Prøv avisen

At finde og spise svampe er en stor sommerglæde

Foto: Mads Nissen/ritzau

Gensynet med en forsvundet svampebog af Morten og Bodil Lange fik humøret endnu et par grader op

De tykke, fede Karl Johan-svampe bugnede i cykelkurven. Nogle var små og tætte og stak kun lige toppen op over det tykke lag mos. Andre stod pænt over mosset i skovkanten. Enkelte med lidt bid i hatten. Måske havde der været et egern forbi. Men den var fin nok.

Det lille bid blev bare skåret fra. Stuvningen med frisk timian, lidt revet citronskal og en sjat fløde smagte himmelsk. Men jeg havde stegt dem lidt for hårdt, synes jeg selv, og det er her, Morten og Bodil Langes ”Gode spisesvampe” kommer ind.

Bogen er fra 1978, og den var i mange år en fast del af min lille samling af opslagsbøger. Indtil den pludselig en dag ikke var der mere. Måske forsvundet i en flytning, oprydning eller slet og ret glemt i et fremmed hus på en eller anden ferie. Brugt blev den.

Bogklassikere kan være så meget helt afhængigt af lyst og tilbøjelighed. ”Gode spisesvampe” lånte jeg for nylig på vores glimrende lokale bibliotek, som havde to eksemplarer stående.

For mig er det en klassiker. Teksterne er skrevet let forståeligt af en af vore absolutte eksperter, når det drejer sig om svampe. Ud over at være aktiv politiker gennem mange år og rektor for Københavns Universitet i en kortere periode var Morten Lange professor i botanik med speciale i mykologi, den videnskabelige lære om svampe, ved Københavns Universitet.

Han ved altså, hvad han taler om. Sammen med sin kone, Bodil Lange, skrev han en bog, som er meget anvendelig og let at gå til. Bogen emmer af deres egen fascination af svampe, hvordan man finder dem, hvordan man kender den ene art fra den anden, og hvordan man tilbereder dem, eventuelt fryser eller tørrer dem.

Illustrationerne og fotografierne er lige så brugbare i dag, som jeg husker dem fra dengang, jeg stadig var ejer af et eksemplar.

Noget af det vigtigste for os, som ikke har den store tradition for at finde svampe, er naturligvis, hvordan man kan undersøge, om svampene er spiselige eller ej.

Det er traditionelt ikke en del af danskeres børnelærdom som i lande syd og øst for Danmark. Lugt og smag er vigtigt, skriver forfatterne.

Lugt er tit svær at beskrive, men ”… ofte er der jo en deltager i jagten, der har lavt eller intet tobaksforbrug og god lugtesans, og som bliver familiens specialist i svampelugte”.

Den der med tobaksforbruget og lugtesansen har jeg altid været lidt pjattet med. Det ville man ikke skrive i dag. En anden af mine favoritpassager fra bogen handler om smag. ”Man bider et lille hjørne af svampen, tygger det, lader det passere forskellige steder på tungen, og noterer sig smagen. Ingen svamp er så giftig, at en sådan prøve er farlig”.

Således oplyst har jeg taget små bidder af svampe, lige siden jeg var ung. Ofte til gru og bæven for dem, der var med på skovtur.

Jeg er dog endt med at lade mange stå, hvis jeg var usikker, og har kun brugt dem, jeg har været helt sikker på.

Det er vigtigt at lære de enkelte arter rigtig godt at kende, før man giver sig i kast med nogle nye, har jeg også lært ved at studere bogen. Nogle mennesker er dygtige til at bestemme mange forskellige sorter med sikkerhed.

De er gode at gå i skoven med og lære af. Naturvejledere i mindre kommuner rundtom i landet har jeg set annoncere med svampe- og botanikture hen over sommeren.

Der er mange glæder ved at komme væk fra storbyerne. Samtidig er det meditativt og fredfyldt at gå en tur i skoven. Stressniveauet falder, og tankerne flyver. ”Gode spisesvampe” fra 1978 tilbage i samlingen. Den kan jeg ikke undvære, har jeg nu fundet ud af. Det er ikke lykkedes mig at finde et nyt eksemplar hos en boghandler.

Men på hjemmesiden www.antikvariat.net kan den købes brugt for godt 100 kroner. Derefter venter endnu en sommerglæde: at give sig i kast med opskrifterne bagerst i bogen. Hvad siger De til for eksempel Kylling med Paryk-Blækhat, Risotto med Kyllingelever og Østershatte eller Æggekage med Fløjlsfod?

God sommer og velbekomme.