På Island ønsker man hinanden glædelig sommer, ligesom vi siger glædelig jul. Det kan jeg godt forstå. I naturen er sommeren den høje tid. Som mange i min alder har det, sover jeg ikke for godt om natten. Vågner tidligt, når morgenens lys slår gennem ruden og varsler, at en ny dag er på vej.
LÆS OGSÅ: 10 år med nye salmemelodier
Herude i Vester Husby melder sognets gamle præst (1924-1949) salmedigteren K.L. Aastrup sig med sin morgenhilsen:
Nu gløder øst i morgenskær,
og dagen bryder frem.
Min sjæl, med himlens fuglehær
din Herres pris istem!
Han førte mig af mørket ud
og kaldte sig min Gud. (Salmebogen nr. 756 vers 1)
Ganske vist er fuglehærens stemmer dalende. Stærene er begyndt at samle sig, så de bliver mange nok til at flyve i flok. Ved aftenstide kan man ude ved Stadil Fjord iagttage, hvad man kalder sort sol. Vi er nu i august, hvor sommeren så småt går på hæld, og de gule marker er tjenlige til høsten. Snart falmer skoven, og efterårets storme jager over det flade land, inden frosten binder jorden.
Sådan bliver årets ring tillige et billede på, at et menneske ikke er en hjemløs flygtning i tilværelsen. Aastrup tolker sin kristentro og sit liv i naturens gang:
Han kendte mig fra moderskød
og fulgte mine år;
han under mig i dag mit brød
og signer mine kår.
Jeg finder ikke tid og sted,
hvor han er ikke med. (vers 3)
Jeg holder af Aastrups robuste evangeliske nøgternhed, så jeg vil glæde læseren med endnu et vers fra hans morgensalme, som er ny i Salmebogen, og som nok ikke hører til blandt de mest sungne. Men den er en god åbning af en ny dag:
Ja, pris og ære over alt
for nåden, alt for stor:
Mit barn har han mig synder kaldt
og står ved sine ord.
Da må min sjæl vel bryde ud
i sang for lysets Gud.
Nu er dagen godt begyndt! Vi beslutter os for at køre til Hvide Sande, hvor der netop er åbnet en kunstudstilling, Tro og Kunst. Byens kirke, Helligåndskirken, indviet den 13. juni 1954, og Klittens Menighedshus danner ramme om udstillingen, som omfatter værker af Arne Haugen Sørensen, Erik Heide, Addi Holzer og en række andre kunstnere tillige også fra lokalområdet.
Menighedsrådene i Hvide Sande og Haurvig har taget initiativet, og det blev et tilløbsstykke, da borgmester Iver Enevoldsen, Ringkøbing-Skjern Kommune, åbnede udstillingen.
Sognepræst Thomas Kristensen skriver i Klittens kirkeblad:
Den kristne kirke har i alle århundreder givet rum og skaberkraft til god kunst til glæde og opbyggelse for mennesker. Kirken har været den største og frodigste kulturbærer i verden. Og kirken ønsker fortsat at give rum og kraft til god kunst, som lader os ane noget stærkt af både himlen og jorden i Guds verden.
LÆS OGSÅ: Nu titte til hinanden de favre blomster små
Den 14. til 21. september søsættes et nyt stort arrangement, en international musikfestival, som er arrangeret af kirkens organist, Anne-Marie Hjelm, en ildsjæl. Se nærmere på hvidesande-masterclass.dk. Jo, der sker meget i den vestlige del af Danmark.
Jeg bruger ikke udtrykket udkant, for Vestjylland har altid været en landsdel præget af stærke folk, åndeligt og kulturelt. I mere end én forstand kan man tale om Vestkraft. Jeg glemmer naturligvis ikke, at jeg til daglig lever i Nordjylland. Og det er jeg taknemlig for, som vi siger her.
Nu trængte vi til kaffe, som vi nød i Ejvinds Konditori på havnen. Min opmærksomhed blev fanget af en stor plakat: Skonnertbrød, bagt med surdej, der har sejlet med bramsejlsskonnerten Hvide Sande. Surdejen kommer om bord og modnes i fem dage, mens den bliver vugget blidt af Nordsøens bølger. Vi bruger surdejen lidt efter lidt i vores brød, som derved opnår en unik smag, hedder det.
Som man kan se, er der også initiativ og opfindsomhed i handelstandsforeningen.
Vi smagte på brødet. Det var fint, og vi blev ikke søsyge.
Vi købte ind i en af byens tre fiskeforretninger. Her kan man blive udsat for alle havets fristelser. Vi faldt for en af dem og hjembragte en flot pighvar, som vi andægtigt nød under den nedgående sols lys. Fisk er en uundværlig del af friske seniorers sunde liv, gerne tre gange om ugen. Og vi skal vænne os til, at fisk er næsten lige så dyrt som godt kød. Til gengæld er det mere end pengene værd.
Vi løftede glasset med en kølig Riesling fra Alsace og glædede os over, at vi har haft en vidunderlig solrig og varm sommer, som vi ikke har oplevet i mange år. Den vil varme længe i sind og erindring.