Forfatteren Ib Michael har holdt mange foredrag og talt med mange interessante mennesker i den anledning, men for nogle år siden mødte han en tilhører, der kom til at skille sig ud fra mængden.
Han var præst, og i dag husker Ib Michael ikke hans navn, men han husker hans ord: ”Man kan roligt følge dem, der søger sandheden, så længe man husker at flygte fra dem, der har fundet den.”
”Jeg kender ikke citatets oprindelse,” siger forfatteren, ”og jeg er heller ikke interesseret i at spore det, for det er ikke det vigtige. Det vigtige er, at sætningen er klog. Overraskende. Samt at den satte ord på noget, jeg ubevidst har levet efter det meste af mit liv.”
For han er altid gået åben og nysgerrig til verden. Derfor har han haft muligheden for ”at hoppe på mange limpinde”, som han udtrykker det, og det er kun godt, når det er sådan. Man skal endelig prøve det meste af, siger han, for det er en måde at forme sin egen identitet på. Og jo mere fordomsfrit man gebærder sig, jo mere helstøbt en identitet kan man skabe. Selv de ting, man ikke umiddelbart kan se logikken eller rigtigheden i, kan man med fordel åbne døren for. Det kunne jo være, at der var noget om snakken. Så hop endelig på, men husk at hoppe af igen, er hans råd.
”Min egen ungdom var kendetegnet af flirt med alt fra yoga-bevægelser til revolution og skabelsen af et alternativt samfund. Men jeg har aldrig for alvor været interesseret i bevægelser på længere sigt, hverken politiske eller religiøse, for det fordrer, at man helliger sig en bestemt position, og det afskærer nogle muligheder for at tilegne sig nye impulser. Det bliver hurtigt for snævert,” siger han og understreger, at der ikke er noget i vejen med at tro, men tro uden kundskaber er en farlig cocktail.
”Alligevel kan man roligt følge dem, der søger sandheden, for engagerede mennesker er altid interessante, og de har ofte en evne til også at påvirke en selv i en interessant retning,” siger han.
Grænsen for denne søgen er dog, når den bliver til fanatisme. For så begynder dørene at lukke sig i stedet for at byde nyt indenfor. Fanatisme medfører dogmatisme og i værste tilfælde udstødelse eller ligefrem drab på anderledes tænkende – sådan som det er sket talrige gange gennem historien. Og sådan som det sker lige nu og her.
”Jeg synes, sætningen er vigtigere end nogensinde i en tid, hvor især religion og politik har det med at blive dogmatisk. Jeg kender efterhånden mig selv så godt, at jeg ikke bare blindt kaster mig efter nye bevægelser længere, men sætningen minder mig om, at jeg heller ikke må stivne. Jeg må aldrig holde op med at engagere mig.”
For tiden engagerer han sig især i videnskaben og forsøger at følge med i de nye tendenser. Stamcelleforskning, alternative energiformer og andre ting, der er på vej.
”Man må holde et vindue åbent, ellers er der jo heller ikke plads til forbedringer. De kan komme fra helt uventet hold med det næste forskningsgennembrud. Så jeg er stadig nysgerrig, men holder min sunde skepsis i baghånden,” siger han.