Godnat og sov godt – ja gerne, men for mange ældre er det nu ikke altid så nemt

Det er, som om om søvnbesvær tiltager hos en del mennesker med alderen. Måske bliver det alligevel ikke til så meget motion, og så kan det være fristende at gribe ud efter noget sovemedicin. Det er ikke nogen god løsning, og effekten holder sig som regel kun i en begrænset tidsperiode, siger forskerne. Modelfoto. Foto: Nordicphotos / POLFOTO

Blandt andre gode råd er, at man kun skal gå i seng, når man er søvnig. Det er også en god idé at stå op på nogenlunde det samme tidspunkt hver dag
Birgit Meister

Søvnproblemer kan tiltage med alderen, og afbrudt søvn er trættende. Nogle tyer til sovemedicin, men virkningen er kort. Måske et lille digt skal prøves

Jeg har en god ældre bekendt, der forleden med drama og uro i stemmen fortalte i telefonen: Jeg kan ikke sove om natten. Han er i slutningen af 80’erne og har det ellers godt, men nu var han bekymret over den manglende søvn.

Og det forstår jeg godt, for man har det nu engang bedst, når man har sovet i nogle sammenhængende timer om natten.

Søvnen er jo på flere måder lidt mystisk, for det er en fysisk passiv del af vores døgn. Ellers er vi så vant til, at vi er fysisk aktive, vi går og cykler og bliver opfordret til at være i bevægelse på mange måder.

For nogle kommer det helt af sig selv som en del af dagens rytme, andre har det som et projekt for eksempel at stile efter at gå de 10.000 skridt om dagen. Vi er også aktive, når vi tygger vores mad, når vi læser og lytter. Og så indfinder disse timer med hvile og fysisk passivitet sig. Forunderligt, at vi skal slippe hele vores aktive hverdag, for søvnen lægger jo beslag og forbruger en stor del af vores 24-timers døgn.

Det fortalte jeg stille og roligt min trætte ven og krydrede med Halfdan Rasmussen:

”Å, det er så rart at vide/ Søvnen ligger ved min side./ Og jeg svarer før jeg sover:/ Kom kun ind din lille sjover!”

Det faldt ikke i helt god jord. Selvom Halfdan Rasmussen også er en af hans yndlinge, havde bekymringen stadig overtaget.

Og det er jo, som om søvnbesvær tiltager hos en del mennesker med alderen. Måske bliver det alligevel ikke til så meget motion, og så kan det være fristende at gribe ud efter noget sovemedicin. Det er ikke nogen god løsning, og effekten holder sig som regel kun i en begrænset tidsperiode, siger forskerne.

Ikke kun ældre, men næsten alle kan på et eller andet tidspunkt i livet opleve søvnbesvær. Heldigvis er det for de fleste noget, der forsvinder igen. Det kan opstå i forbindelse med akutte begivenheder, det kan både været noget glædeligt og noget negativt, der giver ekstra meget at spekulere over. Så kan man ikke slippe tankerne, og søvnen forbliver borte. De fleste har vist prøvet det. Men normalt er det sådan, at man om natten faktisk er mest træt og derfor falder hurtigere i søvn end på noget andet tidspunkt af døgnet.

Jeg syntes, at Halfdan Rasmussen skulle have endnu en chance for at være den rigtige medicin og sagde:

”Nu skal jeg sove i en fart/ og tælle til en milliard,/ før mørket står bag hegn og busk/ og logrer med sin haledusk.”

Jeg forstår godt min ældre bekendts uro, og vi talte så om, hvad man selv kan gøre – ud over at tælle? Regelmæssighed er en god ting, gå i seng på det samme tidspunkt hver aften og sov i et stille, mørkt rum, og det er i hvert fald ikke godt, at der er støj i det værelse, hvor man skal falde i søvn.

Man inddeler søvnen i tre faser: den overfladiske søvn, den dybe søvn og REM-søvnen (REM betyder ”rapid eye movements”, fordi man hos den sovende person kan se hurtige øjenbevægelser). Det er i REM-søvnen, man drømmer.

Dette mønster gentages nogle gange i løbet af natten. Ældre sover mindre dybt, siger forskerne, der kan analysere søvnen. Der er i øvrigt flere teorier om søvnens funktion.

Der findes på bibliotekerne mange bøger om søvn, og der er nogle fællestræk i dem vedrørende den gode søvn: Det er ikke klogt at drikke kaffe eller te eller spise et større måltid, lige inden man skal sove, og man skal ikke blive alt for urolig, hvis man har nogle nætter med dårlig søvn. Det er ikke unormalt, og ofte sover eller døser man mere, end man selv tror. Hvis man er ængstelig for ikke at kunne falde i søvn, kan det i sig selv være nok til at holde én vågen.

Det med uroen var spildte ord på min ældre bekendt, der ikke var i humør til velmenende råd. Han var gladere for endnu en Halfdan Rasmussen, som jeg kendte fra børne-sovetid:

”Søvnen kalder på de små./ Dagens leg må slutte./ Jeg vil ha godnat-tøj på./ Jeg vil ind og putte!”.

Blandt andre gode råd er, at man kun skal gå i seng, når man er søvnig. Det er også en god idé at stå op på nogenlunde det samme tidspunkt hver dag. Så der er en del praktisk, man kan forsøge sig med. Og det gik heldigvis også sådan for min bekendt, at han efter nogle dage og nætter faldt til ro og fik sin søvn.

Jeg tror selvfølgelig, at det var Halfdan Rasmussen, der gjorde forskellen:

”Jeg lukker mine øjenlåg/og tæller højt på tællesprog./ Men inden jeg har talt til én,/ så sover jeg skam som en sten.”8