Prøv avisen
Ord der tæller

Psykolog: Alle har ret

Sten Hegeler mener, at der skal en vis selverkendelse til for at kunne respektere det, der er anderledes end os selv.- Foto: Scanpix

Den 92-årige psykolog Sten Hegeler har fundet livsvisdom i en fortælling om, at alle har lov at være her, også de anderledes

Sten Hegeler stødte for et halvt års tid siden på en slags fabel, der efter hans mening er fuld af livsvisdom. Den handler om at acceptere det, der er anderledes.

”Det spørgsmål har været aktuelt de sidste fem millioner år,” siger Sten Hegeler.

Han er 92 år, privatpraktiserende psykolog fra sit hjem på Frederiksberg. Sammen med sin daværende hustru, Inge Hegeler, blev han kendt for at bestyre en sexbrevkasse i Ekstra Bladet og for bogen ”Kærlighedens ABZ”, der udkom i 1961.

Nu er han selv aktuel i erindringsbogen ”Dobbeltbastarden”. Den er skrevet af journalist og forfatter Gitte Løkkegaard og udkommer på forlaget Lindhardt og Ringhof den 27. oktober.

Tilbage til fablen, der handler om en mand, der forlader kone og børn og siger sit job op, fordi han vil finde ud af den dybere mening med menneskeheden.

”Han rejser i flere år uden at få et ordentligt svar,” fortæller Sten Hegeler og fortsætter:

”Men så får han et tip: Oppe i Himalaya, fire meter over Jordens overflade, sidder en gammel vismand. Han har svaret!”

Manden begiver sig af sted og op på bjerget, hvor han stiller spørgsmålet: Kære vismand. Jeg har fået at vide, at du har svaret.

”Ja, det har jeg,” siger vismanden.

”Hvad er det?”, spørger manden.

”Alle har ret.”

Nu bliver manden sur og siger, at nu har han rejst så langt, og så kommer vismanden med sådan noget banalt vrøvl.

”Du har ret,” siger vismanden.

Som Sten Hegeler forstår fablen, handler det om at tolerere og respektere, at andre mennesker er anderledes, hvad angår hudfarve, religion, holdninger og så videre.

”Sådan tolker jeg den. Og det, synes jeg, er meget dybt og væsentligt. Det harmonerer meget godt med en anden oplevelse, der ligger mange år tilbage. Jeg serverede morgenkaffe på sengen for min kone. Der var også en amagermad. 'Jeg kan ikke lide amagermad,' sagde hun så. Jeg tænkte, at kællingen var åndssvag. Men så gik det op for mig, at det var hendes ret ikke at bryde sig om amagermad og at sige det.”

”Jeg gætter på, at det er noget biologisk, når vi mennesker har svært ved at respektere det anderledes. Det påstås for eksempel, at når gråspurve møder en hvid albinospurv, hakker de den ihjel. Når vi mennesker møder noget, der ikke er, som vi er, bliver vi dels lidt bange, dels lidt aggressive. Så vi må nok erkende, at vi har en urdrift i os til at afvise noget, der er anderledes end os selv,” siger Sten Hegeler.

Han mener, at løsningen må være, at vi erkender hos os selv, at vi har en slags indbygget racisme.

”Når vi har erkendt det, kan vi begynde at overveje, om det er rigtigt. Og så kan vi måske begynde at ændre vores behandling af hinanden.”