Der er en overset gruppe mennesker, som jeg har lyst til at sætte spotlys på i denne uge.
Det er de mange plejehjemsledere, der sidder rundt om i landet og i langt de fleste tilfælde gør deres yderste for at skabe et godt liv og en god hverdag for nogle af de svageste i vores samfund, nemlig de ældre, der lever deres livs sidste tid på et plejehjem, afhængige af andres hjælp og omsorg.
Ofte fortæller tv og aviser i kort form om livet på et plejehjem. Det er ikke sjældent en oprørende historie. Måske om en ulykkelig beboer, der ikke kan finde sig til rette, eller en pårørende, der ikke er blevet hørt, eller en middagsret, der absolut ikke så særlig spiselig ud.
Vi kan vist alle sammen spole tilbage i erindringen og huske sådanne eksempler af forskellig art. Men der er også brug for at rette opmærksomheden mod en vigtig og central, men ofte overset person, nemlig plejehjemslederen.
Jeg har gennem årene som deltager i ÆldreForums arbejde besøgt umådelig mange plejehjem rundt om i landet, og ofte bliver jeg slået med beundring over den energi og empati og det mod, de fleste ledere af plejehjem besidder.
Forleden talte jeg med en af dem, Emma Winther, der er leder af det meget veldrevne Kastaniehaven i Give i Sydjylland. Der bor 77 ældre, og der er yderligere et åbent dagcenter med 70 pladser.
Det betyder, at der er en strøm af mennesker på stedet hver eneste dag, beboere, personale, pårørende og frivillige. Stemningen er god, og man fornemmer hurtigt, at Kastaniehaven hører til blandt de mest velfungerende plejehjem.
Emma Winther siger, at det er vigtigt, at man som leder griber øjeblikkets muligheder, og man skal kunne skifte fokus med kort varsel, fordi hverdagen består af så mange forskellige ingredienser. Hun lægger stor vægt på at give plads til medarbejdernes idéer, når de kommer med nye forslag til, hvordan en beboers hverdag kan gøres endnu bedre.
”Så synes jeg selvfølgelig bare, vi skal prøve det. Frem med haveslangen. Går det godt, kan vi gøre det igen, viser det sig, at det ikke havde den effekt, vi havde håbet, ja så lader vi det ligge og går en anden vej.”
Der er mange demente på vore plejehjem nu til dags. Emma Winther mener dog, at det var der faktisk også, da hun selv var ung og begyndte i branchen, men som hun siger:
”Dengang talte vi om, at en beboer var gået i barndom. I 1980’erne havde man ikke meget begreb om sygdommen, og vi stillede de forkerte krav.”
”I dag er vi meget opmærksomme på, at der skal være plads til den enkeltes livshistorie,” siger Emma Winther og tilføjer: ”Virkeligheden bliver nemlig aldrig bedre end vores bedste idéer.”
Da jeg talte med Emma Winther, skulle hun videre til udsyngning, fordi de netop havde haft to dødsfald.
”Vi tilbyder altid udsyngning, hvis de pårørende ønsker det,” siger Emma Winther, ”det er både for personale og beboere en god måde at tage afsked på. Vi følger båren ud til rustvognen og ser den køre af sted mod kapel eller kirke.”
Det ligger Emma Winther meget på sinde, at der på plejehjemmet skal tages individuelle hensyn, og at der skal gøres plads til den enkeltes situation og baggrund. Vi er alle sammen forskellige og har forskellige forløb, og de gør på Kastaniehaven, hvad de kan for at forstå og imødekomme det.
Som leder gør Emma Winther sig mange tanker om, hvordan hendes allerbedste hold af personale ser ud. Hun vil gerne kunne komme alle i møde og vil gerne for eksempel kunne tilbyde den bedste samtale, men hun ved, at man ikke kan forvente, at alle ansatte er dygtige til det. Og tilføjer: ”Tænk, hvis jeg kunne ansætte en psykolog, det ville jeg da virkelig gerne, men der er jo også en økonomisk ramme, der skal holdes.”
På et plejehjem skal kroppens pasning og pleje i hverdagen selvfølgelig være i orden, men det må ikke stoppe der. Der skal være stimulerende oplevelser for den enkelte, og på plejehjemmene må man gøre sit yderste for at forstå den enkelte beboer.
Og hvad så med de negative historier i pressen? Emma Winther siger: ”Vi tager dem op og taler om, hvorvidt det kunne ske hos os. Her sker der også fejl, men forhåbentlig lærer vi noget hver gang. Og vi må ikke være så bange for at begå fejl, at vi intet forsøger, når bare vi hele tiden har fokus på beboernes trivsel og velvære.”
Plejehjemslederne er ikke en gruppe danskere, der hyldes på de røde løbere, men det er mennesker, der spiller en stor rolle i andre mennesker liv, og som brænder for den menneskelige omsorg. Og selvfølgelig bliver man da glad, som Emma Winther fortæller, når en pårørende siger, at det her da må være Danmarks bedste plejehjem.