Prøv avisen

Flere ældre vil bo i bofællesskaber

Flere ressourcestærke ældre ønsker at bo i seniorfællesskaber. Tegning: Morten Voigt.

Sammen med en række samarbejdspartnere er foreningen Realdania gået i gang med planlægningen af flere seniorbofællesskaber landet over. Projektet imødekommer en stigende efterspørgsel fra mange ressourcestærke ældre

En 4000 kvadratmeter stor parkeringsplads i det centrale Horsens bliver om et års tid revet ned af de helt store maskiner. For her skal der i fremtiden ligge et stort seniorbofællesskab med 20-30 boliger.

Det kommende byggeri i den østjyske by er resultatet af et samarbejde mellem foreningen Realdania og pensionsselskabet PFA. Med Realdanias projekt ”Rum og fællesskab for ældre” går foreningen sammen med private aktører og almene boligforeninger om at bygge flere seniorbofællesskaber i hele Danmark. Intentionen er at mindske ensomhed og at hjælpe boligmarkedet i gang, så flere og flere ældres ønske om at bo i bofællesskab kan blive opfyldt.

”Vi vil gerne sikre, at danskerne får en bedre livskvalitet. Og der, hvor Realdania kan bidrage, er inden for det byggede miljø og blandt andet på boligområdet, for den måde, vi bor på, har stor betydning for vores liv,” lyder det fra Anne Skovbro, der er filantropidirektør i Realdania.

I dag findes der mellem 250 og 300 seniorbofællesskaber. Det svarer til knap 7000 boliger, og ifølge tal fra en undersøgelse, som Realdania har foretaget i samarbejde med blandt andet Vive – Det nationale Analyse- og Forskningscenter for Velfærd og rådgivningsfirmaet Rambøll Management, ønsker 80.000 ældre at bo i seniorbofællesskaber. Man formoder, at den efterspørgsel vil stige til 120.000 ældre i 2044, eftersom der vil komme flere ældre til. Og interessen mærker de allerede nu hos Realdania. Både fra samarbejdspartnere og dem, boligerne er beregnet til.

”Der er ældre mennesker, som ringer direkte til mig, fordi de gerne vil skrives op til en bolig,” fortæller Anne Skovbro.

Derfor arbejder Realdania også på at få flere samarbejdsaftaler i hus, men Anne Skovbro ønsker ikke at løfte sløret for med hvem og hvor endnu.

At efterspørgslen er så høj, skyldes ikke kun de store efterkrigsårgange, mener Anu Siren, der er ph.d. i psykologi og seniorforsker ved Vive. De ældre er nemlig langt mere ressourcestærke end tidligere og har i højere grad overskud til at planlægge alderdommen.

”I dag kan vi forvente at leve længere, og det er et faktum, der har udviklet sig over meget kort tid. Det gør, at folk er blevet langt mere bevidste om alderdommen og tager ansvar for, hvordan den formes. Her spiller boligen en stor rolle,” siger Anu Siren.

Hun understreger, at alderssammensætningen er vigtig. For erfaringen er, at når man først er flyttet i et af bofællesskaberne, flytter man sjældent derfra igen. I sidste ende kan det betyde, at mange af beboerne bliver meget gamle og har brug for megen hjælp.

”Hvis man flytter ind i den tredje alder, hvor man stadig er aktiv, kan man nemt tænke, at behovet for hjælp ikke er særlig stort, og at man sagtens kan klare det hele i fællesskab. Men når alle så ældes på samme tid, kan ressourcerne blive for små til sidst,” lyder det fra Anu Siren.

Alderssammensætningen er derfor også noget, man har for øje i Horsens og hos PFA. Byggeriet står færdigt i 2019, og boligerne bliver lavet til seniorer, men aldersgrænsen er ikke fastlagt endnu. Pensionsselskabet er ved at undersøge, om der skal være en aldersgrænse på boligerne.

”Der kan være stor forskel fra den ene 60-årige til den anden, og derfor handler det mere om livsfase og behov end en specifik alder,” siger direktør for PFA Senior Services Jesper Brask Fischer og påpeger, at man derfor også er opmærksom på, at der skal være plads til mangfoldighed i boligområdet.

”Det skal være trygt for beboeren, men samtidig ikke ende som et reservat. Det handler om at give mulighed for fælleskab og relationer,” siger Jesper Brask Fischer.

Derudover handler det om at lave nogle boliger, som ældre med en lav pension har råd til.

Og netop økonomien er vigtig at medtænke, lyder det fra tidligere chefkonsulent hos Ældre Sagen Margrethe Kähler. For jo billigere boligerne er, jo flere vil have mulighed for at bo der. Helt op mod 45.000 ældre over 65 år oplever at føle sig ensomme. Et bofællesskab er et godt sted at ryste ensomheden af sig, samtidig med at man kan bevare sin selvrespekt og integritet, fordi man stadig har sin private bolig.

”Man skal ikke arrangere alting. Man skal bare gå ud med skraldespanden, og så møder man andre. Det giver energi, tryghed og liv,” siger Margrethe Kähler.

Men man skal også være opmærksom på sig selv og sine behov, inden man flytter, for selvom seniorbofællesskaber er gode for nogle, er de det ikke for alle. Derfor skal man vælge at flytte i bofællesskab, fordi man der kan få et godt sted at bo med naboer tæt på og ikke bare på grund af den gode bolig.

”Man skal spørge sig selv inden, om man vil yde noget til fællesskabet, og om man er i stand til at sætte grænser, for man skal kunne sige til og fra uden at blive kold. Og så skal man ikke flytte i bofællesskab, hvis man ikke kan holde ud, at folk spørger, om man er okay på en dårlig dag,” siger Margrethe Kähler og påpeger, at det kræver psykisk råstyrke og udadvendthed at bo i bofællesskab.

I dag kan vi forvente at leve længere, og det er et faktum, der har udviklet sig over meget kort tid. Det gør, at folk er blevet langt mere bevidste om alderdommen og tager ansvar for, hvordan den formes

Anu Siren