Prøv avisen

Erindringer kan styrke livskvalitet

”Vi mennesker er omvandrende fortællinger om, hvem vi er, og hvad vi har været. Jo mere sammenhæng, man finder frem til, og jo bedre man får konkluderet på de store spørgsmål i ens liv, des mere helstøbt bliver ens liv også. Og vi har behov for at forstå, hvad er der sket i vores liv for at få ro i sindet,” siger Henning Kirk. - Foto: Malene Korsgaard Lauritsen

Læge og aldringsforsker Henning Kirk fortæller i en ny erindringsbog med stor detaljerigdom om sit eget syvårige jegs liv i året fra 1954 til 1955

I december 1954 er Henning Kirk syv år og på juleindkøb i København med sin mor. Hun har en fjer på sin grønne hat, og han holder fast i snippen til bæltet på hendes lysebrune teddybearfrakke. Da de krydser Strøget for at se juleudstillingen i vinduet på en stor legetøjsforretning, gemmer han sig bag frakken. For der er tæt trafik med cykler, biler og busser, og hjulene på de store busser sender store sprøjt af snesjap op på dem. Sidste stop på turen er en fin forretning med papirvarer. Her køber moderen glanspapir, gavepapir og julekort, og oveni får de en gratis ugekalender for 1955, som viser sig at få stor betydning for drengen.

Læs et uddrag fra bogen her 

Erindringen om indkøbsturen er en af mange i den 67-årige læge og aldringsforsker Henning Kirks nye bog, ”7 sind”, der udkommer den 16. januar på Forlaget Mellemgaard. I bogen er det den syvårige Henning, der fortæller om årets gang, fra han skal begynde i 1. klasse i skolen og frem til sommerferien, inden han skal rykke op i 2. klasse. Det er fortalt, som et barn oplever sin omverden, med alle sanser og med en uhyre detaljerigdom og fine registreringer af oplevelser, begivenheder og de voksne og kammeraterne omkring ham.

”Jeg har skrevet bogen, fordi jeg hele livet har båret på fortællinger, som jeg syntes var spændende. Men den er også en hyldest til mine forældre,” siger Henning Kirk, der er vokset op i en forstad til København i et hjem med en lærerfar, hjemmegående mor, to storesøstre og en lillebror.

For ældre læsere byder bogen på et gensyn med en tid, der ikke findes længere, men som fandtes, da de var børn - med sporvogne og bivognens slingren på skinnerne, sparemærker, lærere, der slog, Pernille-chokolade, Richs-album og klodser på pedalerne på den første cykel. Men også med barnets frygt for, at der var en trold under sengen, når man var puttet om aftenen, glæden ved at gynge højt og kigge op i himlen og gråden og forladthedsfølelsen, når man troede, man var blevet væk fra sin mor.

Undervejs i læsningen opstår en undren over, hvordan bogens forfatter dog kan huske så meget og så detaljeret - helt ned til duften af en kammerats mors meget stærke parfume og en mands svedlugt under armene.

”Jeg er selv overrasket over, hvor lidt for eksempel fagkolleger kan huske fra deres barndom. Men det er ret unikt, at jeg kan huske så meget. Jeg kan huske det, som om jeg var der igen, for eksempel lugten fra svaberen i gymnastiksalen. Lugte betyder meget for erindringen, fordi de kædes sammen med synsindtrykket,” siger Henning Kirk, der har skrevet en række bøger om aldring, hjerne og sundhed.

Han har også haft sin fars lommekalendere, der var opbevaret i en skotøjsæske, at støtte sig til. For heri noterede faderen dagens begivenheder, hvem de havde på besøg og andet ned. Han har også genoplivet sin hukommelse ved at cykle ture ad sin gamle vej til skole og på den måde kunnet kortlægge sit syvårige jegs lille verden. Og han har besøgt og talt med sin lærerinde i bibelhistorie, der stadig lever, og som godt kunne huske ham, blandt andet fordi hun var kollega med hans far.

Ikke mindst timerne i bibelhistorie gjorde et stort indtryk på drengen, der med den voksnes ord var meget reflekterende og umoden.

”Vi var ikke et aktivt kirkeligt hjem, men jeg var optaget af fortællingerne i Det Gamle Testamente, som kunne være ret voldsomme, som for eksempel den om Abraham, som Gud befalede skulle ofre sin søn Isak,” siger Henning Kirk.

Det var også i bibelhistorie, at han blev optaget af tallet syv, dets betydning og afsmitning til sproget. Nogle kunne være i den syvende himmel, men hvorfor var der syv himle? Lysestager kunne være syvarmede, og syvsovere var nogen, der sov over sig.

”Der bliver ved med at dukke nye ord og historier frem med noget med syv. Det må være et meget helligt tal, siden der er blevet skrevet og talt så meget om det,” funderer den syvårige Henning i bogen.

Syvtallet går også igen i den ugekalender, han får af moderen og hænger op på væggen under sin sengelampe. Han opdager, at ugens syvende dag altid er en søndag, og på den måde lærer han søndagenes datoer udenad og kan tælle sig frem og tilbage til kalenderens øvrige datoer.

”Set i bakspejlet forstod jeg, hvordan noget matematisk kan beskrive verden. Det var lidt nørdet, men kun naturligt, fordi jeg fik en kalender, som jeg hængte op ved sengen. Titlen på bogen, '7 sind', er også nøje overvejet, fordi syvtallet kom til at fylde så meget for mig. Det var et symbol på en masse regler og traditioner, som havde givet tryghed gennem flere tusinde år,” siger Henning Kirk.

Men kalenderen lærte også den lille dreng skammen at kende. Hans far, der også havde et job i Statsradiofoniens skoleradio, kunne godt lide at promovere sin drengs kalenderekvilibrisme og var anledning til, at drengen skulle optræde i radioen. Her spurgte værten ham om en bestemt dato, men Henning var så nervøs, at han hørte forkert og derfor ikke kunne svare rigtigt.

”Jeg kan i dag genopleve følelsen af skam og den nedladende bemærkning fra programværten om, at 'der er også mange dage i et år'. Han forstod ikke, hvad der foregik i en drengs hoved. Det var ikke en katastrofe, og jeg klarede mig i det hele taget godt i skolen. Jeg var en af de privilegerede elever,” siger Henning Kirk, der efter episoden i radioen smed kalenderen ud, og i dag kan han ikke længere huske datoerne på årets søndage.

Men han kan huske så meget andet, og netop hukommelsen er vigtig at holde ved lige, mener han.

”Jeg er gerontolog og har længe prædiket, at man skal arbejde med sin hukommelse og sine erindringer for at styrke sin hjerne. Det har også eksistentielle og filosofiske dimensioner, fordi man styrker sin livskvalitet ved at få klarhed over de tidlige udgaver af sig selv og at se sammenhænge og få bearbejdet spørgsmål som: Hvorfor gjorde jeg sådan og sådan? Hvorfor tog jeg det valg, hvorfor begik jeg den fejl? Det er et eksistensarbejde.”

”Jeg er bevidst om, at jeg har haft en barndom med kærlighed, hvor man snakkede om tingene. Hvis man har haft en barndom med mange lig i lasten, giver det nogle helt andre betingelser for at lave erindringsarbejde. Men vi mennesker er omvandrende fortællinger om, hvem vi er, og hvad vi har været. Jo mere sammenhæng man finder frem til, og jo bedre man får konkluderet på de store spørgsmål i sit liv, des mere helstøbt bliver ens liv også. Og vi har behov for at forstå, hvad der er sket i vores liv, for at få ro i sindet,” siger Henning Kirk.

Det er hans ønske, at hans erindringsbog kan inspirere andre til at arbejde med deres erindringer.

”Jeg havde selv behov for at genopleve noget i mit eget liv, men det vil være fint, hvis det kan blive til inspiration for andre. Og man skal skrive sine fortællinger, mens man lever.”

Andre læser lige nu