Omkring klokken 11 er det skiftetid, og gangene under den gamle kaserne på Helligkorsvej i Roskilde fyldes af summende ældre med idrætstøj i spraglede farver. Et hold skal ind og varme op til spinning, mens et andet lige er blevet færdigt, og deltagerne går svedende og stønnende ud mod fælleslokalet for at få en kop kaffe og et hvil.
Længere inde varmer Tom Jones op til et ordentligt brøl, som skal gjalde ud over deltagerne til styrketræning.
Hos idrætsforeningen Roskilde Ældre Motion er der trængsel i gangene denne torsdag formiddag. Foreningen, som i år kan fejre 25-års jubilæum, har omkring 1600 medlemmer, og flere kommer til hver uge.
For de ældre er blevet glade for at dyrke idræt i foreningsregi. Det viser nye tal fra Danmarks Idrætsforbund. Og det kan man også se denne torsdag formiddag i Roskilde, hvor adskillige næsten tørner sammen i gangene for at komme til og fra.
Inde i styrketræningsrummet går musikken i gang. Men hvor der i fitnesscentrene ville pumpe hårde, moderne toner ud af højttalerne, er musikken her mere blød og poppet. Og der er heller ingen skrigende instruktør, der skal få pulsen op hos deltagerne. I stedet går 72-årige Mogens Christiansen roligt rundt blandt de ældre og snakker med dem og smiler og hjælper med at få de rigtige stillinger på maskinerne.
For her er det ikke præstationen, der er i højsædet, men det rare og motiverende ved at styrke kroppen. Formålet er ikke at få en sixpack eller store muskler, men at få styrke i musklerne og balanceevnen holdt ved lige, så man undgår faldulykker.
”I fitnesscentrene er de andre unge, smarte og muskuløse. Her er der ingen krav, og alle har samme aldersgruppe og er på samme niveau. Dem med skavanker er der også plads til, der er ikke nogen, der kigger skævt til dem,” siger Mogens Christiansen.
Styrketræningsholdet varer en time, og rundt omkring i rummet står maskiner med numre. Der er ingen rækkefølge, men det er der en grund til. Når man ankommer, trækker man et nummer til en maskine eller en aktivitet, og så begynder man der.
Hver aktivitet varer to minutter, hvorefter man skifter til den næste efter nummerering. På den måde får man brugt alle aktiviteter og dermed alle muskelgrupper. Der er løbebånd, romaskiner, vægtløftningsmaskiner, og der er en ribbe med elastikker, hulahopringe og balancebolde, man kan stå på og holde balancen.
Mogens Christiansen forklarer, at systemet er indrettet, så man undgår at bruge en time på den aktivitet, man bedst kan lide eller finde ud af. Idéen er at styrke alle muskelgrupper og få udfordret hele kroppen.
”Det fremmer også det sociale, for hvis man er lidt usikker på, hvordan maskinen fungerer, kan man jo spørge sidemanden,” siger han.
For 66-årige Hanne Pedersen er det lidt af en sejr, at hun kommer hver uge og styrker kroppen. For efter tre forskellige kræftforløb er sundhed og styrke blevet vigtigere for hende.
”Jeg vil jo gerne blive så gammel som muligt, så det er vigtigt for mig at holde formen. Jeg skal til at træne op til at kunne løbe fem kilometer, og derfor er det godt at styrketræne kroppen,” siger hun.
Hun kan bedst lide løbebåndet, men er glad for, at holdet er indrettet, så man kan nå at prøve alle aktiviteter, fortæller hun, mens hun får pusten efter to minutter på romaskinen.
Det var hendes mand, der fik hende af sted for tre år siden, og tidligere havde hun ikke dyrket andet sport end regelmæssigt havearbejde, som hun siger. Men nu er hun glad for at komme og arbejde kroppen igennem en gang om ugen.
”Der er mulighed for at prøve lidt af hvert, og når man er 66 år som jeg, føler man sig lidt som en af de yngste. Det er da en fordel,” siger hun og ler.
”Det er rart at komme af sted og godt at mærke, at kroppen bliver stærkere.”
Sådan har 73-årige Mogens Holm det også. Ligesom det var Hanne Pedersens mand, der fik hende af sted til træning, var det også Mogens Holms kone, der fik ham af sted. Ryggen bøvler lidt en gang imellem, og det er ikke altid, han har lyst til at skulle til træning, men derfor hjælper det, at konen får ham med.
”Jeg har tidligere spillet fodbold og håndbold, som man jo gør, når man er yngre, men det kunne man jo ikke blive ved med. Nu har jeg gået her i fire år, og jeg får det godt af at komme her. Styrketræning tiltaler mig, fordi det er varieret, og det er hyggeligt at være her og møde de andre,” siger han.
Selvom det ikke er det sociale, der primært trækker, når Mogens Holm og Hanne Pedersen styrketræner hos Roskilde Ældre Motion, forklarer holdleder Mogens Christiansen, at det sociale spiller en væsentlig rolle i forhold til motivationen for at få de ældre i gang.
”I fitnesscentrene er der ikke nogen, der regner med dig. Så hvis du sidder derhjemme og ikke rigtig har lysten eller energien til at komme af sted og tænker, at du kan vente til i morgen eller overmorgen, er der ingen, der venter på dig. Det er der her. Vi lægger vægt på det sociale og ringer også, hvis vi kan se, at nogen er udeblevet et par gange. Det er jo ikke alle, der har en ægtefælle, der kan få en med,” siger han.
I fællesrummet kan man købe kaffe for en femmer, og i gangen mellem træningslokalerne står bøger på en reol. Dem kan man tage med hjem og læse, og man kan komme ned med nogle af de bøger, der står og samler støv på hylderne derhjemme. Ved indgangsdøren hænger billeder på væggen af foreningens udflugter. Dem er der et par stykker af om året.
Foran den ene romaskine står en rollator. Det er lokalets eneste, og den tilhører 70-årige Winnie Pedersen. En blodprop i hjernen har ødelagt hendes balancecenter, og derfor må hun støtte sig til den, når hun skal rundt til de forskellige aktiviteter. Men det fjerner ikke energien fra hende, og hun tager lange, ivrige tag i romaskinen.
”Det betyder meget at komme her og få opbygget en styrke. Det gør, at jeg får kræfter til at klare mig selv i hverdagen,” siger hun og forklarer, at det kræver mange kræfter bare at komme til træning med offentlig transport, når man har haft en blodprop i hjernen.
Hun har før gået til fitness i et fitnesscenter, men efter blodproppen lå centeret for langt væk, og det blev også for dyrt. Lokalerne på Helligkorsvej ligger midt i Roskilde og dermed tæt på offentlig transport. Derfor valgte hun at skifte hertil, da hun så en annonce i lokalavisen.
”Jeg er glad for at komme her, for der er et stort udvalg af maskiner og aktiviteter, og selvom det ikke er det sociale, jeg kommer her for, er det hyggeligt, at man genkender folk og hilser på gaden. Og en del kender jeg også fra bridge,” siger hun og ror videre.
Ifølge Mogens Christiansen, som selv går til styrketræning i foreningen hver tirsdag, er det glædeligt, at flere ældre begynder at dyrke motion.
”Det er vigtigt, at de ældre dyrker motion. De får en bedre livskvalitet, de kommer ud og får bevæget sig, og især mange af dem, der ikke har dyrket noget før, føler sig pludselig bedre tilpas,” siger han.
I 2015 var der ifølge Danmarks Idrætsforbund 13.843 danskere over 60 år, der dyrkede styrketræning i idrætsforeningerne. Det er 3357 flere end året før.