Min trygge kommune. Lyder det ikke forjættende? Det vil vi vist alle sammen gerne kunne prale af, at vi bor i. Der er endnu ikke mange, der har hørt om initiativet Den trygge kommune. Men det er både godt og trygt at vide, at der er mennesker, der arbejder med netop dette ambitiøse mål, at vi skal kunne sige: Jeg bor i en tryg kommune. Her føler jeg mig rolig og sikker.
LÆS OGSÅ: En gang købmand altid købmand
Finn Kjær Jensen, der er antropolog og direktør i European Institute for Risk Management, fik ideen til projekt Den trygge kommune, fordi han synes, at det er utrygheden i tiden, der løber med alle overskrifterne. Der har igennem nogle år udviklet sig en frygtkultur herhjemme, mener han, og det var hans ønske, at man kunne lægge en anden tone ind i debatten også.
Og det er jo korrekt, at der er større utryghed og frygt mange steder i vores samfund, og at især ældre fortæller, at de føler sig utrygge. Det betyder, at de for eksempel lader være med at gå ud om aftenen, at de ikke tager på besøg hos andre eller går i en biograf eller til en koncert eller et foredrag. Men at de låser sig inde bag mur og hegn.
Det utrygge indtryk understreges for eksempel af, at vi i vores hverdag læser og hører om, hvordan man anskaffer sig alle mulige alarmsystemer til sin bolig og ser, at der er overvågningskameraer stadig flere steder. Man kikker sig omkring og kan nok blive bestyrket i troen på, at der skal passes på, og at utrygheden har sat sig på dagsorden.
Men det er jo ikke sådan, den enkelte borger ønsker det, siger Finn Kjær Jensen. Han anerkender, at samfundet også har brug for overvågning, hvor det rettelig hører sig til, men mener, at hver enkelt af os skal inddrages meget mere for at være med til at skabe Den Trygge Kommune.
Han og hans medarbejdere kontaktede mange kommuner i 2010, da projektet blev sat i værk, og mange ville gerne være med til at tænke trygheden ind i hverdagen i de projekter og initiativer, der skal præge kommunerne i de kommende år.
Men tanken er altså, at vi alle skal være med til at tænke i tryghed, og hvordan gør man så det? Ja, alle er for eksempel meget velkomne til at komme med forslag til sekretariatet, og man kan finde mere materiale om initiativet på hjemmesiden www.dentryggekommune.dk, der støttes økonomisk af blandt andre Gjensidige Forsikring.
Utraditionelle, innovative, enkle løsninger, små som store alt er velkomment. Det er jo ikke sådan, at borgmesteren og hans/hendes administration eller boligforeningen altid ved, hvilke ting der gør borgerne trygge eller utrygge.
Det viser et pilotprojekt, der blev afprøvet i Rødovre i denne vinter. En tryghedsvandring hedder det. En spadseretur i Rødovre for ældre beboere og nydanske unge. Det er to grupper, der godt kan se skævt og mistroisk til hinanden. De ældre er bange for en flok unge, der står på et hjørne og snakker højrøstet, og tør ikke gå i nærheden af dem, og de unge ser skeptisk på det, de opfatter som de sure, gamle!
Men så gik de en tur sammen en aften i januar og kom trygheden et skridt nærmere.
Dels lærte man hinanden at kende, dels kunne især de ældre pege på steder under turen, der trængte til forbedringer, der ville fremme trygheden. Der blev noteret ting og områder, som hverken boligselskab eller kommune havde tænkt nærmere over: Her trænger der til træbeskæring, så man bedre kan se frem for sig, her er der for lidt gadelys, der betyder, at der kan virke skummelt, her ser busstoppestedet noget ramponeret ud, så der bryder vi os ikke om at stå og vente, og her er der huller i fortovet, så man bliver bange for at falde.
Der kom altså både meget praktiske forslag ud af gåturen, og det sociale sigte blev også opnået. To grupper lærte hinanden bedre at kende, så man nu siger hej og vinker på tværs af generationsforskelle.
Tryghedsvandringerne er sat i gang efter svensk forbillede. Der har de fundet sted i flere år, og de har ført til mange praktiske forbedringer. Herhjemme vil man meget gerne også lægge det sociale element ind, sådan at grupper i samfundet, der ser med skepsis på hinanden, kan overkomme den mistroiskhed og finde trygheden i stedet.
Og sådan kan man også komme ensomhed til livs. Når man kender andre mennesker i sit område, måske har været med på en tryghedsvandring med dem, så er det nemmere at komme i kontakt med hinanden, så er der ikke så langt til, at man tager en kop kaffe sammen, så kommer sammenholdet, der kan føre til fællesskabet hen imod målet om at dele den trygge kommune.Med venlig hilsen
Birgit Meister