Giv en hjælpende hånd

Som senior har man meget tid, men kan indimellem føle sig i vejen hos børn og børnebørn, der har susende travlt, skriver en bedstemor

Hej Lis M

Som barn skal du lære at læse, skrive med videre og begå dig sammen med andre mennesker. Som ung skal du have en uddannelse. Skoler og uddannelsescentre bliver stillet til rådighed. Nogle har lagt det til rette for dig. Udfordringen er, at du gør det så godt, du kan. Det er en udfordring at få børn og sørge for at give dem en god opdragelse og bede til, at det går dem godt,

Brød m indryk:Men den allerstørste udfordring (set her i bakspejlet) er at blive ældre, at blive senior, at blive pensionist. Jeg er blevet alene for mange år siden, min mand døde pludseligt. Du skal selv sætte dig i gang. Alt er op til dig selv.

Skal du spille kort, gå til litteraturkreds, stavgang, gymnastik, på folkeuniversitetet til foredrag eller slå græsplænen i sommerhuset? Foreningsarbejde og frivilligt arbejde har næsten givet mig de største glæder. Jeg har også kastet mig over computeren - med sved på panden, ligesom mobilen er blevet fast inventar.

Men jeg savner mine børn og børnebørn. De bor ikke længere væk, end at det let kan komme på tale.

Det er en dejlig familie, jeg har, misforstå mig ikke, men hvor har de dog travlt. Jeg forstår ikke rigtigt hvorfor.

Store børn bliver bragt hid og did i bil til alle arrangementer. Jeg skal i den grad tage mig i nakken for ikke at ringe op - for meget og for ofte - for at få en sludder, for de står lige og skal til et eller andet.

Ja, så sender jeg en e-mail eller en sms. De holder meget af mig, det ved jeg. Jeg er en meget omgængelig senior. Det er mere nærvær, jeg gerne vil have med mine børn.

Måske skulle jeg prøve noget nyt og lade dem være i fred?

Med venlig hilsen
Else


Kære Else

Du står midt i en situation, som vi er rigtigt mange, der kender: Efter et travlt arbejdsliv har du dagen til rådighed, der er ingen ud over dig selv, der tilrettelægger noget for dig, der er ikke længere noget, du absolut skal.

Du er blevet herre over din egen kalender. Kun vi, der har prøvet det, ved, at det kan virke skræmmende. Men der er én ting, du med sikkerhed gerne vil, og det er at være mere sammen med dine børn og børnebørn. De har bare så travlt, at man føler, man kommer til besvær, og det kan opleves, som om man bliver vraget af sin nærmeste familie.

Men kære Else, det tror jeg ikke på, at du bliver. Du ved, de holder af dig, og du skal bestemt ikke lade dem være i fred. Det tror jeg slet ikke, de ønsker.

Vi bedsteforældre skal ranke ryggen og sige til os selv, at vi har meget at byde på. Vi har tid, ro og masser af kærlighed.

Men det er afgørende, at vi sætter os ud over os selv. Vend bøtten rundt og sig til dig selv, hvad har mine børn og deres familier brug for?

Hvad kan jeg gøre for dem, som letter deres hverdag, og hvordan kan jeg spille en positiv rolle i deres hverdagsliv?

Du er blandt de heldige, der ikke bor alt for langt væk fra din familie, kan jeg forstå på det, du skriver. Det må udnyttes.

Prøv at tale med dine børn om, hvad du kan gøre på deres præmisser.

Kan du mon køre børnene en fast ugedag til noget af det, de går til? Hvis du altså kører bil.

Kan du lave middagsmad en gang om ugen på en aftalt dag? Kan du hente et barnebarn tidligt i skolen, så der en gang imellem er mindre tryk på for børnene, og I kan have en hyggestund sammen? Der er mange muligheder.

Jeg kan anbefale nogle bøger om bedsteforældrerollen, som kan lånes på biblioteket.

'De bedste (bedste) forældre' skrevet af to kloge sundhedsplejersker, Sigrid Riise og Helen Lyng Hansen.

'Guide til bedsteforældre og deres børn: sådan får tre generationer det bedste ud af hinanden' af Margrethe Brun Hansen og Maria Holkenfeldt Behrendt.

Bogen giver blandt andet en hjælpende hånd til de bedsteforældre, der indimellem føler, det er svært at gøre tingene godt nok.

Bibliotekerne har mange flere bøger om bedsteforældrerollen. God læsning.

Det er værd at huske, at mange andre tumler med de samme problemer som dig. Du virker, som om du har et fint overskud, du er glad for dit frivillige arbejde, og jeg er sikker på, at du nok skal finde en løsning på jeres samvær, som fungerer i forhold til dine børn og deres familier.

Der er ikke noget ved bare at sidde til pynt. Vores seniorliv skal bruges aktivt og til glæde for andre og dermed også for os selv, så længe kræfterne er der.

Held og lykke.
Lis M.