Prøv avisen
Ord der tæller

Margrete Auken: Det sidste ord er aldrig sagt

Fra folkekirkens prædikestol til Folketinget og senest Europa-Parlamentet, hvor hun i dag er medlem for SF, har én grundsætning fulgt 72-årige Margrete Auken. Foto: Leif Tuxen

Når det ser sortest ud, finder præst og EU-parlamentariker Margrete Auken (SF) håb i de seks små ord, som Grundtvig er inspirationskilde til. Ordene har hjulpet hende til at rejse både sig selv og andre op igen

At livet ikke kun byder på medgang, men også modgang, har den 72-årige præst og politiker Margrete Auken erfaret både privat og i sit arbejde. Men når hun møder modgang, finder hun mod og kræfter i ordene: ”Det sidste ord er aldrig sagt. Det er kun i Helvede, det sidste ord er sagt, og det er kun i Helvede, der ikke er noget at lytte efter.”

Ordenes essens har hun, som hun selv siger, ”hugget direkte fra Grundtvig”.

”Det er fra hans salme ’I kvæld blev der banket på Helvedes port’ (Salmebogen nummer 213, red.) om Kristus, der besøger dødsriget før påskemorgen. Der står det beskrevet, hvordan alle fangerne rejser sig op og lytter, og det kunne Djævelen ikke forhindre. Og så står der ’Ej før blev i Helvede lyttet’,” siger Margrete Auken.

For hende er ordet et vidne om håb og betyder, at man aldrig nogensinde skal give op, for der kan hele tiden ske noget nyt og noget godt.

”Det er kernen i kristendommen, og det er med til at holde mig i gang og har været det hele vejen – både privat, som præst og som politiker. Nogle gange, når jeg synes, at nu er jeg blevet ramt af alverdens ulykker og føler mig helt tromlet ned, får jeg sagt til mig selv ’nu må du komme op igen’,” siger Margrete Auken.

I det politiske arbejde har ikke mindst truslen fra klimaforandringerne været blandt de sager, hvor det nogle gange har været svært at bevare håbet.

”Med de emner, jeg har bokset rundt med i mit politiske arbejde, har jeg haft brug for nogle ret store ord for ikke at tabe modet. Jeg har snakket om klima i snart 30 år, og det kan være lige til at tabe modet over. Men så må jeg sige, ’jeg er otte børns bedstemor, og det kan ikke nytte noget at give op på klimaet – det er bare om at komme i gang igen og tage den derfra’. Min gamle veninde Lilli Gyldenkilde sagde altid: ’Man kan måske ikke hive sig selv op med håret, men med Guds hjælp og lidt håndkraft, så går det alligevel’, og det havde hun ret i,” siger Margrete Auken.

Den indstilling har ikke bare hjulpet Margrete Auken selv videre. Hun har delt og drøftet ordenes betydning med sine kære, læst Grundtvigs digt højt for konfirmander og givet ordene videre som en opfordring til mennesker, hun har mødt på sin vej.

”Første gang, jeg brugte formuleringen og gav ordene videre, var nok i begyndelsen af 1980’erne. Jeg var ude på et skib på en Greenpeace-aktion mod dumping af industriaffaldsgift i Nordsøen ud for Belgiens kyst. På skibet var de vitterligt kommet op at skændes med hinanden, flere var meget fortørnede, og det hele var gået i hårdknude. Der kan jeg huske, at jeg sagde ordene, ’det sidste ord er aldrig sagt’. De havde låst sig fast og erklærede, at nu var det sidste ord altså sagt, og at der ikke var noget at gøre. Men den går jo ikke, de blev nødt til at komme videre, i alvorlige situationer er der aldrig noget, der hedder, at ’det sidste ord er sagt’, og jeg tror, at det hjalp nogle af dem. Den grundtanke har jeg altid både brugt politisk, sjælesørgerisk, teologisk og over for mig selv.”