historie ville alle på 50+ være døde nu. Så vi er inde i ekstra tid. Og vi skal glæde os over, at vi får det her med på den anden side af 50’erne, for det var slet ikke meningen set i et større perspektiv,” siger Kaare Christensen.
Med sin bog håber han at kunne præsentere den nyeste viden omkring aldring på en let og underholdende måde, så det er relevant for den enkelte, og så man måske også kan få en større forståelse for de store kønsforskelle, der er mellem sin egen og ægtefællens aldringsproces.
”Mændene mener jo, at de har det godt, men deres dødelighed er større end kvinders. Lidt populært kan man sammenligne mænd med et stort, billigt og prangende byggeri, der ikke rigtig holder, mens kvinder er mere solidt håndværk – måske fordi de er bygget til, at hele reproduktionsbyrden er lagt på dem.”
Om tre år runder Kaare Christensen endnu et skarpt hjørne, når han fylder 60 år.
”Nu er jeg på vej til 60’erne, og det havde jeg ikke lige set komme. Men det må jeg også vænne sig til. Sådan en som mig, der næsten ikke beskæftiger mig med andet end alder i mit arbejde, burde jo nok være nøgtern. Men det hjælper ikke noget, og det tror jeg er almenmenneskeligt. Når man kommer op i årene, er der større og større risiko for tab, og risikoen for sygdom og død er ikke opmuntrende.”
”Men når vi fylder år og bliver ældre, synes jeg, at vi skal værdsætte, at vi har fået endnu et år. Det er en gave, og der var man heldig. Bare det, at man stadig er her, er en gevinst,” siger Kaare Christensen, der har kastet sig over racercyklen nu, hvor det ikke længere går så godt med fodbolden.