”Hans liv var fuldt af sten, men på hans grav - i døden, man gav ham aldrig én”

Kurt Strand kalder ”Jens Vejmand” for et godt stykke journalistik. Sangen rummer den store historie i den lille om samfundets ulighedsproblematikker

Kurt Strand er kendt fra DR og har siden 2010 været selvstændig journalist, blandt andet anmelder han tv på Kristeligt Dagblad.
Kurt Strand er kendt fra DR og har siden 2010 været selvstændig journalist, blandt andet anmelder han tv på Kristeligt Dagblad. Foto: Scanpix.

Allerede som skoledreng lærte journalist og forfatter Kurt Strand Jeppe Aakjærs ”Jens Vejmand” at kende og fik en klar fornemmelse af, at her var tale om en sørgelig sang.

Men det var først som voksen, at han blev klar over, at Jeppe Aakjær oprindelig havde skrevet sangen som et digt. Et digt, der var stærkt inspireret af en samtale med en vejmand, han tilfældigt havde mødt, og som fortalte ham om sin forgænger Jens Nielsen, der lå begravet under et simpelt trækors på Tjørring Kirkegård.

Den Jens Nielsen, der senere blev til ”Jens Vejmand” i Højskolesangbogens nummer 100.

I dag bruger Kurt Strand ofte ”Jens Vejmand”, når han er ude for at holde foredrag om journalistik. Og ofte tror folk til en start, at han har valgt sangen, fordi den begynder med sætningen: ”Hvem sidder der bag skærmen med klude om sin hånd”, hvilket de relaterer til hans fortid som tv-journalist. Men årsagen til sangvalget er en ganske anden, for ifølge Kurt Strand er sangen udtryk for et godt stykke journalistik.

”Sangen repræsenterer en fin lille historie, som i virkeligheden er en meget stor historie, der handler om at holde landevejen mellem Herning og Holstebro ved lige. Det er historien om et menneskeliv, men også om socialt armod, som Jeppe Aakjær, der har haft en social indignation, har villet åbne vores øjne for,” siger han og fremhæver sangens sidste strofe:

”Hans liv var fuldt af sten, men på hans grav - i døden, man gav ham aldrig én.”

59-årige Kurt Strand mener, at Jeppe Aakjærs sang, der i øvrigt blev trykt første gang i Politiken i 1905, i dag kan bruges til, at vi minder hinanden om, at der også i vores nutidige samfund er mennesker, som er dårligere stillet end flertallet.

”Velfærd er ikke givet for os alle. Det behøver man bare kigge rundt på gaderne i København for at se. Så opdager man, at der er langt igen. Flere politikere har jo ellers brugt ordene om, at et godt velfærdssamfund skal genkendes på den måde, det behandler de svageste på,” siger han.

Nutidens journalister kunne også lære af Jeppe Aakjærs sang, pointerer Kurt Strand.

”Vi er blevet lidt blinde for uligheden. Der er jo for eksempel en voksende forskel på, hvor længe vi lever - en forskel, som afhænger helt af, under hvilket postnummer du bor. Der bruges mange milliarder på sundhed, men den ulighed, der stadig eksisterer på området, kan kun betegnes som en fiasko for sundhedssystemet,” siger han og fortsætter:

”Hvis man ser, hvor omfattende sundhedsdækningen er i medierne, så kunne jeg ønske mig, at der var lidt mere fokus på ulighedsproblematikkerne frem for hængende øjenlåg og deslige,” siger Kurt Strand.

For nylig var han på Herning-egnen og besluttede sig for at køre forbi Tjørring Kirkegård, hvor Jens ”Vejmand” Nielsen stadig hviler under sit trækors - ikke det originale, men et, der er formet derefter.

”Det var faktisk smukt og lidt en stor oplevelse, synes jeg, at stå der og se det i virkeligheden.”