Prøv avisen

Det er ikke tillokkende at være frivillig på plejehjem

Måske er det, fordi klientellet på plejehjemmet er så anderledes, end det er på hospice, at frivillighedsskaren ikke er så stor på plejehjemmene, skriver Birgit Meister. Her er det frivillige mødre med besøgsbabyer på et plejehjem. Foto: Finn Frandsen/ritzau

Der er også brug for frivillige til at bekæmpe ensomhed og skabe mere liv på plejehjemmene, men de har ikke samme tradition for frivillighed som andre steder

Min gode veninde Lone var den sidste tid af sit liv på et hospice. Og flere gange, når vi sås ved små besøg, fortalte hun om det store arbejde, de frivillige udførte, og hvor meget det betød for hende og andre, der var indlagt.

”Du aner ikke, hvor det er en vidunderlig stor glæde at slå øjnene op, efter at man har hvilet og døset og sovet, og så står der en lille buket friskplukkede anemoner på natbordet.”

Tidligere plejehjemsleder og nuværende hospice-sygeplejerske Lis Herand, der har arbejdet med skrøbelige ældre i en stor del af sit liv, siger: ”Vi har omkring 40-50 frivillige på hospice, hvor der er indlagt 12 patienter.”

De frivillige hjælper med mange ting i dagligdagen, de kan være behjælpelige ved måltiderne, de kan gå en lille tur med en patient, de kan støtte de pårørende, og de kan stå til rådighed med en lille snak. På et hospice er der patienter i alle aldre. Det er Lis Herands indtryk, at de frivillige føler, de har en vigtig opgave og kan gøre noget for de lidende.

Anderledes er det på et plejehjem.

Og Lis Herand tilføjer: ”Det er tilsyneladende ikke så tiltrækkende, at være frivillig på et plejehjem. Og det er da ærgerligt.”

Vi ved, at der sidder gamle ensomme på plejehjem, som har brug for omsorg, og vi ved, at ensomme mennesker dør tidligere, så hvorfor ikke også være frivillig på et plejehjem?

Skiftende socialministre har talt om at åbne plejehjemmene for omverdenen. Med flere frivillige ville plejehjemmene få en vigtig ressource til både at bekæmpe ensomhed og skabe mere liv. Der skal selvfølgelig også økonomi til, men der kan jo for eksempel søges fonde.

Det er naturligvis ikke ganske problemfrit at lukke flere frivillige ind på plejehjemmene, og det skal tænkes omhyggeligt igennem. Eksempelvis skal forsikringsforhold og opgavefordeling være helt klare. Nogle plejehjem har nemlig en vis berøringsangst, fordi der kan opstå tvivl om, hvorvidt opgaverne skal løses af en ansat eller en frivillig.

Lis Herand siger, at hun undertiden kunne spore en lille jalousi blandt medarbejderne over, at de frivillige var så vellidte. Hvis det opstår, skal der selvfølgelig arbejdes med det. Det er en ledelsesopgave.

Min egen mor var frivillig på et plejehjem for mange år siden, og derfor kom jeg der ofte. Hun og en kreds af frivillige arrangerede underholdning og basar og besøgte beboerne. Alle fik besøg i løbet af en uge. Og et besøg er med til at skabe glæde og forventning. Det er et meget velkomment afbræk i hverdagen. Dengang var der ikke så mange demente blandt beboerne. Det var før, man tænkte ”længst muligt i eget hjem”, så beboerskaren var trods høj alder generelt ret velfungerende.

Lis Herand peger på, at mange på plejehjemmene i dag er svagelige, og netop dette at tale med patienterne spiller en stor rolle for de frivillige på hospice.

Det kan være vanskeligere på et plejehjem, hvor mange lider af demens, så måske er det, fordi klientellet på plejehjemmet er så anderledes, end det er på hospice, at frivillighedsskaren ikke er så stor på plejehjemmene.

Men som Lis Herand tilføjer: ”Det ene hjerte er lige så vigtigt som det andet, og overordnet må det betyde meget, at der er et andet menneske, der har brug for dig.”

Hun ønsker sig, at plejehjemmene åbner døren og sætter meget mere gang i frivillighedsprojekter. Opbakning fra flere frivillige vil være med til at give plejehjemmene et endnu bedre ry, og det er tilfredse beboere og pårørende, der kan videregive det.

Der kan puttes mange aktiviteter ind på plejehjemmene, som man ikke kan forvente, de ansatte alle skal kunne nå. Spil, gåture og oplæsning er med til at fylde en hverdag ud og gøre den mindre monoton. Hygge ved måltiderne og fællessang kan skabe liv og glade øjne, og aktiviteterne præger selvfølgelig den generelle opfattelse af, hvad for en verden, plejehjemmet er.

Det, pårørende og beboere ønsker, er jo at kunne sige: Her er godt at være. Her skabes livskvalitet. Og en lille friskplukket buket anemoner spiller sin vigtige rolle i det.