Alle kan noget, ingen kan alt

Det er vigtigt at se menneskers potentialer frem for deres begrænsninger, mener medlem af Det Etiske Råd Lise von Seelen

Alle mennesker kan udvikle sig, mener Lise von Seelen.
Alle mennesker kan udvikle sig, mener Lise von Seelen. Foto: Scanpix

Da Lise von Seelen var i 20'erne, læste hun et digt af den danske digter Carl Scharnberg, som ofte er blevet kaldt ”arbejderklassens digter”. Særligt nogle få linjer af digtet gjorde indtryk.

”Alle kan noget, ingen kan alt”, lød ordene, som har fulgt hende lige siden.

Dengang havde hun netop taget en uddannelse i fysik og kemi og brugte lyrikken som et afbræk til det faktuelle. Men digterens linjer fik også større betydning end som så.

Særligt da hun fandt ud af, at hun hellere skulle arbejde med mennesker frem for med formler og fysikforsøg.

”Ordene giver meget mening for mig, når jeg tænker på samfundsfællesskabet. Det er en meget inkluderende tankegang, hvis vi vælger at se på det potentiale, som alle vores medmennesker er i besiddelse af.

Uanset hvilke hændelser, der har præget din tilværelse, har alle mennesker et eller andet at byde på.”

Lise von Seelen er i dag 66 år og medlem af Det Etiske Råd og også eksternt bestyrelsesmedlem i LOKK - Landsorganisation af kvindekrisecentre.

Tidligere har hun siddet i Folketinget for Socialdemokraterne og været leder af Rehabiliteringscenter for Torturofre, Jylland.

Hun har generelt beskæftiget sig meget med minoritetsgrupper, hvor Scharnbergs ord har givet ekstra meget mening.

”Det har præget mit politiske arbejde og mit arbejde med flygtninge, indvandrere og torturofre. Jeg har også arbejdet med mennesker, som er svært handicappede.

Og jeg må bare sige, at selv mennesker, der har meget vanskelige liv, har et udviklingspotentiale.

Jeg kan ikke erindre at have mødt et menneske, hvor jeg har tænkt, at her er ikke et potentiale, her kan vi lige så godt opgive, selvom livet har været vanskeligt for vedkommende.”

Både professionelt og privat er det vigtigt at tænke sådan, mener Lise von Seelen.

”Jeg bliver bekymret, når nogen tror, at de skal være perfekte eller tror, at andre er det. Jeg er særligt bekymret for de unge mennesker - især de gymnasiepiger, der tror, at de skal kunne alt.

Det kan de ikke, og det skal de ikke. I stedet skal de lære at glæde sig over, at der er andre, der har nogle andre styrker, end de selv har. Det er godt, at der er andre, som kan noget andet.”

Men sådanne krav opstår naturligvis ikke ud af det blå. En del af de toneangivende stemmer i vores samfund, har fået noget galt i halsen:

”Nogen har desværre den holdning, at produktivitet handler om at præstere 100 procent hele tiden og kunne alt. Men jeg mener, at man præsterer bedre, hvis man erkender, at andre kan noget andet, som man ikke selv er så god til.

Når mange i dag har stress, hænger det sammen med, at mange skal kunne for meget på for kort tid. Jeg tror ikke på, at det fungerer på den lange bane.”

Lise von Seelen håber også, at hun i sin tid som leder,har fået kommunikeret ud til sine medarbejdere, at hun ikke var alvidende.

Og lige så i rollen som mor. Hun har tre voksne børn, som alle har fået Carl Scharnbergs ord med på vejen - mere eller mindre direkte.

”De har aldrig skullet tro, at deres mor kan alt - og det var jeg i øvrigt heller aldrig sluppet af sted med. Men det er vigtigt at understrege, at man gerne må være ambitiøs. De muligheder, man har, har man pligt til at løfte bedst muligt.”