Kirsten Thorup kan ikke huske, hvornår hun som barn hørte ordene første gang. Det er nærmest, som om de bare har været der altid og uden større besvær har inkorporeret sig i den måde, hun både dengang og i dag betragter og opfatter sin omverden på.
LÆS OGSÅ: Samfundskritisk forfatter fylder 70 år
Ordene betyder, at man ikke skal dømme folk udefra. Man skal være opmærksom på de mennesker i samfundet, som er lidt skrøbelige og lidt for godtroende, så de bliver snydt og ikke er så godt rustede til for eksempel det her konkurrencemindede samfund, vi lever i i dag, siger den 70-årige forfatter om den sætning, hun i sin barndom så ofte hørte sin mor bruge.
Det er ofte de bedste mennesker, det går skidt for.
Ordene skal ifølge Kirsten Thorup blandt andet ses ud fra den sociale bevidsthed, moderen havde for mennesker i det omgivende samfund i efterkrigstiden.
Når man er vokset op i 1940erne og 1950erne, er man jo opfostret med, at noget kan gå galt. Både i familien og også i en generel social deroute. Det var et af livsvilkårene, at det kunne gå op og ned i tilværelsen, siger hun og peger samtidig på, at ordene også var udtryk for moderens egne livserfaringer.
Min mor kom fra bare at være tjenestepige til at møde min far, der tjente på samme gård, og sammen med ham få sin egen lille forretning. Jeg tror, at hun brugte ordene også som en slags besværgelse og med bevidstheden om, at tilværelsen er usikker, og lykken kan vende, siger Kirsten Thorup, der mener, at moderens ord i dag er mere aktuelle end nogensinde.
Ordene står i modsætning til vores tid, hvor rigtig mange mennesker udstødes, og hvor man fordeler mennesker i vindere og tabere. Det er hele vores retorik og tankegang, det drejer sig om. Men vi bør ikke være så hurtige til at stigmatisere og sætte hinanden i bås, siger hun og slår fast, at det er menneskelige værdier og ikke status og anseelse, man bør vurdere på.
For Kirsten Thorup har sætningen ingen politisk eller ideologisk betydning. Det er mere en grundholdning og noget livserfaring, som hun føler, hun har fået forærende af sin mor, og som hun finder lige så relevant i dag som for 60 år siden.
For mig betyder ordene det modsatte af udstødelse. I stedet for at stigmatisere bør man skabe nogle rammer for rummelighed og det gælder i alle sammenhænge og fællesskaber. I skolen, på arbejdspladser og i samfundet generelt.