Frygt ikke, tro kun

Gorm Greisens konfirmationsord fik først betydning for ham efter 30 år. I dag giver ordene overlægen og formanden for Det Etiske Råd en trøst, han bruger både i sit arbejde og privat

”Frygt ikke, tro kun” er ikke en opfordring til bare at flyde med, lyder det fra overlæge og formand for Det Etiske Råd, Gorm Greisen.
”Frygt ikke, tro kun” er ikke en opfordring til bare at flyde med, lyder det fra overlæge og formand for Det Etiske Råd, Gorm Greisen. . Foto: Sara Tinghuus Gøttsche.

Det ligger ikke normalt i hans natur at give sig uforbeholdent hen til tro. I hvert fald tænkte Gorm Greisen ikke videre over bibelcitatet ”Frygt ikke, tro kun”, da han fik det som konfirmationsord. Overlægen, der også er professor og formand for Det Etiske Råd, stødte imidlertid på ordene igen senere i livet, og i de seneste 20 år har de fulgt ham som en trøst og befrielse.

Gorm Greisen blev konfirmeret i midten af 1960’erne i den nordsjællandske by Hørsholm. I hver af konfirmandernes salmebøger havde præsten lagt en seddel med et bibelcitat. Den dengang 13-årige Gorm Greisen foldede sin seddel ud, læste ordene, men glemte da alt om det.

I tre årtier lå de fire ord hengemt i salmebogen, men da den i dag 65-årige Gorm Greisen blev en del af menighedsrådet i Rungsted Kirke, dukkede ordene atter op.

”Som underviser ved jeg, hvor dødssygt det er at tale til folk, der dukker op i sidste øjeblik og sætter sig på bagerste række. Det er meget sjovere, hvis folk rykker frem i lokalet og sætter sig på forreste række. Den oplevelse ville jeg også gerne give præsten. Derfor satte jeg mig frem i kirkeskibet, og på bjælken over mig stod ordene igen,” fortæller Gorm Greisen.

Under hver af hanebjælkerne i kirkens bemalede træloft stod et bibelord, og just over bænken, hvor han sad, stod Gorm Greisens konfirma- tionsord ”Frygt ikke, tro kun”. Denne gang gik ordene fra Lukasevangeliets ottende kapitel dog ikke i glemmebogen. Han betegner sig selv som en art ”modernitetsskeptiker”, og han kan godt bekymre sig om, hvor vi er på vej hen som menneskehed.

Drevet af vores fælles og den enkeltes behov, hvor hensynet til vores planet ikke altid vejer tungest, kan det være svært at have styr på bivirkningerne. Det kan godt give Gorm Greisen en følelse af, at vi kører af sted på motorvejen med 180 kilometer i timen med kurs mod en væg. Men da er det, at ordene er en trøst for ham.

”De forsikrer mig om, at der er en mening med det hele. At der er én, der har styr på det. Det er en befrielse fra frygtens ukonstruktive væsen,” fortæller han.

Ordene er for ham altså en tro på og tillid til en skabende og opretholdende Gud. Og på, at det ikke er vores lod eller pligt at forstå alt. Men det betyder imidlertid ikke, at vi er fritaget fra ansvar.

”I yderste konsekvens er ordene en fribillet til bare at flyde med. Men sådan forstår jeg dem ikke. Det handler i stedet om, at vi skal gøre det, vi kan, men slippe det, vi ikke kan, så vi fortsat kan nyde det liv, vi har fået,” forklarer Gorm Greisen.

I 25 år har han været overlæge på Rigshospitalets neonatalklinik. I den tid har han måttet tage mange svære samtaler med forældre, hvis børn var døende eller alvorligt syge. Han råder somme tider forældrene til at ”stole på Gud og holde krudtet tørt”, som for ham indeholder sammen mening som ”Frygt ikke, tro kun”.

”Det handler om, at man ikke skal spilde sit krudt på ting, man ikke kan gøre noget ved. I stedet må man have tillid og være klar, så man kan springe til, når man kan gøre en forskel,” siger Gorm Greisen.

Også i det private har ordene gennemslagskraft for ham.

”Vi bliver dårligere til at tro, når vi bliver voksne, og det er blevet sværere at sige, at man prøver, i vores tidsalder. Men med tiden er jeg kommet til at se den uforbeholdne tro på noget, man ikke kan vide, som et privilegium, som jeg gerne vil give videre. At kunne ’tro og ikke frygte’ er en stor gave.”