Drømmen om det simple liv får seniorer til at flytte i sommerhus

Ny planlov vil få flere pensionister til at bosætte sig i deres sommerhus. Det vil gavne de ældres velvære og styrke lokalsamfundene, men det kan også give udfordringer, advarer Ældre Sagen

Den nye planlov, der træder i kraft til næste år, gør det muligt for flere pensionister at bosætte sig i sommerhuset. – Model
Den nye planlov, der træder i kraft til næste år, gør det muligt for flere pensionister at bosætte sig i sommerhuset. – Model. Foto: Scanpix/Bax Lindhardt.

I foråret kunne Peter de Mayo Billev træde ind i sit arkitekttegnede hus fra 1970’erne i Udby i Nordvestsjælland.

På trods af fire terrasser, 7000 kvadratmeter strandgrund og udsigt over vandet, hvor Holbæk Fjord og Isefjorden mødes, er huset registreret som sommerhus og må derfor ikke bebos i vinterhalvåret.

Alligevel besluttede den 79-årige direktør i konsulentvirksomheden Billev Pharma East sammen med sin kone at købe huset med tanke på at benytte det som helårshus.

”Hvorfor skulle jeg dog bo i København, når jeg ejer et af de smukkest beliggende sommerhuse i Danmark? Her er skov, strand og et rigt fugleliv. Jeg kan leve i fred og ro, og en svag motorlyd fra færgen mellem Orø og Holbæk er det eneste, der kan forstyrre – og det er endda kun, når vinden kommer fra en særlig retning,” siger Peter de Mayo Billev.

Ægteparrets ønske om permanent at bosætte sig i et sommerhus er langtfra enestående blandt pensionister. Det fortæller Margrethe Kähler, der er chefkonsulent i Ældre Sagen, hvor hun beskæftiger sig med boligpolitik.

Hun har jævnligt modtaget henvendelser fra ældre mennesker, der ønskede, at Ældre Sagen forsøgte at ændre den planlov, der foreskriver, at pensionister skal have ejet deres sommerhus i otte år, før de må benytte det som helårshus.

Derfor var der gode nyheder til landets pensionister, da regeringen sammen med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti vedtog en ny planlov i juni, der betyder, at pensionister fra næste år kun skal have ejet deres sommerhus i ét år, før de må bo der permanent.

Det vækker glæde hos Ældre Sagen, for der kan være mange fordele ved at flytte i sommerhus.

”Seniorerne kan nu få opfyldt deres ønske om at få et mere enkelt liv, hvor de kan tilbringe mere tid under den åbne himmel og i naturen. Mulighederne for at bruge deres krop mere styrker deres fysik, og alle de mange sanseindtryk kan gavne det mentale velvære,” siger Margrethe Kähler, som er overbevist om, at mange vil benytte sig af lovændringen, når den træder i kraft.

Af rapporten ”Seniorbosætning i yderområder”, der er udarbejdet af Damvad Analytics for Ældre Sagen, fremgår det, at en hverdag tæt på naturen ikke er den eneste drivkraft for seniorerne.

Billigere boligpriser og et godt kultur- og foreningsliv i de mindre lokalsamfund er også tiltrækkende. Selvom fordelene er mange, opfordrer Margrethe Kähler alligevel folk til at gennemtænke de udfordringer, der kan opstå.

”Jeg anbefaler altid folk at tage en prøveperiode i sommerhuset, inden de beslutter sig. Vinteren kan være lang, mørk og ensom, så det kan være en god idé at beholde sin bolig, før man river alt op med rode,” siger hun.

Begrænsede transport- og indkøbsmuligheder, dårlig internetforbindelse og i særdeleshed uforudsete helbredsproblemer bør der også blive taget højde for.

”Hele billedet ændrer sig, hvis ens partner pludselig bliver gangbesværet eller alvorligt syg. For selvom seniorer aldrig har været så friske og rørige, som de er i dag, så indhenter alderen dem på et tidspunkt.”

Peter de Mayo Billev og hans kone har også gjort sig tanker om fremtiden, inden de skrev under på købsaftalen, men selvom han er 79 år, har han svært ved at se, hvad der skulle kunne gå galt.

”Jeg regner med at sidde her 20 år endnu, og jeg kan stadig arbejde, rejse og køre bil, så jeg vil ikke tage sorgerne på forskud. Med en købmand lige i nærheden dør jeg nok heller ikke af sult eller tørst. Men det skal ikke lyde, som om jeg ikke har tænkt mig om, for det har jeg. Jeg passer da også godt på, når jeg tager en tur på min racercykel,” siger Peter de Mayo Billev, der heller ikke frygter vinterhalvåret:

”Huset er velisoleret, og jeg har stadig fem kilometer bøger at læse og musik til resten af mit liv. 24 timer i døgnet kan man hurtigt få til at gå.”

Peter de Mayo Billev adskiller sig dermed ikke fra mange andre seniorer. Pensionisttilværelsen er nemlig blevet vores nye aktive livsfase, som kan udleves i sommerhuset, fortæller Margrethe Kähler.

”De har en stærk arbejdsidentitet, og de kan godt lide at have struktur i deres hverdag. Deres hjerne kan simpelthen ikke fungere uden pligter, så de bryder sig ikke om at drive den af,” siger Margrethe Kähler.

Men seniorerne knokler ikke kun for deres egen fornøjelses skyld. Rapporten fra Damvad Analytics viser, at det i høj grad er de ældre borgere, der bidrager til det lokale foreningsliv og frivilligprojekter som eksempelvis vågetjenester.

Som ny tilflytter vil Peter de Mayo Billev i begyndelsen nøjes med at støtte initiativerne i området, men han afviser ikke, at han selv vil engagere sig mere med tiden.

”Jeg har altid været lokalt aktiv som blandt andet oldermand. På mange måder er jeg nok ham borgeren, der sørger for, at borgmesteren sover uroligt om natten, for jeg skratter altid op, hvis der er noget galt. Så jeg kommer da til at blande mig i debatten heroppe, og jeg skal da også et smut forbi forsamlingshuset, hvis der sker noget sjovt.”

Aktive seniorer, der planlægger at bosætte sig i deres sommerhus, bliver da også modtaget med kyshånd af kommunerne, forde de bliver betragtet som en værdifuld ressource.

Ifølge Damvad Analytics’ beregninger gavner seniorerne i gennemsnit en kommunes økonomi indtil 75-årsalderen, og de med høje indkomster bidrager positivt, helt frem til de fylder 84 år.

Men det er primært deres engagement i foreningslivet og store forbrug af lokale tilbud, der gør dem attraktive, siger Martin Hulgaard, der er formand for erhvervs- og turismeudvalget i Struer Kommune, som er en af de kommuner i landet, der står over for en voksende andel af den ældre befolkningsgruppe.

”De benytter bogklubberne, de lokale teatre og iværksætter frivillige initiativer i en sådan grad, at det næsten skal opleves, før man forstår det. Et godt eksempel er Nordvestjysk Fjordkultur, hvor seniormænd samles om at sætte gamle træsejlskibe i stand. Seniorerne bruger deres tredje alder meget mere aktivt end tidligere, og derfor hilser vi dem mere end velkommen.”

At det vil være godt for kommunerne med flere seniorer, er Peter de Mayo Billev ikke i tvivl om.

”Vi bidrager med lidt erfaring til det lokale forsamlingshus, lægger en masse skattekroner og bruger vores penge i de lokale forretninger. Til gengæld sørger kommunen for, at der bliver kloakeret, og at der er god internetforbindelse. Det er en giv-og-tag-situation, som gavner alle,” siger Peter de Mayo Billev.

”Og så bliver der også meget mere plads til de unge inde i de store byer.”