Prøv avisen
Ord der tæller

Formand for højskolerne: Frimodighed er en dyd, som kan være svær at efterleve

Generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening Niels Glahn mener, at frimodighed er tæt forbundet til Grundtvig. – Foto: Folkehøjskolernes Forening

For generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening Niels Glahn har frimodighed altid været en dyd, han har forsøgt at efterleve. Men det kan være svært i et samfund, som ikke belønner de frimodige

De fleste har et særligt ordsprog, et bibelvers eller måske endda en helt bog, som har været definerende for deres liv. Generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening Niels Glahn har blot ét enkelt ord: frimodighed.

”Det er et sammensat ord, som dels handler om friheden til at være sig selv, dels om modet til at turde sætte sig selv på spil,” siger Niels Glahn.

Den 63-årige generalsekretær er vokset op med kristne værdier i et hjem, hvor den levende samtale havde en fast plads ved middagsbordet. Politik var et tilbagevendende emne, hvilket medvirkede til, at Niels Glahn allerede i en ung alder lærte at læse både politiske og filosofiske tekster.

Som ung og oprørsk i slutningen af 1960’erne og op gennem 1970’erne blev nogle af disse tekster læst en anelse for bogstaveligt, erkender han i dag.

”Dengang var jeg lidt for skråsikker i min opfattelse af verden, og jeg ville gerne forklare andre, hvordan det hele hang sammen. Til tider mistede jeg nok blikket for det lyttende og empatiske element af frimodigheden, hvor man giver plads til det andet menneske.”

Selvom frimodigheden havde udgjort en central del af Niels Glahns opvækst, havde den mest af alt været en uudtalt værdi, indtil han i slutningen af 1990’erne mødte direktør i Undervisningsministeriet K.E. Larsen.

Han satte ord på, hvordan det at være frimodig var tæt forbundet til Grundtvigs begreb den levende vekselvirkning – at alle mennesker i en relation bidrager til, at relationen udvikler og forandrer sig.

”Det ramte en åre i mig, for Grundtvig fremhævede den levende vekselvirkning som en helt afgørende ting for, at man udvikler sig som menneske. At man skal være i en konstant dialog med andre mennesker for at forstå sig selv og sin verden. For det er jo netop gennem fri samtale med sine omgivelser, at man selv får mulighed for at blive klogere og justere sig selv.”

Når Niels Glahn ser sig omkring i det danske samfund, ser han en tendens til, at frimodigheden er på retræte. Han nævner blandt andet debatkulturen på de sociale medier og indførelsen af forskellige whistleblower-ordninger på danske arbejdspladser.

”Jeg tror, at mange undlader at sige deres mening, fordi de risikerer at få alverdens prædikater påhæftet deres person. Samtidig opstår der anonyme sladretjenester, fordi man ikke ustraffet kan sige sin mening eller påpege, hvis der foregår noget i strid med reglerne.”

Selvom Niels Glahn opfordrer folk til at finde modet frem og give deres mening til kende, erkender han, at det er meget krævende at være frimodig.

”Jeg betragter heller ikke mig selv som et fuldt ud frimodigt menneske, for jeg putter også nogle gange med mine meninger for at undgå ubehagelige diskussioner. Man skal heller ikke være frimodig for enhver pris, for man skal hele tiden overveje, om man kan komme til at såre andre,” siger Niels Glahn.

”En vigtig del af frimodigheden er jo netop, at man skal tage hensyn til det andet menneske, som man er i en levende vekselvirkning med.”