Karen Sjørup og hendes to søstre har ordene fra Kaj Munks (1898-1944) ”Den blå anemone” fra 1943 indprentet så stærkt i hukommelsen, at man kan vække dem midt om natten og få versene reciteret fejlfrit. For i deres barndom hørte de tre søstre dem rigtig ofte, når deres mor nynnede dem under dagens gøremål.
Moderen var selv fra Lolland og havde gået på samme skole som Kaj Munk. Med sig fra den præstegård, hun voksede op på, havde hun taget anemoner for at omplante dem i familiens have i Esbjerg.
Karen Sjørup, der i dag er 68 år og kønsforsker på Roskilde Universitet, mindes, at hun og hendes søstre til at starte med ikke var begejstrede for sangen.
”Vi syntes, den var ret irriterede, fordi den var så salvelsesfuld, men den har fyldt meget, og med tiden er den groet på mig. I dag synes jeg, den er meget smuk,” siger hun.
Alligevel sang de den ofte selv i forbindelse med fællessang og morgensang på deres skole, og den var også flettet tæt sammen med traditioner i familien. Eksempelvis havde familien hvert år et ritual med at tage ud i skoven for at plukke anemoner, når hendes ene søster havde fødselsdag.
Karen Sjørup smagte på ordene og undrede sig ofte over, hvad ordet amazone mon betød, men hun syntes, det klingede smukt. Senere, da hun som voksen blev feminist, så hun en ny betydning i sætningen.
”Det, at anemonen bliver sammenlignet med en amazone, viser, at man uden problemer kan rumme flere sider. Man skal ikke nødvendigvis være enten en bly, sart viol eller en strid amazone. Man kan sagtens være begge dele,” siger hun.
Hun mener, at unge kvinder, der er erklærede feminister, meget nemt bliver trængt op i en krog, hvor de bliver maskuliniseret og udråbt til rå madammer.
”Som ung kvinde vil man ofte både gerne være attraktiv for mænd og kæmpe for sig selv. Men gør man sidstnævnte, kan man nemt blive kendt som en harsk feminist,” siger hun.
Selv startede hun med at afskrive feminismen fuldstændig, om end hendes mor også var feminist. Men siden kom kampen for ligestillingen mellem de to køn altså til at fylde hendes liv, og hun blev rødstrømpe med alt, det indebar.
”Hele sangen har et frihedsbegreb om at blive omplantet og klare sig i de barske omgivelser, og det kan man også godt se som et feministisk budskab,” tilføjer Karen Sjørup.
I dag nynner hun indimellem selv melodien – eksempelvis når hun passer havens blomster og særligt de blå anemoner.