Så kom Retskrivningsordbogen endelig. Den afløser bogen fra 2001, og nu kan vi alle slå 64.000 ord op og finde ud af deres stavning, og hvordan ordene bøjes. Vi kan checke (og også vælge at stave det korrekt: tjekke men det har jeg ikke rigtig kunnet vænne mig til!), om det virkelig er rigtigt, at snave, hipster, spin, ølvom, app og yt nu er med i ordbogen (ja, det er det!), og vi kan forvisse os om, at mayonnaise nu staves sådan (og ikke majonæse, som det blev tilladt i 1986-udgaven).
Det er en morsom bog at gå på opdagelse i, og de fleste af os finder noget, som vi ikke vidste før!
LÆS OGSÅ: Norden oplever en retorisk renæssance
Vores sprog er jo for mange af os et kært eje, og alle har et eller andet forhold til modersmålet. Nogle er revnende ligeglade med, hvordan ordene staves og kommer væltende i vilkårlig rækkefølge, for andre er det hjerteblod, når grammatikken går i smadder eller ligge og lægge bruges tilfældigt.
Sproget udvikler sig fra generation til generation. Nye ord dukker op, måske først som slang, og efter nogle seje år bliver de indpasset i vores hverdagssprog, andre af slangordene forsvinder lige så stille igen. Generationerne bruger ikke altid ordene ens, og det sker endda, at ord skifter betydning. Dem kalder sprogforskerne for pendul-ord. De betød engang ét, nu det modsatte for yngre mennesker, tænk bare på debatten om ordet bjørnetjeneste. Det er sådan noget, der virkelig kan markere generationskløfter og -forskelle. Og endda føre til hidsige diskussioner.
Så er det rart, at der findes steder, hvor man kan slå op, og det kan man i Retskrivningsordbogen eller mundtligt hos Dansk Sprognævns svartjeneste, hvor forskerne sidder klar ved telefonen for at besvare opkald om sprogspørgsmål og måske være med til at afgøre et væddemål! Nettet er jo nu også blevet en slå op-mulighed. På hjemmesiden sproget.dk kan man få svar på næsten alt og også lige finde ud af, hvornår det nu var, at bjørnetjeneste begyndte at betyde noget positivt og ikke, sådan som min generation fastholder, en velment handling, som gør mere skade end gavn. Den nye (forkerte?!) brug af ordet dukkede op i 1992.
Sproget forandrer og udvikler sig altså. Det får vi jo bekræftet ved at læse de forrige århundreders bøger eller ved at lytte til ældre stemmer. Karen Blixen og Bodil Koch talte anderledes, end vi gør i dag, og de brugte også ord på en anden måde og konstruerede sætningerne anderledes.
Det dukker ofte op i sprogdebatten, at sproget er blevet mere råt og grimt nu om stunder. Det er ikke sjældent den ældre generation, der anfører det og beklager sig over unge menneskers lidt for fantasifulde sprogbrug og deres voldsomme udtryk. Og sprogforsker i Dansk Sprognævn Marianne Rathje satte sig for at se på den sag.
Hun kan bekræfte, at der på mange måder er forskel på, hvordan unge og ældre opfatter grimme ord. Og det smitter af på den måde, hvorpå de bruger ordene.
Marianne Rathje spurgte 844 personer og delte dem op i to grupper: unge på 13-14 år og ældre på mellem 65 og 93 år. Mennesker fra hele landet.
Hendes emne var altså det grove sprog, og ét var de to grupper interessant nok enige om. Det grimmeste skældsord på dansk er ordet luder. Men så hører lighederne også op. Ældre mennesker synes, at idiot og svin er meget grimme ord, de unge nævner kælling, bøsse og so. Marianne Rathje skelner i sin undersøgelse mellem skældsord og bandeord.
Og holdningerne til at bruge disse ord kom tydeligt frem. Langt de fleste ældre synes dårligt om bandeord. De finder, at ordene ødelægger sproget og lyder grimt, mens den unge gruppe er mindre afvisende over for ordene og anfører, at det er en del af sproget, eller sådan snakker man i dag.
Marianne Rathjes undersøgelse viste i øvrigt også, at der er forskel på, hvor den største afstandtagen fra bandeord findes: De unge sjællændere er ikke så afvisende over for bandeord som de unge jyder.
I en lignende svensk undersøgelse fra 1970erne var holdningen til bandeord generelt, at brugen af dem var et tegn på et fattigt og dårligt sprog, mens der i en nyere svensk undersøgelse fra 2010 var flere, der svarede, at brugen af bandeord var en naturlig del af sproget.
Og også i Marianne Rathjes undersøgelse er det altså de unge, der er åbne over for at bruge bandeord, mens de fleste ældre synes, det er grimt. Men om de unge vil ændre holdning, efterhånden som årene går, ved vi først, hvis en ny spørgeundersøgelse bliver lavet om nogle årtier.
Men vi ved altså, at unge og ældre bruger dansk forskelligt, og ældres overbærenhed over for det unge sprog, der kan være lige lovlig fuldt af smatso, fuck dig og bitch, sættes undertiden på en voldsom prøve.
Men det er jo sådan, at selvom Retskrivningsordbogen lister mange nye ord, man som ældre kan undre sig over, skal man endelig huske, at der medfølger ingen pligt til at bruge dem! Fuck er blevet meget omtalt med undren over, at det skulle bane sig vej ind i ordbogen. I Danmark bruges det uhøjtideligt og i flæng, men Sprognævnet fraråder brugen af det. I England er det et frygteligt ord, som man ikke hører ofte. Og jeg ved i hvert fald, at ordbogsoptagelsen ikke for mig og mit sprog får nogen betydning, for jeg har ingen planer om at begynde at benytte mig af det!