Lilian skaber integration gennem danske romaner

Da Lilian Latham gik på pension, dannede hun Dansk Bogklub sammen med en iransk kvinde. I klubben læses kun danske romaner, så de kvindelige indvandrere på den måde både får forbedret deres danske sprog og lært nyt om dansk kultur

Maryam Deris Pour (tv.), Elena Afremova og Lilian Latham (th.) mødes hver anden lørdag formiddag i bogklubben.
Maryam Deris Pour (tv.), Elena Afremova og Lilian Latham (th.) mødes hver anden lørdag formiddag i bogklubben. . Foto: Michael Drost-Hansen.

Hver anden lørdag formiddag mødes Dansk Bogklub på Vejle Bibliotek. Her diskuterer kvinder fra 10 forskellige lande dansk litteratur fra ”Fiskerne” til nutidens krimier.

Den dag Kristeligt Dagblad er på besøg, lægger iranske Maryam Deris Pour ud med at genfortælle lidt af handlingen i krimien ”Kvinden de meldte savnet” af Sara Blædel.

”Bogen handler om en pige og en politimand. De bliver kærester, og én af dem skal forlade afdelingen,” starter hun.

Senere tager russiske Elena Afremova over. Danske Lilian Latham indskyder, at bogens overordnede tema er om aktiv dødshjælp. Maryam Deris Pour spørger, hvad det er, og Lilian Latham forklarer, at begrebet dækker over hjælp til at dø, hvis man for eksempel er uhelbredeligt syg og har store smerter, og at aktiv dødshjælp er tilladt i blandt andet Holland.

Maryam Deris Pour var med til at oprette Dansk Bogklub for et år siden, da hun gik på Sprogcenter Vejle. En dag mødte nypensionerede Lilian Latham op for at tilbyde sin frivillige arbejdskraft, og sammen fik de to idéen om en læseklub for indvandrere ført ud i livet.

Dansk Bogklub læser udelukkende bøger af danske forfattere, og handlingen skal foregå i Danmark. Deltagerne har blandt andet læst ”Fiskerne” af Hans Kirk, Jane Aamunds ”Klinkevals”, og for tiden er de i gang med to titler: ”Sort Hund” af Torben Munksgaard og ”Kvinden de meldte savnet” af Sara Blædel.

Lilian Latham, som leder bogklubben, giver lektier for fra gang til gang. Hun forventer ikke, at deltagerne sidder med en ordbog og slår alle ord op, som de ikke kender.

”I begyndelsen forstår man måske kun en enkelt side, og det er helt ok. Litteraturen i sig selv er ikke det primære, den er snarere et redskab til at få gang i snakken. Når man slår sig ned i et nyt land og skal lære sproget, er det vigtigt, at man kommer ud blandt andre. Alle bogklubbens medlemmer er gift med en landsmand og taler deres eget sprog derhjemme. De skal derfor ud af huset for at træne det danske sprog,” forklarer Lilian Latham.

Hun er selv gift med en skotte, og da han kom til Danmark for snart 40 år siden, var det nødvendigt for ham at komme ud blandt andre for at blive god til dansk.

”Han er regnskabsmand, og for at få et job skulle han kunne sproget,” forklarer Lilian Latham.

Der kommer mellem tre og otte indvandrere til Dansk Bogklubs møder, der er åbne for begge køn. Alle deltagerne er dog kvinder fra først i 20’erne til midt i 40’erne og med vidt forskellige uddannelser og erhverv. Holdet tæller blandt andre en fabriksarbejder, en bibliotekar, en læge, en sosu-assistent og flere studerende. De kommer fra Polen, Ungarn, Indonesien, Rumænien, Rusland, Iran, Estland og Tjekkiet.

Ud over sprogtræning fungerer litteraturlæsningen som en indgang til nyttig viden om dansk kultur. ”Klinkevals” gav således anledning til samtaler om danske kvinders rolle i samfundet, både sidst i 1800-tallet, hvor bogens handling udspiller sig, og i nutidens Danmark.

Og da en af deltagerne spurgte, hvad Christianshavn, som er nævnt i bogen, er for noget, fandt Lilian Latham et kort frem og fortalte om det gamle københavnske kvarter. Romanen ”Fiskerne” førte til gode snakke om kristendommens betydning i Danmark før i tiden og i dag.

I december sidste år inviterede Lilian Latham læseklubben med partnere til brunch hjemme hos sig selv. Hen over et veldækket bord med æg, bacon, pølser og små pandekager talte deltagerne fra de i alt 10 forskellige nationer om mad og juleskikke rundt omkring i verden.

”Det var dejligt at være hjemme hos Lilian, hvor holdet lærte hinanden at kende under mere private former,” fremhæver russiske Elena Afremova.

Maryam Deris Pour siger, at hun også har et godt udbytte at være med i Dansk Sprogklub.

”Det er jeg meget taknemmelig for. Jeg vil gerne være godt integreret i det danske samfund, og det får jeg en håndsrækning til her. Lilian hjælper os også gerne med praktiske ting som at skrive en ansøgning eller et cv,” siger den iranske kvinde, som arbejdede 12 år som bibliotekar i hjemlandet, inden hun flyttede her til Danmark for tre år siden. Hun er ved at uddanne sig inden for kontorfaget.

Da Lilian Latham blev pensioneret fra sit kontorjob for et års tid siden, fik hun lyst til at arbejde frivilligt.

”Jeg kan lide at blive brugt til noget, som har betydning for andre mennesker,” siger hun.

Hun har tidligere arbejdet frivilligt i storbyen Atlanta i USA, hvor hun boede sammen med sin mand fra 1996-01. Han havde et job at passe, mens hun selv måtte sørge for indhold i tilværelsen. Lilian Latham fandt en skole i nærheden af hjemmet, hvor hun bad om lov til at arbejde frivilligt. Her fik hun en tjans med ”alt det, skolens ansatte ikke havde tid til at tage sig af”, lige fra at sætte plaster på, når børnene faldt og slog knæet, til at føre skemaer over børnenes fravær. Hun insisterede på at komme fast hver formiddag, dog med ret til at holde fri, når der var besøg fra Danmark.

”Frivilligt arbejde er en fantastisk god indgang til at lære såvel et samfund som andre mennesker at kende. I bogklubben har jeg fået gode venner, som lærer mig en hel masse om de lande, de kommer fra. Jeg har ingen berøringsangst og tør godt spørge ind til andre mennesker, for jeg har altid været et meget åbent menneske, ” siger Lilian Latham.