Flere gudstjenester

Jeg kunne godt ønske mig, at folkekirken tog sig sammen

Portræt af sognepræst Johannes H. Christensen, 2009. ¬ ¬
Portræt af sognepræst Johannes H. Christensen, 2009. ¬ ¬. Foto: Leif Tuxen.

Johannes H. Christensen, tidligere sognepræst og medarbejder ved Morgenavisen Jyllands-Posten:

"Jeg kunne godt ønske mig, at folkekirken tog sig sammen. Det er en skandaløs slendrian, at det i hele København og omegn er umuligt at komme i kirke en tidlig morgen om sommeren eller sen eftermiddag om vinteren. Der er nogle undtagelser, men langt de fleste kirker har en gudstjeneste klokken 10 eller 10.30, og det virker, som om præsterne siger: 'Hvis I vil i kirke, må I komme, når det passer os.' Det er en ansvarsforflygtelse i forhold til evangeliets forkyndelse og den opgave, en præst har. I øvrigt gælder det for hele landet, at der skæres ned i antallet af gudstjenester.

I det nye år ønsker jeg mig gode og fornuftige love, gode og menneskeværdige huse og en god og vis litteratur, så vi kan få et kultiveret samfund."