Prøv avisen

Blomstrende universer skal skabe smil og fantasi til ældre beboere

M.C. Clemens og Jo-Akim og Steen Korner foran vægudsmykning af Viera Collaro på Charlottenborg Foto: Susanne Mertz Denmark

En kunstner vil gennem sin udsmykning give plejehjemsbeboere eventyrlige oplevelser til glæde og drømme

Hvilke tanker gør en kunstner sig, når han eller hun skal arbejde med en udsmykningsopgave til et plejehjem?

Sætter det særlige overvejelser i gang, at det er ældre mennesker, der skal se på kunstværkerne og leve med dem i hverdagen? Og stiller det særlige krav?

Det fik jeg lyst til at spørge billedkunstneren Viera Collaro om, da hun forleden fortalte mig, at hun er i gang med en stor udsmyknings-opgave til et plejehjem i Grenaa.

Og ja, det sætter da en masse tanker i gang, og det stiller store krav!

Viera Collaro siger: Det skal være sjovt og meningsfyldt, det skal være respektfuldt, og jeg vil gerne give de ældre et glimt af noget, der har det eventyrlige i sig. Og på et plejehjem skal man kunne drømme og gå tilbage i tiden i tankerne.

Viera Collaro er født i Bratislava, Slovakiet, og vokset op og uddannet i Michigan, USA, inden hendes liv i Danmark tog sin begyndelse lige i starten af 1970erne.

I Grenaa ønskede kommunen sig til plejecentret Violskrænten en udsmykning med lys, og så lå det lige for, at kunstrådgiverne In Situ pegede på Viera Collaro, for hun har arbejdet med lys i sine kunstværker gennem mange årtier.

Hun har været en eftertragtet billedkunstner til udsmykninger på Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet, og her spiller hendes lysinstallationer en stor rolle for hele oplevelsen af bygningerne.

Lys er en åbning til det uendelige rum, har Viera Collaro tidligere udtalt, og netop på et plejehjem kan lyset give lidt mere liv, fantasi, og eventyr til beboerne.

Det er noget, som giver en anden dimension i hverdagen, forklarer hun.

Projektet i Grenaa består af tre dele. Have, indgang og et lille atriumrum.

Det er vigtigt for mig at være på stedet i temmelig lang tid i begyndelsen, forklarer Viera Collaro, det er der, den kunstneriske proces starter. Jeg vil gerne mærke stedet, forstå stemningen, se udsigterne og træffe beboere og personale.

I mere end et halvt år har udsmykningen til Grenaa nu været en del af Viera Collaros hverdag.

Der er en have, som jeg fandt, der var en tomhed i, og den bliver nu forandret. Jeg placerer en overdimensioneret, hvid bænk der, romantisk og skandinavisk. Den bliver ni meter lang og har derfor et skulpturelt udtryk. Den har lys i hvide dioder, så den om natten står som en lysende form. Den har en stemning af gamle dage, men er samtidig nutidig, fordi den lyser. Man kan sidde på den og være en del af den, og den er både nostalgisk og nutidig. Netop tænkt til ældre mennesker.

Foran bænken skal der skabes et blomstrende univers i et stort blomsterbed, i alt 36 meter, med årstidernes skiftende blomster, og ind imellem blomsterne anbringer Viera Collaro små glaskugler og små insekter cirka 200 i alt med diodelys med farve-skiftende solceller. Så også blomsterbedet kan ses om natten.

Viera Collaro forklarer: Bænken og blomsterne danner en helhed og giver en skiftende oplevelse fra dag til dag. Lyset skal indeholde et element af det uhåndgribelige og immaterielle og give plejehjemsbeboerne en drømmende verden i hverdagen.

Kunstneren har også tænkt på, at det er en udsmykning til mennesker, der ikke er så fysisk aktive, og stedet skal kunne indbyde til en vis stilhed. Bænken er et hvilested, og blomsterne beskriver livets gang. Alle elsker jo at sidde foran et blomstervæld og drømme, siger hun.

Også med kørestolene kan man sidde ved bænken, hvor et særligt underlag skal gøre det nemt at manøvrere og skubbe stolene.

Et lille atriumrum i tilknytning til spisesalen udsmykkes med en skulpturel stjerne, der om dagen fanger lyset fra himlen, og om natten tændes der for stjernens lys-system, som langsomt skifter i løbet af 12 timer.

Ved plejehjemmets hovedindgang opsættes på muren to store blomster, cirka fire meter høje, i højpoleret stål, på hver side af døren, der bliver også et blidt lys omkring de to blomsterhoveder, rødt-orange skal det være med grønne stilke og blade.

Huset med blomsterne på er det ikke utænkeligt, at plejehjemmet for fremtiden vil blive kaldt. Og Viera Collaro synes netop, at den udsmykning signalerer noget andet end et traditionelt plejehjem. Forhåbentlig noget, der kalder smilet frem.

Selvom man er gammel, må der jo meget gerne være noget sjovt omkring én, siger hun, der fortæller, at da projektet blev vedtaget på et møde i Grenaa med kommunens embedsmænd og politikere, blev der netop smilet. Det var en god begyndelse.

Jeg har gerne villet give beboerne en ny oplevelse, forklarer Viera Collaro, og pege på de store rum, som findes i naturen og det ydre rum mellem stjernerne, som er større end mennesket, og som vi alle er en del af. Udsmykningen skal aktivere og integrere stedet.

Hver kunstnerisk opgave sætter mange tanker i gang, og en opgave på et plejehjem, stiller naturligvis også sær-lige krav, så ældre menneskers sidste bolig bliver en værdig ramme om livet i hverdagen.

Viera Collaro siger: Min kunst skal give de ældre beboere en positiv energi, så man både kan vende tilbage til barndommens eventyr og se videre ud til det universelle.