Det begyndte med, at jeg stod og ventede i en langsom kø i supermarkedet for ikke så længe siden. Vi var en del i køen, og vi stod i hver vore tanker. Da var der en venlig dame, der vendte sig om mod os ventende og sagde højt og med et smil: Der er nu noget ganske særligt over december.
Det fik os alle sammen til at smile og småsnakke om ventetider og julemåned og indkøb og vejret udenfor.
Og så var det, at jeg ikke kunne slippe hendes sætning igen, men blev ved med at spekulere over december, og hvad det er, der er så specielt ved den måned. Den sidste i rækken af måneder i året.
Ja, vi ved jo godt, at det er julen, der sætter sit kraftige præg på måneden, men den indeholder jo faktisk meget mere og har sin egen identitet: blandingen af mørke og lys.
December måned er opkaldt efter decem, der er latin for 10. Det stammer fra det antikke Rom, dengang marts var årets første måned og december altså den 10. Men i år 1700 gik Danmark over til den gregorianske kalender, og december fandt sin plads som den 12. måned. Det gamle danske navn for december var Kristmåned.
Den er mørk, det må vi indrømme, men det er også den måned, hvori sollyset så spagt og forsigtigt vender tilbage til vore breddegrader. Og hvilken fryd, når vi kan begynde at tælle de minutter, som gør de sidste december dage en lille smule længere og lysere.
Og så supplerer vi med det elektriske lys til overflod i gader og butikker og tænder stearinlys for et godt ord.
Og vi er i god form, hvad det at tælle angår, for julekalenderne sørger for, at vi tæller i hvert fald de første 24 dage af måneden. Den ære overgår ingen anden måned i årets løb.
Børnene er nok de flittigste til at tælle, men ÆldreForum har sørget for, at også mange ældre på vore plejehjem får en julekalender med forslag og tegninger til små fysiske øvelser bag hver låge. Øvelser, man kan gøre siddende, for eksempel vrikke med fødderne eller løfte armene op og ned. På indersiden af lågen står en lille forklaring. ÆldreForum udgav sådan en julekalender sidste år, og den var så populær, at den nu kommer igen med kendte og nye små øvelser.
Det er også ofte i december, at det nye kirkeår tager sin begyndelse, og adventskransens første lys bliver tændt.
December har ikke altid kunnet smykke sig med adventskranse, men omkring Første Verdenskrig kom den skik til os fra Tyskland. De fire lys symboliserer de fire adventssøndage inden jul, og man tænder et lys hver søndag. Adventus domini betyder Herrens komme, og det er naturligvis julebarnet.
Under og lige efter Anden Verdenskrig fik adventskransen en helt særlig betydning, og den grønne grankrans blev iklædt de danske farver: hvide lys og røde bånd. I dag er der adventskranse i alle mulige farver og materialer.
Og så er det også i december, at vi kan se børnene gå syngende i Lucia-optog. Sankta Lucia var oprindelig en italiensk helgeninde, som led martyrdøden, og optoget er en skik, vi har lært af vore naboer i Sverige.
Den har ikke noget med jul at gøre, men danske børn har nu også taget skikken til sig på mange skoler, kirker, plejehjem og børnehaver. De går i optog i hvide kjoler og med lys i hånden. Efter gammel svensk skik skulle Luciabruden - der har en lyskrans på hovedet - tidligt på den hellige Lucias dag, den 13. december, bringe husets folk mad på sengen og sige et lille vers, der bragte alle, som boede i huset, under de gode magters værn og varetægt.
Hver eneste svenske by har sin egen Lucia, og mange steder i Danmark er der altså nu også Lucia-optog. I Sverige hører der særlige safranboller, der hedder lussekatte, til en rigtig Lucia-dag. Og svensk tv er på pletten den 13. om morgenen, så man kan følge sang og optog.
I London kan man dårligt mase sig ind i den danske kirke, når der to gange på dagen er Lucia-optog og gudstjeneste. Det samler den danske koloni til en festlig højtidsdag i den engelske hovedstad. Og kun december kan prale med det.
Det er også i december, at gløggen holder sit indtog, og æbleskiverne naturligvis, og det er i december, at julegaverne bliver indkøbt og pakket fint ind. Det er i december, der bliver pyntet op i mange hjem, og det er i december, der bliver bagt brune kager og vaniljekranse - hos bagerne eller hjemme i køkkenet. Det er i december, den skønneste musik strømmer ud fra højttalere og koncertsale, og det er i december, de dejligste julesalmer bringer det glade budskab.
Så, jo, julen sætter sit kraftige præg på december, og meget af det, der foregår, har selvfølgelig med julen at gøre. Der er julefilm og juleteaterforestillinger, der er gang i saks og blyant og glanspapir, der bliver købt flere grantræer end i nogen anden måned, og der bliver kogt mere risengrød end på noget andet tidspunkt af året.
Det er i december, vi tøvende kigger på næste års kalender og gør klar til at sige både december og hele året farvel.
December fortjener, at vi ikke lader nogen i stikken, men sørger for, at alle børn og voksne får del i decembers oplevelser.
Mange organisationer minder os om den nød, december også blotlægger. Husk dem endelig.
Jeg er normalt ikke meget for at stå i kø, men en gang imellem kan man altså godt få en fin lille oplevelse ud af det, som når en ukendt, venlig dame siger: Der er nu noget ganske særligt over december!