Prøv avisen
Ord der tæller

Et mirakel er noget, man tror er umuligt, men som sker alligevel

Daniel Bohr. Foto: Joachim Adrian/Polfoto

Hvis man er opmærksom på dem, sker der ofte små mirakler, siger den 73-årige teaterinstruktør Daniel Bohr, der til efteråret skal instruere musicalen ”Annie Get Your Gun” på Det Ny Teater

I 1975 havde Daniel Bohr lige skrevet manuskript til en film om forfatteren Herman Bang. Nu skulle han finde skuespillere til filmen, og han tog ansøgningerne med til Aarhus og indlogerede sig på Royal Hotel lige ved Domkirken for at læse dem i ro og fred.

Den argentiskfødte teaterinstruktør var på daværende tidspunkt 32 år, og han havde været i Danmark i tre år. Ud over filmen om Herman Bang var han i færd med at sætte operetten ”Boccaccio” af Franz von Suppé op på Den Jyske Opera. Men når han havde færdiggjort arbejdet på de to projekter, havde han tænkt sig at rejse til et nyt sted.

Sådan blev det ikke. For en søndag morgen på hotellet åbnede han en af ansøgningerne til filmen og begyndte at læse.

”Den her 25-årige skuespiller, Christian Lange, skrev blandt andet, at når han gik i seng hver aften, sagde han til sig selv: ’Glem dagens problemer, husk dagens velsignelser’. Det syntes jeg var meget dybsindigt. Det var simpelthen dét. Og så var det også det med, at her var en ung mand, som turde skrive til en ældre instruktør og ikke blot søge job, men også fortælle noget personligt om sig selv. Det gjorde indtryk på mig,” fortæller han.

I samme øjeblik, Daniel Bohr havde læst ansøgningen fra den unge skuespiller, begyndte domkirkeklokkerne at ringe til søndagsmesse. Daniel Bohr kiggede på billedet ved ansøgningen og kiggede på brevet.

”Og så tog jeg hurtigt min jakke på, løb ned og gik ind i kirken. Og så bad jeg om, at dette kunne være slutningen på den søgen, som jeg havde været på igennem mange år. Det var det. Nu har vi været sammen i 41 år,” siger Daniel Bohr.

Han tænker tit på ordsproget ”Et mirakel er noget, man tror er umuligt, men som sker alligevel”.

”Jeg tror, at vi mennesker er forbundet gennem en overordnet energi med sjæl og godhed. Der er tit, hvor jeg har oplevet den forbundethed som en form for mirakel. Jeg har oplevet at være lidt ked af det, og pludselig kommer der en mail fra nogen, som har tænkt på mig et andet sted, og som spørger, hvad der er i vejen. Jeg tror, det er meget vigtigt, at man tror på den forbindelse,” siger han.

For seks år siden var hans kæreste meget syg. Efter nogle alvorlige blodpropper havde han i to år stået på donorlisten og ventet på et nyt hjerte.

”Vi havde fået at vide, at han højst havde en måned tilbage. Natten mellem den 20. og 21. marts sad vi og snakkede, han kunne næsten ikke trække vejret mere og gispede efter luft. Vi talte om, at jeg ville hjælpe ham, hvis han ville væk herfra. Men om vi ikke lige skulle vente til i morgen. Vi lagde os til at sove, og klokken tre om natten ringede telefonen om, at et nyt hjerte var kommet til ham.”

”Det er derfor, mirakler ikke kun er religiøse, men miraklerne er alle de ting, man tror er umulige i livet. Jeg lever sammen med et mirakel, for han har fået de ekstra år, dem har vi fået sammen, og det er jeg taknemmelig for. Han lever jo. Og i går skete der et mirakel igen: Jeg troede aldrig, at han ville begynde at lave mad igen, få lyst til at gå ud og handle, for han var meget langt nede. Men pludselig skete det i går. Man tænker nogle gange, at det aldrig bliver bedre, og så bliver det bedre. I aften skal jeg derfor takke for endnu flere velsignelser,” siger han.

”Det er vigtigt at være taknemmelig, når miraklerne sker. Jeg synes ikke kun, at man skal bede Vorherre om ting, man skal også huske at takke, når man får noget. Derfor, hver eneste gang, jeg er i Aarhus, tager jeg om søndagen ind i Domkirken og takker Gud for den oplevelse, han har givet mig med min mand. At han lod miraklet ske dengang for 41 år siden, og at han lader miraklerne ske igen.”