Prøv avisen

Giv dine efterladte en kærlig håndsrækning og skriv dine ønsker til afskeden ned

Helle Thorsted håber, at hendes bog kan hjælpe med at løsne op for den berøringsangst, mange har over for døden. ”Jeg tror, at samtaler om døden – og hvad der skal ske bagefter – kan være forløsende og lette på vores dødsforskrækkelse,” siger hun. Privatfoto.

Sygeplejerske Helle Thorsted står bag en ny håndbog, der henvender sig til både raske og døende, som gerne selv vil planlægge, hvad der skal ske efter deres død

Da Helle Thorsteds veninde døde, stod de efterladte famlende over for, hvordan afskeden med hende skulle foregå sig. Hun var ikke medlem af folkekirken og havde som det eneste ytret ønske om at få sin aske spredt ud på åbent hav.

”Vi fandt ud af det, men det havde været rart, hvis der havde ligget noget om, hvordan hun gerne ville have det – en blomst på kisten, sang ved rælingen og så videre. Det endte godt for vores vedkommende. Men det, der stod tilbage, var, om det havde været i hendes ånd,” siger Helle Thorsted.

Den 55-årige sygeplejerske fra Silkeborg står bag en ny håndbog, ”Alt du skal vide – ønsker til mine efterladte”, der udkommer på forlaget Liva den 6. oktober. Bogen henvender sig både til raske og døende, der gerne selv vil være med til at bestemme, hvad der skal ske efter deres død. Men bogen er også tænkt som en kærlig håndsrækning til de efterladte, så de ikke er i tvivl om den afdødes ønsker, med hensyn til hvordan afskeden skal foregå. Og en mulighed for at samles med familien og få talt om døden, inden den bliver aktuel.

”Det kan alt sammen være en hjælp i den første kaotiske tid efter et dødsfald og lette på sorgarbejdet at vide, hvad man skal gøre,” siger Helle Thorsted.

Hun har i en årrække arbejdet på hospice, deriblandt på Hospice Søholm i Aarhus, hvor hun stadig er tilknyttet som afløser. Hun har undervist sundhedspersonale i landets kommuner i alle dimensioner af døden og arrangerer kurser i privat regi i pleje af døende og problematikker for pårørende. Og så arbejder hun i dag via den private sygeplejeklinik Blegdamsklinikken på Østerbro i København som privatsygeplejerske for alvorligt og uhelbredeligt syge og døende i Midtjylland.

Helle Thorsted mener på baggrund af sine erfaringer med døende og deres pårørende, at der er et stort og udækket behov for at få talt om døden og de ønsker, man har til, hvad der skal ske efter ens død.

”Der vil altid være nogle, der ikke kan snakke om døden, og i de tilfælde kan min bog også være en mulighed. Men de fleste vil rigtig gerne tale om det, men gør det ikke, fordi de er bange for at såre den anden. Der er et begreb for det, kærlighedens skjold, som handler om, at hvis jeg siger sådan, bliver de andre kede af det. Og så får man ikke talt om det.”

”Det kan føre til misforståelser som hos det ægtepar, der havde lovet hinanden, at hvis de blev uhelbredeligt syge, ville de dø hjemme. Så skete det alligevel, at en af dem blev alvorligt syg og kom på hospice i en periode. Den anden troede, at den syge ville hjem igen, og den syge, at ægtefællen ikke ville kunne klare det. Men så fik de talt om det, og der var stor lettelse, da det viste sig, at de begge havde det samme ønske om, at den syge skulle blive på hospice og dø der,” siger Helle Thorsted.

Hun håber, at hendes bog kan hjælpe med at løsne op for den berøringsangst, mange har over for døden.

”Vi taler gerne om fødsel og om livet, men ikke om døden. Men den afrunding på livet bør vi også kunne tale om. Jeg så gerne, at det blev lige så naturligt som at tale med hinanden om andre ting. Jeg tror, at samtaler om døden – og hvad der skal ske bagefter – kan være forløsende og lette på vores dødsforskrækkelse,” siger hun og tilføjer:

”Det er vigtigt, at vi åbner op for den samtale, inden vil bliver syge og dør.”

Bogen, ”Alt du skal vide – ønsker til mine efterladte”, falder i tre dele. Den første er en personlig del med spørgsmål og ønsker angående personlige data, kirke og tro, begravelse/bisættelse eller askespredning over havet, gravsted, økonomi til den sidste afsked, testamenter og digital arv.

Anden del er beregnet til at nedskrive minder om barndom, ungdom, voksenliv, kultur, musik, uddannelse og arbejdspladser samt vendepunkter i livet.

”Jeg tror, at det er godt at få formuleret noget om vores liv, minder og andet, der har haft betydning. Det kan give os følelsen af stadig at være med og en del af familien, selv om vi ikke er der mere. Og de efterladte pårørende kan sidde sammen med bogen og grine eller græde over det, der er skrevet ned i den,” siger Helle Thorsted.

Tredje del omhandler de praktiske forhold efter døden så som ritualer, ligsyn, dødsattest, dødsanmeldelse, bedemand, samtale med præst, dødsannonce, nekrolog, begravelse/bisættelse, økonomiske tilskud, skifteret, testamente og digital arv.

I afsnittet om den digitale arv bliver de mest benyttede digitale medier som Facebook, Google, Instagram, Twitter, mailkonti og e-Boks gennemgået med anvisninger på, hvordan man kan forholde sig til den afdødes tidligere liv på nettet. Det er en tilføjelse i forhold til tidligere lignende bøger som for eksempel Birgit Meisters ”Bogen til mine efterladte”.

Helle Thorsted mener, at hendes bog er relevant for alle uanset alder. Men at det især for den ældre generation vil være en god idé at tage samtalen om, hvad der skal ske efter ens død.

”Det er vigtigt, at vi giver en kærlig hånd til de efterladte, så de ikke behøver at bruge en masse energi på at finde ud af det praktiske, samtidig med at de sørger. Og for den, det handler om, ja, så vil vi jo gerne allesammen være udødelige. Det er vi ikke. Men vi vil også gerne blive husket med et billede og en tekst i en bog, så vi stadigvæk er en del af familien,” siger Helle Thorsted.

Hun føler sig med egne ord selv godt tilpas med at tænke tanken, at hun dør en dag. Og hun er selv klar til at forholde sig til, hvilke ønsker hun har, når det sker. Nogle ting har hun skrevet ned og har liggende på sin computer, så hendes pårørende ikke er i tvivl. Andre ting skal de udfylde sammen i hendes bog, ”Alt skal du vide – ønsker til mine efterladte”, når den udkommer.

Helle Thorsteds egen holdning til døden hænger sammen med hendes arbejde med døende.

”Det giver mig meget. Det er en kæmpe tillidserklæring til mig, og jeg er ydmyg over for at være sammen med mennesker i den del af livet. Man får så mange livshistorier og lærer så mange mennesker at kende. For mig er det en bekræftelse på livet at opleve døende, der lever livet, til de dør. Det har lært mig at være lyttende, omsorgsfuld, imødekommende, modig og at turde være i det rum, når et menneske skal dø.”