Den første robot-hjemmehjælper er på vej til de danske plejehjem

Et hold af robotforskere er netop gået i gang med at udvikle den første robothjemmehjælper til danske plejecentre. Hvordan den færdige robot vil se ud er endnu uvist, men de foreløbige modeltegninger fik avisens illustrator til at tænke på robotten R2D2 fra ”Star Wars”. – Tegning: Rasmus Juul.

Det er vigtigt, at robotten kan motivere de ældre til at drikke vand, da vi ved, at vandindtagelse er noget, mange plejehjemsbeboere glemmer at holde ved lige
Norbert Krüger

På Syddansk Universitet er robotforskere i gang med at udvikle den hidtil mest avancerede robot til landets plejecentre, der blandt andet skal kunne servere vand og føre korte samtaler med beboerne. Etiker hilser projektet velkommen, men opfordrer samtidig kommunerne til at være deres idealer bevidst, før de tager den nye teknologi i brug

Om fire til fem år får beboerne på landets plejecentre højst sandsynligt selskab af en ny type plejer – på hjul. Tidligere på måneden påbegyndte robotforskere fra Syddansk Universitet (SDU) sammen med en række private aktører et projekt, der skal udvikle en servicerobot til de danske plejecentre, en såkaldt robot-sosu, der skal aflaste personalet i forbindelse med en række praktiske gøremål.

Den nye robot skal efter planen kunne håndtere affald, servere vand til beboerne og guide dem fra ét sted på plejecenteret til et andet. Opgaver, der er væsentligt mere avancerede, end de lyder, fortæller professor Norbert Krüger, der forsker i robotteknologi ved SDU Robotics på Syddansk Universitet.

”Robotten skal ikke bare kunne servere et glas vand til en beboer. Den skal kunne servere vand direkte til fru Olsen, hr. Jensen eller en helt tredje. Derfor skal vi designe robotten til at kunne identificere en given kop med vand og vide, hvilken beboers kop der er tale om.”

Robotten kommer højst sandsynligt til at kunne fastslå en persons identitet via dialog eller ved at meddele ud i rummet, hvem der skal have et specifikt glas vand. Men der er flere grunde til, at sprog er et vigtigt aspekt, fortæller Norbert Krüger.

”Det er vigtigt, at robotten kan motivere de ældre til at drikke vand, da vi ved, at vandindtagelse er noget, mange plejehjemsbeboere glemmer at holde ved lige. Og det stiller store teknologiske krav. Robotten skal være i stand til at finde den rette person og kunne flytte sig i retning mod personen på en måde, så vedkommende er i stand til at nå koppen med vand.”

Men selvom evnen til simpel dialog leder tankerne i retning af en menneskelignende maskine, vil den færdige robot have meget lidt tilfælles med menneskekroppens udformning:

”Når vi taler om robotter, ser vi ofte menneskelignende maskiner med arme og ben for os. Det er slet ikke tilfældet her. Det kan være, den får et ansigt på en skærm, men heller ikke mere end det,” siger Norbert Krüger.

Men en ting er at få robotterne til at fungere rent teknisk, noget andet er at få dem til at bevæge sig naturligt i dagligdagen på et plejecenter. Derfor flytter en meget tidlig udgave af robot-sosuen ind på Ølby Ældrecenter i Køge allerede næste efterår, så forskerne kan udvikle robotten i de omgivelser, den fremover skal virke i.

I Køge Kommune ser driftleder på ældreområdet Susanne Worsøe et stort potentiale i, at kommunens plejepersonale får hjælp fra en teknologisk front:

”Her i Køge efterlyser personalet, at de får mere tid med de ældre gennem aflastning fra de mere praktiske opgaver, og her kan robotterne jo helt oplagt være behjælpelige. Så lad mig med det samme slå fast, at der ikke er tale om nogen spareøvelse her. Vi indgår i det her samarbejde ud fra en målsætning om, at personalet på kommunens plejecentre får bedre mulighed for at koncentrere sig om den nærhed og omsorg, der er selve kernen i deres fag.”

Robotternes indtog på ældreområdet er ikke nyt. Tværtimod er mange af landets ældre på plejecentre og i hjemmeplejen de seneste år blevet præsenteret for både robotstøvsugere og såkaldte kælesæler – sællignende robotter, der med autentiske bevægelser og lyde skal imitere nærvær og intimitet hos demente plejehjemsbeboere. Det er derimod skelsættende, at de danske plejecentre snart bliver præsenteret for en robot, der kan foretage mere end en enkelt ting, fortæller programchef Troels Oliver Vilms Pedersen fra Teknologisk Institut, der også er involveret i det nye projekt:

”Den her type robot er radikalt anderledes end noget, vi hidtil har set inden for plejesektoren. Indtil nu har robotter på plejecentre været designet til at varetage én specifik opgave. Som for eksempel den lille robotstøvsuger, der kom frem for et par år siden. Fremtidens robot skal derimod kunne udføre flere funktioner, den skal kunne genkende ansigter, og den skal bevæge sig meget mere rundt i miljøet på plejehjemmet. Den bliver derfor langt mere synlig i dagligdagen.”

Og ifølge Troels Oliver Vilms Pedersen går udviklingen i Danmark særligt stærkt, da vi er blandt de lande i verden, der er hurtigst til at indkøbe og tage ny velfærdsteknologi i brug.

Men selvom robotterne og velfærdsteknolog i i mere bred forstand lovprises for deres potentiale til dels at frigive mere tid til omsorg for plejepersonalet og dels gøre de ældre mere selvhjulpne, rummer teknologien samtidig nogle grundlæggende etiske udfordringer, mener Jacob Birkler.

Den forhenværende formand for Det Etiske Råd, der tidligere på året udgav bogen ”Etik i ældreplejen”, ser mange fordele ved robotteknologiens indtog i plejesektoren, men opfordrer samtidig kommunerne til at gøre sig helt klart, hvad de grundlæggende ønsker at bruge robotterne til i de specifikke dagligdags situationer, før man tager dem i brug.

”Først og fremmest må man spørge sig selv, hvorvidt vi benytter robotterne som et supplement eller en erstatning for en given menneskelig aktivitet. Hvis det blot er et supplement, ser jeg intet problem, for så går teknologien ikke ind og erstatter det uerstattelige, nærværet. Hvis der derimod er tale om en erstatning af en menneskelig aktivitet, opstår der udfordringer, for så må man spørge sig selv om, hvorvidt de opgaver, man erstatter, har mere end én dimension i sig. Det har menneskets aktiviteter jo typisk. For eksempel kan et simpelt ærinde som det at servere vand handle om langt mere end netop det at få tildelt et glas vand for den enkelte beboer. Det kan handle om nærvær, tryghed eller noget helt andet, som en robot ikke kan varetage.”

Derfor bør det ifølge Jacob Birkler også være muligt for den ældre at vælge til eller fra, for med den teknologiske udvikling følger en udvidelse af menneskets mulighedsrum, der hurtigt og umærkeligt flettes ind i rutinerne i plejesektoren:

”Har man som beboer muligheden for at sige ’den teknologi ønsker jeg ikke at benytte mig af’? Hvis den mulighed ophører med indføringen af for eksempel robotter, begynder det at blive problematisk, for så er det noget, der bliver dig pålagt uden et reelt alternativ. Så er det ikke længere et tilbud. Fuldstændig som det skete, da flere kommuner indførte robotstøvsugere og pålagde de ældre at bruge dem på bekostning af den rengøringshjælp, der ellers plejede at komme i deres hjem.”

I Køge Kommune har driftleder Susanne Worsøe gjort sig lignende tanker om fremtiden med robotter på plejecentrene, og hun understreger, at målsætningen for projektet er at lade robotterne assistere personalet i de opgaver, der indebærer kontakt med de ældre, selv hvis andre muligheder skulle åbne sig:

”Robotterne skal ikke erstatte personalet, de skal assistere personalet. Det skal vi holde fast i, også selvom teknologien åbner stadigt flere døre. Derfor vil vi også kun anvende robotterne hos de personer, der magter det rent kognitivt, for der er ingen tvivl om, at der er beboere på vores plejecentre, der ikke kan og derfor heller ikke skal forholde sig til dem. Derudover skal vi sikre os, at det for den enkelte beboer altid er muligt at sige nej til den nye teknologi. Vi vil ikke presse det ned over hovedet på nogen.”

Hvad plejecentrene skal betale for de kommende servicerobotter er endnu uvist, men forskerne vurderer, at prisen ikke overstiger 375.000 kroner.