Bryd vanerne: Hjernen kan trænes hele livet

Det er forkert, at hjernecellerne forsvinder med alderen. Faktisk kan selv gamle hjerner lave nye hjerneceller. Det handler bare om at bryde vanerne og komme op af sofaen

Nyere hjerneforskning viser, at man stik imod tidligere antagelser ikke er født med X antal hjerneceller, som forsvinder i løbet af livet. Tværtimod udvikler hjernen sig altså hele tiden og kan også lave nye hjerneceller, hvis vi bruger den og træner den - for eksempel med et slag skak. -
Nyere hjerneforskning viser, at man stik imod tidligere antagelser ikke er født med X antal hjerneceller, som forsvinder i løbet af livet. Tværtimod udvikler hjernen sig altså hele tiden og kan også lave nye hjerneceller, hvis vi bruger den og træner den - for eksempel med et slag skak. - . Foto: Phanie.

Bøj, stræk, stavgang med heftig snak, bøj, stræk, parler franais avec les amis, svømme i koldt vand, bøj, stræk, sove længe.

Hverdagen er travl for 77-årige Alis Moss i Allerød. Selvom det efterhånden er nogle år siden, hun gik på pension, ligger hun ikke på den lade side. Faktisk har hun så mange aktiviteter hver dag, at hun må skrive dem op på sedler for ikke at glemme dem. Hun går til gymnastik, leder et stavgangshold, går til fransk, har en litteraturkreds, går til højskolesang og diskuterer sundhed med sin sundhedsgruppe. Der er mange ting at holde styr på, men for Alis Moss er det bare positivt.

”Jeg har altid været nysgerrig, og jeg elsker at være sammen med andre mennesker. Det at holde sig i gang er enormt tilfredsstillende. Det er også anstrengende, men det er jo godt for hjernen, siger de,” udtaler hun.

Den positive effekt af at holde sig i gang og dyrke motion, når man er nået over pensionsalderen, har man kendt til i mange år. Men det er først inden for de senere år, at forskere har fundet ud af, hvor stor en effekt det har at kombinere de fysiske aktiviteter med mentale. For hjernen skal også holdes skarp, og man kan lære at træne den op. Sådan siger læge Stig Pramming.

Han og kollegaen Regitze Siggaard har arbejdet specifikt med aldring og nyere hjerneforskning i de seneste år, og under navnet Hjernesund har de været med til at udvikle en applikation til mobiltelefonen om, hvordan man holder hjernen bedst i gang. Den kaldes for Mindbooster og består af en række øvelser, der får hjernen stimuleret og udfordret. Og det kan betale sig at træne hjernen, siger Stig Pramming, for en skarp hjerne kan blandt andet holde demens fra døren.

”Demens kan forebygges eller udskydes ved regelmæssig fysisk aktivitet. Det sikrer en optimal blodforsyning til hjernen, og ved mentale udfordringer, som styrker forbindelserne mellem hjernens netværk, øges koncentrationen af neurotransmitter i nerveenderne og giver mulighed for dannelse af nye nerveceller. Jo flere nervenetværk, der dannes i løbet af livet, desto længere vil man kunne klare sig selv,” siger han og forklarer:

”Man kan måske bruge metaforen om en osteskive med huller. Jo større skiven er, jo mindre betyder hullerne for smagen.”

Han forklarer, at nyere hjerneforskning viser, at man stik imod tidligere antagelser ikke er født med X antal hjerneceller, som forsvinder i løbet af livet. Tværtimod udvikler hjernen sig altså hele tiden og kan også lave nye hjerneceller, hvis vi bruger den og træner den.

”Man har opdaget hjernens plasticitet, at man er i stand til at lave nye hjerneceller, lave bedre forbindelser i hjernens netværk og styrke dem, når man bruger dem. Men folk har en tendens til at læne sig tilbage, for vanens magt er stor. Når de for eksempel går på pension, stimuleres de ikke på samme måde som før, og så falder mange af på den og går i stå. Det er der ingen grund til,” siger han.

”Udtrykket om, at man ikke kan lære en gammel hund nye tricks, er altså forkert. Det er udtryk for, at den gamle hund er blevet doven, for selvfølgelig kan man det. Det, der sker, er, at hastigheden, hvormed man lærer nye ting, sættes lidt ned med alderen,” siger han.

Han forklarer, at det handler om at supplere sund kost og motion med ting, der stimulerer hjernen. For selvom det er rart at falde ind i vaner, elsker hjernen at blive udfordret og prøve nye ting. Derfor er det heller ikke nok bare at lave krydsogtværser.

”Problemet er, at når man træner noget - som en golfspiller, der træner sin putning - så bliver han god til dét, men bliver han bedre til noget andet? Det handler om at sætte ind på flere parametre,” siger Stig Pramming og forklarer, at nøgleordene er at sove og spise godt, dyrke motion, være åben og nysgerrig, være social og ikke mindst bryde vanerne.

Så når Alis Moss sover ni timer om natten, er det med til at restituere hjernen og gøre den klar til næste dags udfordringer. Og når hun snakker og diskuterer, samtidig med at hun går rundt i Allerød med sit stavgangshold, skal hjernen koncentrere sig om flere forskellige ting på samme tid. Og når hun øver fransk, træner hun hjernen i at tænke på nye måder.

”Kognitiv træning er utroligt vigtig for at styrke hukommelsen. Det handler om evnen til at håndtere flere informationer på samme tid eller genoptræning af arbejdshukommelsen,” siger Stig Pramming og forklarer:

”Arbejdshukommelsen er den, der gør dig i stand til at have mange ting i hovedet på én gang. Det er ikke bare at huske et telefonnummer, men huske hvem du skal ringe til, hvornår du skal gøre det, og hvad I skal snakke om. Når arbejdshukommelsen er på fuldt knald, kan man huske i retning af seks til syv ting på én gang. Det nedsættes til fire til fem i løbet af tiden, men kan trænes op igen.”

For Alis Moss er det ikke så vigtigt, at mentaltræningen sættes i system. Og hun ved også godt, at Stig Pramming måske ville bede hende om at udfordre hjernen ved at huske sine daglige aktiviteter i stedet for at skrive dem ned. Men for hende er det en del af hverdagen at sørge for at fylde den ud med aktiviteter.

Efter et langt arbejdsliv og fire børn er det dejligt at have tid til at dyrke fritidsaktiviteterne. Hun har opdaget fordelene baglæns, for hun har altid vidst, at sund kost og motion er godt for kroppen. Men at søvn, samtaler, socialt liv og udfordring af hjernen har så stor positiv effekt, har gjort hende nysgerrig på det videnskabelige aspekt. Derfor sørger hun for at videregive budskabet om, hvad man kan få ud af at træne hjernen, når hun møder andre på sin alder.

”Jeg ser mange, som lader sig slå ud af fysiske skavanker, men hvis man bare gør lidt og sørger for at komme ud og få sig et netværk, gør det underværker. Jeg ved, at jeg ikke kan finde ud af at lave sudoku, men så laver jeg nogle andre ting. For mig betyder det alverden, og jeg bliver et meget gladere menneske, når jeg får mine ni timers søvn, mine gymnastikhold og mine gode snakke. Og nu har jeg også fået min mand med,” siger hun og smiler.