For et par år siden stødte Bodil Skjøtt ind i et citat af forfatteren og filologen C.S. Lewis (1898-1963), som hun ikke kunne få øjnene fra. Det har derfor siden hængt over skrivebordet på hendes kontor hos Israelsmissionen, hvor hun er generalsekretær. Og hun lader sig jævnligt standse af det i løbet af arbejdsdagen.
Citatet lyder frit oversat til dansk:
”Dagens afbrydelser er måske præcis det liv, som Gud sender os dagligt.”
Bodil Skjøtt øver sig med hjælp fra C.S. Lewis’ ord i ikke at lade sig irritere af de afbrydelser, hun møder gennem en dag, når en kollega banker på døren, eller når andre forstyrrelser melder sig. Hun vil i stedet lære at se afbrydelserne som en mulighed.
”Mit liv består ikke kun af det, jeg selv sætter på min dagsorden, men også – og i særlig grad – af det, som kommer til mig, det forsøger jeg at huske på,” siger 66-årige Bodil Skjøtt, der er uddannet teolog.
”Når livet kommer til os, kommer det et sted fra, og i min forståelse kommer det som en gave fra Gud. Det gælder også de små daglige afbrydelser,” tilføjer generalsekretæren.
Påmindelsen om at værdsætte afbrydelser har Bodil Skjøtt brug for dagligt.
”Man kan have så travlt og være så fokuseret på at komme videre i dagens to do-liste, at man går glip af den gode samtale med et andet menneske,” siger hun.
”Jeg flyver for eksempel en hel del, og tit har jeg planlagt, hvad flyvetyren skal bruges til – det er jo en effektiv udnyttelse af tiden, når man sidder der,” griner Bodil Skjøtt, der tidligere i sit arbejdsliv har været udsendt som missionær i først Liberia og siden Jerusalem.
”Men hvis jeg ikke kigger op, opdager jeg slet ikke det menneske, som sidder ved siden af mig. Når nogen kalder os ud af vores eget, tænker vi, at det er, for at vi skal give eller give afkald. Men når vi så lader os afbryde og kalde ind i den andens situation, opdager vi, at vi selv får rigtig meget.”
Derfor hjælper C.S. Lewis-citatet også Bodil Skjøtt til at sige pyt, når dagens mange planlagte gøremål må vige for afbrydelser.
Men modstanden mod forstyrrelser ses ikke kun i det enkelte menneskes liv, mener hun. Hun ser den også i det danske samfund, som eksempelvis aktuelt frygter at miste kontrollen i forbindelse med flygtningekrisen:
”Når noget gør, at vi mister vores kontrol, forsøger vi at holde det på afstand. Men måske ligger gaven og velsignelsen netop i de fremmede, som kommer til os. De afbryder den tilværelse, vi kunne have haft, hvis de ikke bankede på vores dør. Som kristent menneske vil jeg øve mig i at se det tab af kontrol som en velsignelse.”