Charlotte Strandgaard: ”Gud ånder på øjet, når det græder”

Charlotte Strandgaard bærer B.S. Ingemanns ord med sig, fordi de er et enkelt budskab om, at vi ikke er alene

Charlotte Strandgaard, 73 år, er forfatter. Blandt andet til den anmelderroste ”Hans” (2014), der skildrer hendes skizofrene søns lidelseshistorie og sorgen over hans død. –
Charlotte Strandgaard, 73 år, er forfatter. Blandt andet til den anmelderroste ”Hans” (2014), der skildrer hendes skizofrene søns lidelseshistorie og sorgen over hans død. – . Foto: Miriam Dalsgaard/ritzau.

Salmelinjen, som har fulgt Charlotte Strandgaard gennem hele livet, er fra B.S. Ingemanns ”Nu titte til hinanden” fra 1837.

”Ordene giver ro, når de fortæller, at der er en, der vil trøste. Ingemann er rigtig god til sådanne enkle, tydelige og smukke linjer. Man kan næsten se for sig, at Gud vil ånde på øjet, når det græder. Hvis et lille barn græder, og moderen puster der, hvor det gør ondt, ser man også straks, hvordan det trøster,” siger forfatteren.

Charlotte Strandgaard kommer fra et grundtvigiansk hjem, faderen var den kendte litteraturhistoriker, forfatter og modstandsmand Jens Kruuse. Men som 20-årig meldte hun sig i raseri ud af folkekirken.

”Før vores søn Hans skulle døbes, sagde vi i samtalen med præsten, at vi ikke var sikre på, vi kunne love at opdrage ham i den kristne tro, men at mine forældre gerne både kunne og ville. Jeg syntes egentligt, det var ærligt, at vi gav udtryk for, at vi ikke vidste, om vi kunne klare opgaven, og at vi havde nogle andre, der kunne. Men det forstod han bestemt ikke. Så gik vi med drengen, uden at han blev døbt, og meldte os ud af folkekirken,” siger Charlotte Strandgaard og uddyber.

”Man er altså også udmattet efter en fødsel. Jeg havde pakket mig selv og drengen ind og var kommet hele vejen og fået formuleret mig, og så var præsten sådan.”

Dengang i 1960’erne ”med marchen mod atomkraft og alle demonstrationerne”, havde hun heller ikke indset, ”at socialisme og evangelierne passede fint sammen,” som hun formulerer det

Hans lod sig senere voksendøbe. Og det var netop Charlotte Strandgaards søn, som var uhelbredeligt syg af skizofreni, der fik sin mor til at melde sig ind i folkekirken igen midt i 1990’erne. Troen beroligede Hans og var et ”rum”, de kunne mødes i. Og netop sætningen ”Gud ånder på øjet, når det græder” fik ekstra betydning for Charlotte Strandgaard efter Hans’ selvmordsforsøg og død i 2012.

”Det kan være så svært at tro, tro og tvivl følges jo ad, men den linje er så enkel og smuk. Jeg tænker på den, når sorgen i livet bliver for tung. For sorg kommer man ikke over, man kommer igennem den,” siger hun.

I årene efter Charlotte Strandgaard meldte sig ud af folkekirken, gik hun nogle gange ind i Domkirken i København.

”For hvis jeg mødte nogen, jeg kendte, kunne jeg fortælle dem, at jeg var der som turist,” siger Standgaard og tilføjer, at hun også holder af salmelinjens uskyldighed.

”Den er sådan lidt barnlig, og når man er barn, har man også mange sorger, synes man jo. Salmebogen er i det hele taget en stor digtsamling,” siger forfatteren, der til november er aktuel med bogen ”Min tro. Digte til kirkeåret”.