Prøv avisen

Fra direktør til pedel og frivillig

Steen Andersen og hans hustru bor nu i Hejls i et hus på 60 kvadratmeter, som de har købt og sat i stand. – Foto: Claus Fisker.

Steen Andersen valgte som 56-åriget travlt direktørjob fra, fordi det ikke længere gav mening for ham. Udgifterne blev skåret ned til et minimum, og nu bruger han en stor del af sin tid som mentor, voksenven og pedel i en børnehave

Lykken er ikke en stor fed løncheck hver måned. Når bare man har til føden og er beriget af et godt socialt liv, betyder pengene ikke det helt store, mener Steen Andersen, som ved, hvad han taler om.

For godt to år siden lod han sig pensionere fra et godt betalt og travlt direktørjob i en større virksomhed i Ringsted, hvor arbejdsugen ofte sneg sig op på 60 timer. Ved opsigelsen havde han stået i spidsen for virksomheden, der fremstiller plastkomponenter til lastbilbranchen i Europa, i 18 år.

Da jeg var et par og 50, begyndte jeg at tænke på meningen med mit liv. Tanker om, hvad der gør mig glad, dukkede op, og jeg spekulerede på, om jeg var blevet direktør, fordi min far var det, om det var for at bevise et eller andet. Skulle jeg bare tjene flere penge til pensionen eller finde på noget helt andet? Jeg har altid haft en kreativ side i mig, som blev undertrykt. Jeg er god til at få idéer, og jeg er interesseret i kunst. Min kone maler, og vi har sammen besøgt mange kunstudstillinger i årenes løb, fortæller Steen Andersen.

Imens beslutningen om at give livet en helt anden retning langsomt modnedes, var han aktiv på andre fronter. Sammen med en god kammerat købte Steen Andersen en brugt glasfiberbåd for 20.000 kroner, fordi det kunne være sjovt at komme ud at sejle.

LÆS OGSÅ:Forskere vil finde opskriften på det gode liv

Da kammeraten siden købte et lille ydmygt hus fra 1867 lidt uden for Hejls syd for Kolding, lejede Steen Andersen og hans kone, Lone Hasenfuss, sig ind i huset, som de siden har købt og sat i stand.

Det er nu seks år siden, at parret flyttede fra det 240 kvadratmeter store parcelhus i Ringsted til beskedne 60 kvadratmeter i Hejls. Lone Hasenfuss blev leder af Menighedsbørnehaven i Sdr. Bjert, og Steen Andersen fortsatte i direktørjobbet med to hjemmearbejdsdage om ugen.

Efter at have kørt frem og tilbage mellem Sjælland og Sydjylland i tre år sagde Steen Andersen op. Firmaet var uforstående og tilbød ham et års orlov, men han afslog. Sammen med kammeraten tog han ud at sejle i to måneder. De fik båden fragtet til Slovenien, hvorfra de sejlede ned gennem Adriaterhavet til Kroatien og videre til blandt andet Albanien og Grækenland.

Jeg sagde jobbet op uden at vide, hvad jeg så skulle. Det regnede jeg med at finde ud af om bord på båden, men da jeg kom hjem, vidste jeg det stadig ikke, siger Steen Andersen, som dog havde et dybfølt ønske om at bruge tid på at gøre godt for andre.

Derfor meldte han sig som frivillig mentor i Kolding Kommunes Revanche Projekt, der forsøger at give kontanthjælpsmodtagere en hjælpende hånd tilbage på arbejdsmarkedet. Steen Andersen er mentor for en midaldrende kvinde, som på grund af flere uheldige omstændigheder er gået fra et aktivt arbejdsliv til et liv på kontanthjælp.

Som tidligere direktør er jeg vant til at coache, hvilket er vigtigt i mentorforløbet, hvor jeg fungerer som sparringspartner. Det er også vigtigt at give anerkendelse. Mange mennesker på overførselsindkomst har fuldstændig ubegrundet et lavt selvværd. Dovne Robert er en undtagelse. Jeg har ikke mødt nogen med samme holdning, som han har. Kvinden, jeg er mentor for, har opdraget fire børn, som hun har været alene med, samtidig med at hun har haft fuldtidsarbejde som social- og sundhedsassistent på et plejehjem. Hun har ydet mere end så mange andre, også mere end mange direktører. Hun er en af hverdagens helte, mener Steen Andersen.

Han er også voksenven for en 12-årig dreng fra Kolding, som ikke har kontakt med sin far. De mødes hver 14. dag og laver forskelligt praktisk arbejde sammen, for drengen er glad for at bruge sin krop. De slår græs, luger i haven, støvsuger bilen og lignende. Under lærer-lockouten sås de et par gange om ugen.

Steen Andersen har stor glæde af sit engagement i frivilligt arbejde, som han varmt anbefaler andre at gå ind i.

Jeg har altid været interesseret i de svage i samfundet. Min far, som var direktør i et firma i Kolding, har i den henseende været et forbillede for mig. Han forstod at tale med alle mennesker, om de var højt på strå eller blandt samfundets mere ydmyge, gjorde ingen forskel.

Han kom fra beskedne forhold. Min farfar var smed i en mindre by, børneflokken var stor, og da hans første kone døde, giftede han sig igen, og der kom flere børn til. Undertiden var det svært at skaffe til det næste måltid, og min far voksede op med denne usikkerhed, der gav en forståelse for småfolks vilkår. Denne sans, tror jeg, er gået i arv fra ham til mig og har præget mig, selvom jeg har mit på det tørre, siger Steen Andersen.

Nu lever han og hans kone af hendes indtægt samt en opsparing og en pensionsordning. Plus Steen Andersens pedeljob seks timer om ugen i en børnehave. Da han sagde direktørjobbet op, skar parret alle unødvendige udgifter væk, og de faste boligudgifter inklusive vand, el og varme beløber sig til 3000 kroner om måneden.

Jeg er sikret rent økonomisk, og det er en luksussituation at være i. Ikke et minut har jeg fortrudt, at jeg sagde direktørjobbet op. Jeg har følt, at det er rigtigt gjort.

Steen Andersen ser mere til familien nu, hvor han selv er herre over sin tid. Han har hjulpet sin datter og svigersøn med en mindre ombygning af deres hus, og han har været på sejlture i det græske øhav, hvor sejlbåden ligger fast, med henholdsvis sin søster, søn og kone. I juni skal han sejle med først en fætter, og et par uger senere stævner han og sønnen igen ud på en tur sammen.