Prøv avisen
Billedserie

Duften fra dampende gryder gør livet på plejecenteret værd at leve

Marie Nielsen er 83 år. Hun sidder på sin rollator og skræller kartofler ved køkkenvasken i Solstrålen, den boenhed på Plejecenter Højager i Jelling i Sydjylland, hvor hun bor. Foto: Michael Drost-Hansen

Plejecenter Højager i Jelling er en af modtagerne fra ældreminister Thyra Franks (LA) pulje på 425 millioner kroner. Centeret får tilskud til renovering af køkkener, hvor der laves mad fra bunden sammen med beboerne

Kartofler er godt til ethvert godt måltid. Det synes Marie Nielsen, og hun skræller dem omhyggeligt, som hun har skrællet tusindvis af kartofler i sit lange liv. Hun begyndte som syvårig, da hun knap kunne nå op til køkkenbordet. Nu er hun 83 år. Hun sidder på sin rollator og skræller ved køkkenvasken i Solstrålen, den boenhed på Plejecenter Højager i Jelling i Sydjylland, hvor hun bor.

”Jeg behøver ikke gøre det. Men det er så hyggeligt at være med i køkkenet, så jeg gør det gerne. Vivian har jo også travlt, og hende vil jeg gerne hjælpe,” siger hun lavmælt med en lille venlig latter.

Plejecenter Højager i Jelling i Sydjylland har lavet mad fra bunden i små køkkener siden 2006 og har netop fået en million til køkkenrenovering fra den såkaldte køkkenpulje. Det er 425 millioner kroner, som forligsparterne bag finanslov 2017 har øremærket til indretning og renovering af køkkener på plejehjem, så der kan laves mad fra bunden eventuelt sammen med beboerne. Ældreminister Thyra Franks (LA) vision er, at madduft og madhygge skal vække beboernes appetit og give bedre livskvalitet i hverdagen.

En del kommuner er skeptiske over for køkkenpuljen, og interessen for at søge midlerne var i første omgang så begrænset, at ministeriet måtte udbyde puljen i en ny runde. Nogle mener ligefrem, at mad fra centrale produktionskøkkener er bedre end den, der kan laves ude i boenhederne på det enkelte plejecenter. Men i Jelling vil centerleder Anna Laurbjerg ikke drømme om at afskaffe de fire små køkkener på centeret.

”Køkkenet er hjertet i boenheden. Det er meget mere end bare et sted, hvor der bliver lavet mad, for her har vi den holdning, at livet skal leves, så længe man er i live, og maden er en vigtig del af et godt hverdagsliv,” siger hun.

”Jeg tror ikke, at skeptikerne helt forstår, hvor meget det betyder både for appetitten og velværet med lydene fra køkkenet og lugten af maden. Duften af småkager lokker selv de småtspisende til og giver dem lyst til at smage. At kunne stege flæskesteg med sprød svær, som fylder hele huset med duft, når den kommer ud af ovnen, det giver oplevelser, som betyder noget i hverdagen.”

For mange mennesker vækker maden gode minder, påpeger hun. Maden bliver afsæt for samtaler og omdrejningspunkt for et fællesskab. Det gælder også for de beboere, der i modsætning til Marie Nielsen ikke kan eller vil være med til at lave den. Anna Laurbjerg har mange eksempler:

”Vi har en dame på over 100 år, som ikke kan ret meget mere, men hendes bedste beskæftigelse er at sidde i køkkenet og følge med i, at der bliver lavet mad og snakke med dem, der laver den.” siger hun.

”Og i går kogte de grød i boenheden Lagunen af rabarber fra vores egen have. Det gav en dejlig duft af forår, som satte en masse snak i gang. Alle glæder sig til rabarbergrød med fløde om aftenen, når man har duftet til den og snakket om den hele formiddagen.”

Maries kartoffelgryde er ved at være klar til komfuret, og nu tager social- og sundhedshjælper Vivian Varneskov over. Hun har titel af husmor med ansvar for madplanlægning og indkøb i boenheden Solstrålen. Hun gør to stegepander klar til medisterpølsen, for mange beboere kan godt lide lidt lunt til frokost. De har stor indflydelse på madplanen, og Vivian Varneskov synes, det fungerer ideelt.

”Vi snakker med beboerne om, hvad de gerne vil have. Når man har fødselsdag, bestemmer man menuen, og de andre dage er forslag også velkomne. De kommer på planen i løbet af nogle dage,” siger hun.

Hun arbejder selv to dage om ugen i køkkenet og resten af tiden i plejen. Det betyder, at hun både kender hver enkelt beboers helbredssitua- tion og madsmag i detaljer.

”Det er en fordel, at vi også arbejder i plejen, fordi vi hurtigt opdager, om nogen har særlige behov, som vi skal dække med kosten. Vi har altid alle råvarer lige ved hånden, så vi kan lave lidt ekstra godt til én, der ikke spiser nok eller ikke kan lide det, vi har fået den dag. Det kan vi, fordi vi selv har køkken,” fortæller hun.

Kommunale centralkøkkener har til gengæld personale, som i modsætning til Vivian Varneskov har køkkenfaglig uddannelse. Det sikrer en bedre kvalitet, lyder argumentet fra nogle kommuner, der foretrækker centralkøkkener. Men centerleder Anna Laurbjerg ser ingen problemer i, at plejepersonale uden køkkenuddannelse laver mad.

”Det, jeg lægger vægt på ved ansættelse, er, at medarbejderne har en interesse for mad og kan lide at lave den. Vi har fire husmødre, en i hver afdeling, og de er kanondygtige. En af dem er uddannet køkkenleder. Hun har det overordnede ansvar for egenkontrol og ernæring i alle køkkener, og hvis der er noget, de andre er i tvivl om, kan de altid spørge,” siger hun.

Så er medisterpølsen stegt, og kartoflerne braset, brød og pålægsfade er sat frem, og Solstrålens 10 beboere har sat sig til bords. Søren Usted og Carsten Tromborg fortæller om et andet plejehjem, hvor de begge har været på aflastning i en kortere periode.

”Godt, man ikke bor der. Højager er langt at foretrække, ikke mindst på grund af maden,” siger Søren Usted.

”Vi kan altid lugte, hvad vi skal have til middag. Det er med til at skabe hjemlig hygge, og det var der ikke noget af på aflastningshjemmet,” tilføjer han.

Carsten Tromborg supplerer:

”Her bliver også bagt brød, og menuen bliver bestemt i dialog med os. Det er vigtigt.”

Lis Klok kommer rullende lidt for sent til frokosten, smiler venligt og lægger lørdagens Kristeligt Dagblad på bordet. Hun har holdt den i mindst 50 år, fortæller hun og undskylder, at hun er lidt forvirret, men hun er også næsten 100 år.

”Du bliver 94 til efteråret,” korrigerer Søren Usted venligt. De har fødselsdag samme dag, så de må blive enige om fødselsdagsmenuen.

”Jeg synes, det kunne være dejligt med noget æg. Flæskeæggekage for eksempel,” siger Lis Klok. Søren Usted har travlt med at hælde kaffe op til sin kone, der lider af en demenssygdom. Beboerne hjælper hinanden ved bordet, når de kan. Han nikker imødekommende. Der er længe til efteråret, og forhåbentlig bliver der mange gode fælles måltider inden da.

Foto: Michael Drost-Hansen
Foto: Michael Drost-Hansen
Foto: Michael Drost-Hansen
Foto: Michael Drost-Hansen