Bedstemor er blevet reduceret til et serviceorgan, der skal hjælpe børnefamilierne med pasning, men hun får ikke lov til at give gode råd om børneopdragelse. Forældrene vil selv, og desuden er bedstemødres viden forældet, fordi forældre kan hente viden fra nye informationskanaler som eksempelvis internettet.
LÆS OGSÅ: Bedstemor er den nye husmor
Det konkluderer en ny ph.d.-afhandling, som etnolog Anne Leonora Blaakilde står bag. Hun påviser, at bedstemødrene ikke regnes for en del af kernen i kernefamilien til trods for det store stykke arbejde, de lægger i familiernes trivsel.
Familierådgiver og bedstemor Lola Jensen kender til det billede fra sit arbejde. Hun er kendt som ekspert i TV 2s Godmorgen Danmark, har skrevet flere bøger, herunder Den store far, mor, børn og så har hun sommeren igennem medvirket i Apropos på P1.
Selv har hun fundet en vej, der forebygger, at hun som bedstemor havner i servicerollen.
I nummer 26 på en gruset vej i Ejby på Midtsjælland bor den 55-årige familierådgiver med sin mand. 40 skridt længere oppe ad vejen i nummer 11 bor datteren Stine Jensen med sine to børn og mand.
Med varme gulerodsboller på bordet, kaffe og udsigt til vand møder Kristeligt Dagblad en bedstemor og mor, der har valgt at bo et stenkast fra hinanden og har fået et forhold til at fungere. Det er primært ærligheden over for hinanden, der har spillet en stor rolle.
Jeg har taget sammenstød undervejs i opdragelsen af min datter, og det gør, at når vi skal være ærlige over for hinanden nu, er det lettere. I min rådgivning har jeg mødt mange bedsteforældre, der har fejet alle forhindringer af vejen for deres barn gennem hele livet. De har ikke turdet diskutere med deres børn. Derfor oplever bedsteforældrene pludselig, at deres børn ikke kan tage kritik, når de kommenterer deres måde at opdrage på. Det kan være utrolig svært, siger Lola Jensen, der er uddannet pædagog og har 27 års erfaring som familievejleder.
For nogles vedkommende splitter diskussioner om børneopdragelse familier ad eller reducerer bedstemor til en praktisk maskine, der ikke har noget at skulle have sagt. Det har Lola Jensen erfaret, og hendes råd til bedstemødrene er at vælge en taktisk måde at kommunikere på.
Elegancen er som bedstemor at komme med en lille inspiration, som forældrene selv arbejder videre med. Man skal give sine gode råd som inspiration i stedet for en form for lov. Det virker. Jeg har selv virkelig bestræbt mig på ikke at være en løftet pegefinger, siger Lola Jensen, der i høj grad respekterer sin datters valg af opdragelse.
Datteren Stine Jensen er 33 år og mor til Freja på to år og tre en halv måned gamle Sofie. Hun er uddannet lærer og arbejder normalt som pædagog på et behandlingshjem. Hendes mand driver et behandlingshjem for psykisk syge, men er ved at tage en mastergrad på Aarhus Universitet, hvorfor bedsteforældrenes pasning er en ekstra stor hjælp.
Hun oplever Lola Jensen som en del af sin egen familie, men kan ligesom forskningsresultatet sagtens genkende lysten til selv at ville erfare frem for at få et utal af gode råd fra bedstemor. Derfor tog hun en snak med sin mor, inden hun fødte sit første barn.
Jeg fortalte hende, at vi gerne ville lære at være forældre selv, men hvis vi havde spørgsmål, ville vi komme til hende og spørge. Hun skulle ikke komme til os, for vi ville gerne prøve selv at opbygge erfaring om, hvordan det er at være forældre. Den samtale var rigtig god, siger Stine Jensen og fortsætter:
Det er kun få gange, at jeg har oplevet, at min mor er kommet mig i forkøbet, hvor jeg er blevet irriteret. Det er jo mit job at lave nogle gode unger, det vil jeg gerne vise, og derfor kan jeg bedst lide at få lov til at spørge min mor om hjælp.
Samtidig respekterer hun også, at bedstemor har travlt og ikke altid kan passe børn.
Jeg forventer, at min mor kommer med sin mening, når jeg spørger. Men ikke før. Når jeg spørger om hjælp til pasning, er det vigtigt, at hun er ærlig. Og det føler jeg bestemt, hun har været. Jeg sørger også for at melde ud, om en pasning er meget eller kun lidt nødvendig, siger Stine Jensen.
Det værdsætter Lola Jensen:
Stine er god til at sige, om en pasning er meget vigtig eller ej, så jeg selv kan tage stilling til, om jeg kaster mig ud i en luksuspasning. Stine har respekt for, at jeg også har noget at se til.
Information om børneopdragelse henter Stine Jensen mange steder.
Jeg har valgt min egen måde at opdrage på via nettet, mødregrupper og veninder, og så har jeg brugt min mor meget. Jeg har plukket hist og her og valgt med hjertet. Det har min mor respekteret, siger Stine Jensen.
Selv babyalarmen, som Lola Jensen i begyndelsen ikke brød sig om, endte hun med selv at købe til sin datter. På den måde kan forældre og bedstemor lære hinanden meget, mener familierådgiveren, som samtidig påpeger den store adgang til information, forældre har i dag.
Tidligere var der ikke så mange kloge kilder. Engang var der en mor, en svigermor, en sundhedsplejerske og en nabo. I dag er der de traditionelle kilder samt mødregrupper, netmødregruppe og veninder, så man som forælder skal tackle syv forskellige meninger om, hvad der er godt for børn, siger Lola Jensen, der dog er glad for, at hun har fået lov at være datterens primærkilde.
En tendens, Lola Jensen har oplevet fra sin familierådgivning, er, at bedstemødre i frustration over ikke at trænge igennem begynder at være bedrevidende.
Jeg har sørget for aldrig at minde Stine om de gange, hvor jeg måske har haft ret. Jeg har ikke haft behov for at blive bekræftet i, at jeg havde ret. Det skal ikke være en konkurrence. Jeg har oplevet, at bedstemødre ikke har følt, at de kunne komme igennem med deres råd og derfor har haft behov for at fremhæve, når de har haft ret, siger hun, men understreger, at bedsteforældre altid skal have ret til råbe op, hvis en børneopdragelse løber helt af sporet.
Man har pligt til at sige noget, men det handler om at gå efter bolden i stedet for menneskerne. Stil spørgsmål til sagen i stedet for at blive personlig.