Prøv avisen
Billedserie

Nybagte boller og fællessang: Dagligstue for ensomme er blevet byens sociale samlingspunkt

Knud Erik Christensen (th.) er kommet i Sognets Dagligstue i 16 år for at møde andre mennesker med samme interesser. Foto: Petra Theibel Jacobsen

Sognets Dagligstue i Thisted er virkelighedens svar på det gamle ordsprog ”hvor der er hjerterum, er der husrum”. I år kan den fejre 25-årsjubilæum som byens sociale samlingspunkt for ensomme borgere

På Storegade 1 i det centrale Thisted ligger Sognets Dagligstue placeret på første sal. Ved indgangen støder man på en lift, så også gangbesværede kan komme op ad trapperne. I dagligstuen er fællesskabet nemlig for alle, og sådan har det været de seneste 25 år.

Det var byens daværende præstekone, Kirsten Agger, der sammen med sin mand, Eskil Agger, tog initiativ til dagligstuen i 1990. De flyttede til området, fordi han fik præsteembedet i byen.

Hver eftermiddag på nær den 25. december er der fri adgang til hjemlig hygge og socialt samvær i dagligstuen. Denne eftermiddag er ingen undtagelse. Dagens avis ligger på bordet i entreen, og en duft af nybagte boller blander sig med lyden af et tikkende pendulur.

I en blød sofagruppe midt i rummet sidder et par ældre damer. En med sit strikketøj, en anden med et dameblad, og ved bordene langs vinduerne er der dækket op til kaffe med levende lys og blomster.

I skæret af stearinlysene sidder de to frivillige Anna og Erik Lauridsen sammen med nogle af dagligstuens brugere. Segmentet tæller oftest byens ældre borgere, der efter ægtefællens død søger et socialt netværk, men også yngre har ders gang i dagligstuen.

Anna og Erik Lauridsen har de seneste 23 år cirka en til to gange om måneden været frivillige i dagligstuen. De begyndte, fordi initiativtageren til dagligstuen og parrets ven, Kirsten Agger, spurgte, om de havde lyst til at være med.

Ægteparret sagde ja, fordi de gerne ville udvide deres netværk med mennesker, de ikke mødte i deres vante kredse, og fordi de ønskede at give en hjælpende hånd uden at få løn for det. Siden er dagligstuen blevet et miljø, de begge holder meget af, og et sted, hvor de trives at være frivillige.

”Vi begyndte, fordi vi gerne ville være noget for andre, og med tiden finder man ud af, at de også giver noget til en selv,” siger Anna Lauridsen. Hendes mand tilføjer:

”Vi vil gerne leve i livets mangfoldighed, og her ser vi nogle andre mennesker end i vores vanlige omgangskreds.”

Stedet mangler ikke ting. Reolerne er fyldt med brætspil og Lademanns Leksikon, der er en miniudstilling af en af byens lokale kunstnere, og et klaver med Højskolesangbogen opslået indbyder til fællessang. Men selvom dagligstuen emmer af hjemlighed og ting til at beskæftige sig med, er der også ting, der glimrer ved deres fravær: mobiltelefoner.

”Det forstyrrer roen hernede. Folk skal kunne læse en bog uden at blive forstyrret af en telefon, der ringer,” forklarer Erik Lauridsen.

Som frivillig i dagligstuen følger også nogle forpligtelser. Erik Lauridsen har i mange år sunget for ved klaveret til fredagens sangarrangement, og Anna Lauridsen har hjulpet til med rengøringen. Selvom ægteparret nyder deres pligter i dagligstuen, overvejer de, om de snart skal gøre brug af dagligstuen på en anden måde.

”Vi er jo over 80 begge to, så det kan godt være, at det snart er os, der skal sætte os i sofaen og hvile os lidt,” siger Anna Lauridsen.

Mens Kristeligt Dagblads udsendte taler med ægteparret, kommer en af dagligstuens brugere, Knud Erik Christensen, hen og hilser på. Erik Lauridsen svarer med et ”velkommen her”.

”Det vidste jeg, du ville sige,” siger Knud Erik Christensen hjemmevant og i en jovial tone.

Knud Erik Christensen er en ældre herre, der har besøgt dagligstuen i 16 år og fået et nært kendskab til både de frivillige og de øvrige brugere.

Oprindeligt er han født i Thisted, men i over 35 år boede han i Nordsjælland. Der arbejdede han som lærer, og i fritiden havde han et stort netværk i kraft af sin funktion som leder af et orkester og voksenkor. Men han savnede hjemstavnen, så da han gik på pension, sagde han til sin kone, at nu ville han hjem. Hjem til Thisted.

De byggede et hus ved Limfjorden, men efter fire år døde hans kone. Det var hovedårsagen til, at han begyndte at komme i dagligstuen.

”Mange af de mennesker, jeg kendte dengang, er væk. Her snakker jeg med nogle mennesker, der har samme interesse, i stedet for at sidde derhjemme og glo,” siger Knud Erik Christensen.

Han kommer ofte i dagligstuen for at læse avisen og for at få en snak med de andre brugere over en kop kaffe. I mange år har han også fejret juleaften i dagligstuen.

”Jeg har prøvet at være derhjemme juleaften, men jeg gad ikke sidde der og have ondt af mig selv. Så kunne jeg lige så godt gå herop og fejre jul,” siger Knud Erik Christensen.

Dagligstuen har en folkekirkelig baggrund og drives i dag af foreningen Thisted Sogns Menighedspleje. Over 55 frivillige samt en enkelt deltidsmedarbejder er med til at dække den vagtplan, som initiativtageren, Kirsten Agger, fortsat er ansvarlig for.

Dagligstuens eneste lønnede medarbejder er 33-årige fleksjobber og socialrådgiver Rikke Bak Johansen.

”Det startede som et arbejde, men nu føles det som min egen daglistue, og jeg kommer her også, når jeg har fri,” fortæller Rikke Bak Johansen. Hun er selv fra området og har både mand og en stor familie, der bor tæt på hende.

Ud over at være åben stort set hele året rundt inklusive juleaften tager dagligstuen også initiativ til andre arrangementer. En gang om måneden holdes såkaldte plakataftener, hvor en ekstern foredragsholder bliver inviteret til at holde oplæg. Hver plakataften rundes af med Fadervor og en aftensang. Også udflugter uden for dagligstuens fire vægge afsluttes med en kirkelig andagt.

For at give tryghed hos gæsterne har dagligstuen også etableret en telefonkæde. Hver morgen ringer en medarbejder til en af gæsterne og ønsker god dag, som derefter ringer videre til den næste på telefonlisten.

Klokken nærmer sig fem, og en eftermiddag med hjemmebag og anekdoter i Sognets Dagligstue i Thisted lakker mod enden. Knud Erik Christensen kommer gående med sin frakke og siger farvel til Rikke Bak Johansen.

”Ka' du have det godt, Rikke!,” siger Knud Erik Christensen.

”Kom godt hjem, K.E. Vi ses i morgen,” lyder Rikke Bak Johansens svar.

Rikke Bak Johansen (tv.) og Anna Lauridsen hygger sig med et par af de øvrige gæster i Sognets Dagligstue. Foto: Petra Theibel Jacobsen
Kirsten Pedersen i Sognets Dagligstue, hvor der blandt andet er nybagte boller. Foto: Petra Theibel Jacobsen
Rikke Bak Johansen, Knud Erik Christensen (i midten) og Ebbe Andersen hygger sig i Sognets Dagligstue. Foto: Petra Theibel Jacobsen
Erik Lauridsen, Ebbe Andersen og Kristian Madsen (med ternet skjorte) i Sognets Dagligstue. Foto: Petra Theibel Jacobsen
Klaveret, som Erik Lauridsen i mange år har sunget for ved til fredagenes sangarrangement. Foto: Petra Theibel Jacobsen
Kristian Madsen (tv.) og Erik Lauridsen i Sognets Dagligstue. Foto: Petra Theibel Jacobsen